Emne: miljøpolitik
Seneste artikler
Efter at skovrydningen i Sydamerika er aftaget år for, er udviklingen nu vendt, så der de seneste år er blevet fældet mere skov.

Skovene fældes med stadig større hast i Sydamerika

I 1990’erne lykkedes det at bremse den værste afskovning i Amazonas. Nu fældes de sydamerikanske skove igen med alarmerende hast, og en af de store syndere er Burger King, hævder miljøorganisationer i ny rapport.

Lederskribent er dybt tendentiøs

Der er en meget stor og helt essentiel mangel er fraværet af helhedstænkning.

Miljøpolitikken er slået tilbage til 1970’erne

Ved vismændene virkelig ikke, at landbrugslobbyen nu har vundet overtaget, efter at Liberal Alliance har lagt sig så tæt op ad den ekstreme forgrening i ’Bæredygtigt Landbrug’, at Venstre er blevet skræmt og efter sine tab ved sidste folketingsvalg nu satser entydigt på at tækkes landbrugets bagtrop?

Et fossilt felttog

Demokraterne, miljøorganisationer, klimaforskere og store dele af den amerikanske miljøstyrelses personale er i oprør. Der er bare ikke meget, de kan gøre, når det gælder miljø- og klimareguleringens skæbne.
Der går en direkte linje fra det abstrakte problem (klimaforandringer) til den konkrete beslutning (afgift eller ej). Teknologien og forbrugerne er klar. Det er ikke svært at løse problemet.

I den første måned af 2017 blev der solgt 19.531 nye biler i Danmark. Fem af dem var på el

Der går en direkte linje fra det abstrakte problem (klimaforandringer) til den konkrete beslutning (afgift eller ej). Teknologien og forbrugerne er klar. Det er ikke svært at løse problemet.
Det farlige affald, der ligger på Risø, har længe været debatteret, for det er de færreste kommuner, der vil lægge grund til. Nu ser det ud til, at tidsplanen for et slutdepot er skredet.

Også myndighederne tvivler på, at Danmarks atomkirkegård vil være klar til tiden

Folketinget besluttede i 2003, at Danmark skulle have ryddet atomaffaldet i Risø i 2023. Men selv myndighederne har udtrykt usikkerhed om, hvorvidt det overhovedet kan nås
Kronik
Men det er et åbent spørgsmål, om den åbne og voldsomme debat om landbruget bidrager positivt til udviklingen af en politik, der kan vinde bred opbakning i den danske befolkning.

Landbrugsdebatten har brug for en koalition af villige

Dansk landbrugs- og miljøpolitik lider under, at konfliktniveauet mellem områdets parter er så højt, at parterne ikke lytter til hinanden. Fælles løsninger kan måske findes gennem et fortroligt forum
Natur har værdi, og alting kan ikke gøres op i kroner og øre, siger den konservative naturforkæmper Mette Abildgaard, der her ses sammen med partifællen Rasmus Jarlov

Konservativ naturforkæmper

’Man siger jo, at liberalister kender prisen på alt, men værdien af intet,’ lyder det fra De Konservatives miljøordfører om regeringspartiets holdning til naturen

Borgerligt opgør om natur, miljø og klima

I sin iver efter at tilbagerulle lovgivning, der ’skader konkurrenceevnen’, bringer Venstre sig i konflikt – ikke bare med opposition og grønne organisationer, men også med sit konservative støtteparti
I 1972 indgik De Konservative et forlig med Socialdemokraterne om en miljøbeskyttelseslov, fordi partiet indså, at industriens forurening er blevet folkelig uacceptabel. Venstre stod uden for forliget, fordi partiet frygtede, at forureningsbekæmpelsen ville omfatte landbruget.

Den nye borgerlige kampplads

Balladen mellem Venstre og De Konservative om landbrugspakken har genoplivet striden mellem de to borgerlige partier – denne gang om miljøpolitikken. Mens Venstre har sat sig for at gøre op med det, partiet kalder et miljøtyranni, profilerer De Konservative sig som naturens beskytter. Striden stikker dybt, men hvor langt vil De Konservative gå?

Sider

Mest læste

  1. I 1990’erne lykkedes det at bremse den værste afskovning i Amazonas. Nu fældes de sydamerikanske skove igen med alarmerende hast, og en af de store syndere er Burger King, hævder miljøorganisationer i ny rapport.
  2. På to år er danskernes bekymring for miljøet steget markant. Kun arbejdsløshed og udlændingepolitik vurderes i dag som vigtigere af vælgerne. Den øgede interesse skyldes især, at der er mindre fokus på den økonomiske krise, mener eksperter
  3. Der går en direkte linje fra det abstrakte problem (klimaforandringer) til den konkrete beslutning (afgift eller ej). Teknologien og forbrugerne er klar. Det er ikke svært at løse problemet.
  4. Demokraterne, miljøorganisationer, klimaforskere og store dele af EPA’s personale er i oprør. Der er bare ikke meget, de kan gøre, når det gælder miljø- og klimareguleringens skæbne.
  5. Danmark forbrænder mere affald og genanvender mindre end de lande, vi normalt sammenligner os med. Danskerne har ikke lært at sortere affald og har vænnet sig til, at det, der havner i skraldespanden, går op i røg
  6. Når et produkt produceres i Kina, udleder det mellem fire og seks gange så meget CO2, som når det samme produkt bliver produceret i Danmark, viser et nyt speciale. Grunden er, at Kina bruger mere kul, har mindre effektive fabrikker og miljøtiltag
  7. Videnskaben skal ikke prøve at kloge sig. Politikerne ved bedre. Miljøpolitikken er slået tilbage til 1970’erne.
  8. Der er en meget stor og helt essentiel mangel er fraværet af helhedstænkning.