Emne

miljøpolitik

Grøn retræte

Jamen, kære dobbeltminister: Politik er jo netop at skabe forudsætninger for, at det, man vil, også bliver realistisk. Man skal bare ville det for alvor.

V dropper økologimål

Regeringen opgiver nu sit eget mål om, at Danmarks økologiske landbrugsareal skal fordobles i 2020 i forhold til arealet i 2007

Grønne organisationer i oprør over klimatilbagetog

Den ny regering vil slække på ambitionen om at sænke udslippet af drivhusgasser. Miljøorganisationer er oprørte og vil fastholde målet om en reduktion på 40 procent

K spænder ben for V-ønske om Lomborg på finanslov

Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) må tilsyneladende vinke farvel til sin plan om igen at få miljødebattør Bjørn Lomborg på finansloven, sådan som Lilleholt bebudede allerede i januar

En naturdirektør fatter håb

Frem mod 1990’erne så det ud til, at verdens magthavere havde lært af fortiden og nu ville tage natur og miljø alvorligt. Men så opdagede de, at det skaffede dem uvenner

Miljøtømning

Ikke alene er det et brud. Det er også et sammenbrud – for Danmarks efterlevelse af EU’s krav til beskyttelse af vandmiljøet mod gødning og gift.

Stop byggeriet langs kysterne

Miljøødelæggelserne kommer ofte snigende. Det er tilsammen, at de mange små indrømmelser skaber de store miljøproblemer

Ærgrelse over Løkkes grønne realisme

Med et nyt regeringsgrundlag og en ny opdeling af resortområderne for klima og miljø frygter en række grønne organisationer, at naturen bliver ofret for væksten i Lars Løkke Rasmussens ’grønne realisme’ i regeringsgrundlaget

De svageste skal bøde for svag regering

Løkke-regeringen bryder afgørende med SR-regeringens linje på to skelsættende områder: miljø- og socialområdet. De fleste andre formuleringer i regeringsgrundlaget er der ikke automatisk flertal for

Vil EU tillade blå miljøpolitik?

Virksomheder – særligt landbruget – skal have lov til at forurene mere og dermed blive mere konkurrencedygtige i forhold til udlandet, så der kan blive skabt arbejdspladser i Danmark. Sådan har blå bloks rationale været før og under valgkampen. Derfor er det ikke urealistisk, at vi i den nærmeste fremtid vil se en lempelse af miljøbeskyttelsen i Danmark blive præsenteret som vækstinitiativer og forbedrede rammevilkår.

Sider

Mest læste

  1. Når et produkt produceres i Kina, udleder det mellem fire og seks gange så meget CO2, som når det samme produkt bliver produceret i Danmark, viser et nyt speciale. Grunden er, at Kina bruger mere kul, har mindre effektive fabrikker og miljøtiltag
  2. På tværs af Folketingets partier er klimapolitikken overraskende slap og overfladisk. Det siger Sebastian H. Mernild, der er professor i klimaforandringer i Norge. Han er fagdommer i Informations panel, der i denne serie vurderer partierne indenfor forskellige områder, først klimapolitikken. Mernild efterlyser ikke kun højere ambitioner, men konkrete strategier og handlingsplaner
  3. I 1990’erne lykkedes det at bremse den værste afskovning i Amazonas. Nu fældes de sydamerikanske skove igen med alarmerende hast, og en af de store syndere er Burger King, hævder miljøorganisationer i ny rapport.
  4. Danmark forbrænder mere affald og genanvender mindre end de lande, vi normalt sammenligner os med. Danskerne har ikke lært at sortere affald og har vænnet sig til, at det, der havner i skraldespanden, går op i røg
  5. At EU skulle hæmme dansk miljøpolitik er ikke rigtigt. Danmark medvirker til og har stemt for stort set alle centrale dele af EU's miljølovgivning, skriver Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen
  6. Da gårdmandssønnen Thorkild Kjærgaard fra Nørre Felding ved Holstebro var teenager i 60'erne, oplevede han verden som en ubegribelig gåde. Hele verdenskulturen, som den så ud omkring ham, gav ham søvnløse nætter...
  7. Jo rigere og mere storforbrugende man er, desto mere frygter man befolkningstilvæksten. Men i stedet for entydigt at rette skytset mod u-landenes høje fødselsrater burde bekymrede vesterlændinge skrue ned for deres egen krævementalitet
  8. Venstres miljøpolitik vil bogstaveligt talt kunne måles i vandmiljøet, når udledningerne af kvælstof stiger med 10.000 ton efter at være faldet siden 1980’erne