Menu
Log ind

Emne

mode

Også som podcast
Modeindustrien står for op mod ti procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Hvis branchen skal gøres bæredygtig, er et opgør med overproduktionen og -forbruget af tøj afgørende, fortæller Else Skjold fra Kunstakademiets Designskole i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’

Hvis tøjbranchen skal være bæredygtig, skal den producere 20 gange mindre

Modeindustrien står for op mod ti procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Hvis branchen skal gøres bæredygtig, er et opgør med overproduktionen og -forbruget af tøj afgørende, fortæller Else Skjold fra Kunstakademiets Designskole i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
»Samtidig er der en stor spildprocent hos forbrugerne: En dansker køber i snit cirka 16 kilo nyt tøj om året, og det meste ender i skraldespanden. Heldigvis tyder meget på, at tøj i dag får et længere liv, fordi flere og flere forbrugere donerer aflagt eller ubrugt tøj til venner, genbrug eller sælger det videre på nettet eller i genbrugsbutikker.« skriver Lene Lange og Anne Axholm i denne kommentar.

Vi skal have et retursystem til tøj, ligesom vi har til flasker

Danmark skal genbruge både tøj og tøjfibre. Vi skal skabe et landsdækkende retursystem til tøj og udvikle fibergenbrugsteknologier. Sådan kan vi skabe et nyt eksporteventyr for dansk erhvervsliv – og bidrage til CO2-reduktion globalt, skriver forsker Lene Lange og mediechef for IN, Søndag og Femina, Anne Axholm, i dette debatindlæg
At gå i kjole som mand er normalt flere steder i verden, men ikke i Danmark. Ida Holmgaard undersøger i hendes bog 'Look' hvordan mode, funktionalitet og frygten for at blive dømt, holder mange danske mænd klemt nede i jakkesættet

Nederdelen til mænd er altid på nippet til at ankomme

At gå i kjole som mand er normalt flere steder i verden, men ikke i Danmark. Ida Holmgaard undersøger i hendes bog 'Look' hvordan mode, funktionalitet og frygten for at blive dømt, holder mange danske mænd klemt nede i jakkesættet
I ’Nappily ever after’ gør Violet (spillet af Sanaa Lathan) op med et helt livs glatning af sit hår. Og klipper det hele af.

Det nye er ikke, at vi ser naturligt afrohår i mainstreammedier. Det nye er, at det betragtes som smukt

I tv-serier som ’Atlanta’ og ’Insecure’ er afrohår normen og benyttes både som afsæt til at fortælle en større historie om racisme i USA og kræve retten til at bære ens hår, som man vil, tilbage. Serierne skriver sig ind i flere politiske og kulturelle bevægelser, og eksponeringen i mainstreamkultur kaldes et paradigmeskifte, der skubber til forestillingen om, hvad der er smukt. Men der er stadig lang vej til normalisering
Farvel til 10’erne
2010’erne var hårde for alle de kvinder, der i 2000’erne havde skamplukket deres øjenbryn for at være smarte. Nu skulle brynene være store

Da catwalken blev fyldt med store øjenbryn

2010’erne var hårde for alle de kvinder, der i 2000’erne havde skamplukket deres øjenbryn for at være smarte. Nu skulle brynene være store
I år har Copenhagen Fashion Week haft fokus på bæredygtighed, bl.a. gennem arrangementer som The Fashion Café. Men det ændrer ikke på, at modebranchen opfordrer til overforbrug, skriver Isabella Beck Jørgensen.

Fashion Weeks grønne hensigter ændrer ikke på modebranchens syge forbrugskultur

Populære mærker og designere brystede sig til Copenhagen Fashion Week af bæredygtighed, men modebranchen opfordrer stadig folk til at købe mere tøj, end de har brug for, skriver Isabella Beck Jørgensen i dette debatindlæg
I Vesten har vi accepteret masseproduktion og ensretning i moden. Smid de sorte farver på heksebålet og få storspraglende mønstre, der signalerer individuel personlighed, ind i modebilledet

Gør oprør mod den sorte garderobe – den er udtryk for kollektiv depression

I Vesten har vi accepteret masseproduktion og ensretning i moden. Smid de sorte farver på heksebålet og få storspraglende mønstre, der signalerer individuel personlighed, ind i modebilledet

FOLK

FOLK fra dagens avis

Kære kunde, pak dine fordomme væk

Der kommer et generationsskifte på arbejdsmarkedet, og der kommer til at være flere, der ikke ligner hr. og fru Jensen. Derfor bliver vi nødt til at acceptere hinanden, som vi har valgt, at vores egen krop skal se ud. Og ikke hvordan andre synes, den skal se ud
Til sin efterår/vinter-opvisning i februar præsenterede Maria Grazia Chiuri, kreativ direktør for Christian Dior, en kollektion, der var inspireret af billeder fra 1968-protesterne. Den omfattede kilte, kraftige sweatre, patchworkjakker, flade støvler og sixpencer. Modellerne vandrede op og ned ad catwalken indpakket i papir med påskrifter som Protester og kvinderettigheder er menneskerettigheder. Derved genopstod studenteroprørerlooket for en stund i Musée Rodins mondæne lokaler.

Modehusenes brug af referencer fra 1968’erne kan ses som forsøg på at række ud til unge politisk bevidste forbrugere

Ungdomsoprørerne for 50 år siden var muligvis mest optaget af at omstyrte systemet, men de var også stilbevidste – nu inspirerer deres stilart en ny tids modeskabere, der dermed håber at få en ny politiseret generation i tale

Sider

Mest læste

  1. Hvis tøjbranchen skal være bæredygtig, skal den producere 20 gange mindre
    Modeindustrien står for op mod ti procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Hvis branchen skal gøres bæredygtig, er et opgør med overproduktionen og -forbruget af tøj afgørende, fortæller Else Skjold fra Kunstakademiets Designskole i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
  2. Nederdelen til mænd er altid på nippet til at ankomme
    At gå i kjole som mand er normalt flere steder i verden, men ikke i Danmark. Ida Holmgaard undersøger i hendes bog 'Look' hvordan mode, funktionalitet og frygten for at blive dømt, holder mange danske mænd klemt nede i jakkesættet
  3. Vi skal have et retursystem til tøj, ligesom vi har til flasker
    Danmark skal genbruge både tøj og tøjfibre. Vi skal skabe et landsdækkende retursystem til tøj og udvikle fibergenbrugsteknologier. Sådan kan vi skabe et nyt eksporteventyr for dansk erhvervsliv – og bidrage til CO2-reduktion globalt, skriver forsker Lene Lange og mediechef for IN, Søndag og Femina, Anne Axholm, i dette debatindlæg
  4. Bundgarnet er på vej tilbage
    Efter årtier med barbergrej og voks­behand­linger lader såvel feminister som fotomodeller håret mellem benene gro. Men hvorfor forsvandt kønsbehåringen, og hvorfor tænder den mere end bare lidenskaber?
  5. Den perfekte kvinde
    Gennem århundreder formede korsetterne kvindekroppen efter modeidealet. Nu er det viljestyrken, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads, siger etnologen Marianne Thesander
  6. Kærlighed er en drift, der har meget lidt med sex at gøre
    Skilsmissen er hellig. Det skal kunne lade sig gøre at blive klogere. Det står til gengæld ikke så godt til med vores forståelse af, hvad kærlighed er for en størrelse, mener lektor Jens Haugaard, ekspert i kærlighedens kulturhistorie
  7. Barndommens Gade – nu med smag
    Tove Ditlevsens barndomshjem er renoveret efter alle kunstens regler. Det ser godt ud. Nu mangler vi bare at finde ud af hvorfor
  8. Konditorkager
    Kager med fransklydende navne som Fragilité, Sarah Bernhard, Napoleonshat og Mazarin er opfundet af danske konditorer fra omkring 1850 og til ind i begyndelsen af 1900 årerne. I denne periode gik borgerskabet og 'de fine' på konditori og var selskabelige