Emne

middelalderen

Når guldrammen fortæller

Usædvanlig udstilling på Statens Museum for Kunst kaster lys over billedrammens udvikling siden middelalderen. Hvem skulle have troet, at gamle guldrammer havde så meget på hjerte?

Der er ting, jeg skal have gjort færdig

Jeg tror alle kvinder er forfængelige, også jeg, men jeg har ikke tænkt så meget over det. Nu bevæger jeg mig meget i Kina og den arabiske verden, og der bliver jeg jo mere og mere forkælet, jo ældre jeg bliver, siger professor og tidligere rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Else Marie Bukdahl, om det at ældes

Ideologisk selvopgør i SF

Er opgør med multikulturalismen på vej i SF, eller er retorikken udtryk for populisme og jagt på højrefløjens stemmer? En række meningsdannere giver her deres bud

Den sidste fiskerkone lukker

Når Doris Marx i marts sælger sin sidste rødspætte og siger tak og farvel til sine kunder, forsvinder et stykke levende handelskultur fra gadebilledet i Indre By efter 45 år med friske fisk

Papa-day i Italien og antikatolicisme i Danmark

Den danske form for antikatolicisme har skabt den mest pavefjendtlige presse i Europa

Den globale folkeblanding

Den danske 'stamme' er under forandring, hvad enten man vil det eller ej. Hans Kornø Rasmussen har skrevet en ikke-agiterende bog om indvandringen fra ikke-vestlige lande efter 1984, hvor der blev vendt op og ned på det hele. Anmeldelse af Bertel Haarder

Pop og en porøs Pia

Kan et spejlet tvillingepar fra Viborg gøre Pia Kjærsgaard porøs? Kan en dommer i X Factor? Og er det kun en solfattig feberdrøm at prutteriet i vort provinsielle badekar en dag vil høre op?

Av, min Arn

Nydelige billeder og en sympatisk hovedperson kan ikke redde Peter Flinths Jan Guillou-filmatisering, 'Arn - Tempelridderen', fra at være en upersonlig og klichéfyldt omgang tomgang

Demokrati og skrift

Skriftsproget udbreder viden, men modsat det talte sprog udbygger det også forskellene

Kunsten som kilde til guddommelighedserfaring

Kunsten har altid været kilde til en helt unik erfaring. Kirken har brugt denne erfaring som et svar på noget hinsides, men egentlig peger kunsten endnu længere. Derud hvor vores forstand og begreber ikke længere kan følge med, forklarer idéhistoriker Dorthe Jørgensen

Sider

Mest læste

  1. Japans angreb på Nanjing i 1937 var et seks uger langt middelalderligt og ufatteligt grusomt orgie af voldtægter, myrderier og plyndringer. Kineserne har svært ved at tilgive japanerne, hvad der skete dengang. Og japanerne har særdeles svært ved at sige undskyld
  2. Ny antologi til forståelse af den videnskab, der beskæftiger sig med forståelse Ny bog 'Man skal følge lovens ånd og ikke dens bogstav!' Det er en sætning, man ofte hører politikere udtale, når de eksempelvis irettesætter borgere, som har omgået skatteregler ved at tænke lidt for kreativt...
  3. Kager med fransklydende navne som Fragilité, Sarah Bernhard, Napoleonshat og Mazarin er opfundet af danske konditorer fra omkring 1850 og til ind i begyndelsen af 1900 årerne. I denne periode gik borgerskabet og 'de fine' på konditori og var selskabelige
  4. Jeg tror alle kvinder er forfængelige, også jeg, men jeg har ikke tænkt så meget over det. Nu bevæger jeg mig meget i Kina og den arabiske verden, og der bliver jeg jo mere og mere forkælet, jo ældre jeg bliver, siger professor og tidligere rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Else Marie Bukdahl, om det at ældes
  5. 'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  6. Hvorfor skal en 17-årig vide, at der var slægtsfejder i oldtiden? Gider nogen læse ’Jeppe på Bjerget’, bare for at konkludere, at Holberg er tilhænger af oplysningstiden? – Om gymnasiets ’perioder’
  7. Når Doris Marx i marts sælger sin sidste rødspætte og siger tak og farvel til sine kunder, forsvinder et stykke levende handelskultur fra gadebilledet i Indre By efter 45 år med friske fisk
  8. Filosoffen Merleau-Ponty søgte at hele den klassiske splittelse mellem krop og tanke. Uadskilleligheden illustrerede han med maleren Cézannes værker: Øjets og tankens gensidige virke DET FILOSOFISKE RUM Øjet ser - og tanken fødes...