Emne

mindsteløn

Lønnen taler vi ikke om

Der går folk med røde og folk med hvide huer rundt og skærer grise op på Danish Crown i Oldenburg i Tyskland. Dem med de røde huer er polakker. Lønnen? Det taler vi ikke om - næsten ikke

Det mindste af to onder

Storbritannien er blevet et mere lige og velfungerende samfund i årene under Blair

Tyske økonomer: Lav løn er fremtiden

I globaliseringens og EU-udvidelsens tider er en løn mellem 20 og 45 kroner på nogle fagområder det eneste realistiske. Så må det offentlige gribe ind med supplerende bistandshjælp. Hvis vi forbereder os nu, kan vi måske klare os. Men tidsfristen tikker, og der er kun seks år at løbe på, advarer tyske økonomer.

Tyskland styrker indsats mod sort arbejde

Et lokalt byrådsmedlem i Oldenburg har meldt Danish Crown til politiet. Formålet er blandt andet at afprøve, om modellen med polske kolonnearbejdere er lovlig. Den tyske regering skærper reglerne - og det er kun godt, siger Danish Crown

Arbejdskolonne: Halt!

Det særlige system med kolonnearbejdere, hvor især polske arbejdere knokler løs på tyske virksomheder til lavere løn og under ringere forhold end deres tyske kolleger, er måske så småt på retur...

Oprør over lovlig konkurrence

Truslen fra billig arbejdskraft bliver et tema, når danskerne til september skal stemme om den nye EU-forfatning

Frankensteindirektivet

MAN KAN ALTID trøste sig med, at der er nogen, der har det værre end én selv. Tag nu bare den tidligere hollandske kommissær for det indre marked Frits Bolkestein. Manden bag det omstridte servicedirektiv, som betyder at lettiske arbejdere skal kunne bygge en skole i Sverige til lettisk løn...

En tur i direktiv-labyrinten

Servicedirektiv, udstationeringsdirektiv og østaftale. Hvad er hvad, hvordan fungerer de, og har de overhovedet noget med forfatnings-traktaten at gøre?

Kampen mod direktiverne

Når arbejdskraft fra andre EU-lande kan arbejde under mindstelønnen, skyldes det et EU-direktiv - men også den danske model

'Det er fagbevægelsens ansvar'

Arbejdsmarkedsordførere afviser at indføre mere arbejdsmarkedslovgivning

Sider

Mest læste

  1. I USA kan lønmodtagerne knap leve af de penge, de tjener. 48 kroner i timen er ikke nok til at betale huslejen - heller ikke hvis man har to jobs. I Danmark er arbejderne anderledes vellønnede, men i takt med at flere og flere vender den traditionelle fagbevægelse ryggen, glider det danske arbejdsmarked mod amerikanske tilstande, advarer en ekspert
  2. I sin debutbog, 'Mafiaen i Napoli', retter Roberto Saviano et nådesløst angreb mod en af verdens mest magtfulde forbryderorganisationer, den napolitanske Camorra. Afsløringerne har udløst adskillige dødstrusler mod den blot 28-årige forfatter og har forvandlet ham til 'un morto che camina' - en omvandrende død
  3. Hovmod: stor selvforherligelse, samt at føle sig vigtigere eller mere attraktiv end andre, som forhindrer en i at komplimentere og rose
  4. Til trods for tusindvis af ledige danskere, bliver budjob besat af polakker. Misforholdet sætter gang i et spil Sorteper mellem regering, fagforbund og AF
  5. Europa er i opbrud. Vælgerne er skeptiske over for den europæiske integration og mange er angste for globaliseringens konsekvenser for deres hverdag. I Frankrig sætter mange borgere pris på landets arbejdsmarkeds- og velfærdsstatsmodel. Men hvordan er det egentlig, de gør i Frankrig?
  6. Den venstreorienterede tyske bevægelse Aufstehen prøver at kopiere De Gule Vestes franske succes. Men trods lavere mindsteløn og højere fattigdomsrisiko vil den slags brede protester næppe fungere på den tyske venstrefløj, mener tyske sociologer
  7. Opbakningen til præsident Putin er på et historisk lavpunkt. Landet står over for en økonomisk krise, og nu bruger regimet en ugelang fejring af 75-årsdagen for Anden Verdenskrig og en forfatningsafstemning om forlængelse af Putins magt til at mobilisere befolkningen til fordel for præsidenten
  8. Opmærksomheden omkring Globale Rødder har mest drejet sig om frygt for vold og optøjer. Politisk samles Rødderne om modstand mod EU’s version af globalisering