Emne

#metoo

Kvinders private erfaringer skal ikke bare synliggøres med #MeToo. De skal følges af politiske krav

Kvinder må gang på gang betale med dybt personlige historier for at ’synliggøre’ et problem, som statistikker og forskere for længst har dokumenteret. Men hvornår kommer der politisk handling?

Vi er børnebørnene af de hekse, I ikke brændte

Når man taler om seksuelle krænkelser af kvinder, bliver man opfattet som skinger. Hændelserne bliver forklaret som engangsforestillinger. En enkelt klam stodder, ikke et systemisk problem. Men efter #metoo-kampagnen er det svært at insistere på, at samfundet er uskyldsrent

For og imod #MeToo

Forfatter Kristina Nya Glaffey mener, at #MeToo-kampagnen er en tiltrængt talerstol, der giver kvinder mod til at tale om sexisme og sexchikane. Kunstner Maja Malou Lyse mener ikke, det bør være ofrenes ansvar at eksponere sig selv for at sætte fokus på et problem, alle ville kende til, hvis de ellers gad åbne øjnene. Information har talt med dem begge

#MeToo er blevet en social bevægelse. Det tog tre dage

Med hashtagget ’MeToo’ har ofre for hverdagssexisme og seksuelle krænkelser fået en virtuel vidneskranke at tale fra. Ifølge en forsker i sociale bevægelser er der tale om en ny protestform, der skaber hidtil uset store muligheder for social mobilisering. Eneste problem er: Hvem skal opsamle bevægelsen politisk?

Gør #MeToo til mere end en døgnflue

Læserbrev

Ja-hatten og nej-hatten: #MeToo

Hele ugen har kvinder på de sociale medier berettet om seksuel chikane under hashtagget #MeToo. Men er #MeToo-kampagnen en genial protest, der skaber en fælles front mod sexisme? Eller udvander den krænkelsesbegrebet?
Ny podcast

Podcast: Godhavns-drengenes kamp, #metoo, embedsværket under politisk pres og seriemordere i ’Mindhunter’

Sebastian Gjerding udreder den kritik, to samfundsforskere retter mod Bo Smith-rapporten. Rune Lykkeberg sætter Hollywoods nye puritanisme i perspektiv. Monggaard om David Finchers nye seriemorderserie, og Ulrik Dahlin om Godhavnsdrengenes kamp for en undskyldning

#metoo er ny radikal historieskrivning

Afsløringen af Harvey Weinstein og et enkelt tweet fra Alyssa Milano har åbnet en ladeport med uforudsigelige konsekvenser og skabt en helt ny social massebevægelse – og ingen tvivl om, at det hele også er en reaktion på, at den krænkende kultur lige nu med Trump som præsident også fejrer sin triumf. Det har taget os alle med bukserne nede

Sider

Mest læste

  1. Personlige fornærmelser og angreb fløj gennem Kongressen, via medierne og ud til amerikanerne, under processen mod Clinton sidst i 1990’erne. Forløbet var et varsel om den uforsonlighed, der dag kulminerer i Donald Trumps Amerika
  2. Thomas Wittenburg kan godt forstå, at der er mange mænd, som tænker, at seksuelle grænseoverskridelser ikke har noget med dem at gøre. De opfatter jo sig selv som ’de gode drenge’. Problemet er, at jeg ikke kan pege på en eneste af mine venner, der er helt ren, siger han
  3. Den førende tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg giver i sin nye bog et pessimistisk billede af en kunstverden dødeligt omklamret af identitetspolitisk korrekthed. Selvom disse dødskramper skulle afspejle selve liberalismens krise, har det moderate ekko lydt, at myten om kunstens ubetingede frihed i sig selv er en illusion, der især gavner hvide, privilegerede mænd
  4. Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg
  5. Ditte Hansen og Louise Mieritz kommer i ’Gode kasser’ rundt om alt fra definitionen på feminisme over orgasmer til klitoris’ faktiske størrelse, og det er en herligt illustreret og pissesjov bog
  6. Christian Tafdrups nye film ’En frygtelig kvinde’ handler om et parforhold med en svag mand og en undertrykkende kvinde. De to stereotype roller er repræsentative for de fleste mænd og kvinder i dag, mener han, og det har han mødt kritik for. Informations skribent så filmen med sin kæreste og talte efterfølgende med instruktøren
  7. Folk har svært ved at unde overgrebsramte kvinder offerrollen. De er trætte af #MeToo og orker ikke at få spoleret den gode stemning. Men jeg vil ikke tie om de overgreb, mænd har begået mod mig. Jeg vil krænke den gode stemning med detaljer om overgrebene, skriver forfatter Sille Kirketerp Berthelsen i dette debatindlæg
  8. Kan man se Picasso efter #MeToo? Den store kvindebedårer har fået en ny udstilling på Arken, der forsøger at trække hans muser ud af hans store skygge og gøre kvinderne selv til hovedpersoner på udstillingen. Men det bliver de aldrig – de er der jo stadig først og fremmest på grund af Picasso