I et samfund så optaget af relationer, reproduktion og idealet om det gode forældreskab, er det tankevækkende, at vi ikke taler om det svære ved at blive forældre – og hjælper hinanden
Så flere og flere kvinder vælger ikke at få børn. Det får de i øvrigt også på puklen for, men jeg forstår dem godt. Der er ligesom ikke rigtig noget, der lokker, hverken på strukturelt eller politisk niveau
Når man får et barn med en diagnose, føles det, som om pilen peger direkte tilbage på ens egne måske fejlbehæftede gener. Ligger der noget og lurer hos mig eller min kæreste, som aldrig er blevet identificeret, og som vi skulle have tænkt over, før vi fik barn?
Det er stadig tabu at tale om, hvor svært det kan være at være mor, hævder forfatter Maja Lucas, der i sin roman ’Mor’ beskriver et klaustrofobisk moderskab, der måske ender galt. Der er simpelthen tale om et urtabu, ingen af os ønsker at høre noget om – slet ikke fra vor egen mor
Ligestillingskampen har givet kvinden mulighed for at udleve sine maskuline sider. Til gengæld er hendes naturlige impuls til at drage omsorg for børn og familie blevet undertrykt og tabuiseret. Skal vi videre i ligestillingskampen, skal vi værdsætte de vilkår, kvindens krop nu engang er underlagt
For hundrede år siden pressede den offentlige fordømmelse ofte ugifte unge kvinder til at slå deres nyfødte ihjel. Skammen var for tung at bære. I dag har samfundets syn ændret sig radikalt, men skammen er der stadig
Engang var det et barskt vilkår at få børn, så blev moderskabet frivilligt, men det har ikke fjernet problemerne. Især ikke hvis man er ung mor. Pia Fris Laneth ser i ny tankevækkende bog ser på moderskab og mødrehjælp gennem 100 år
Vi er bange for, at ingen passer på os. Moderen bliver som idealfigur sidste bastion mod usikkerhed, og kvindens krop det sted, hvor tryghed og kærlighed formodes at kunne styres
Kvinder bør droppe forestillingen om det perfekte moderskab, mener professor Nina Smith. Både for deres egen og for samfundets skyld. Hun har selv fire børn, som hun har sat en ære i at lære at underholde sig selv. Og en personlig historie, som gør, at hun føler, at hun skylder velfærdssamfundet en hel del
I et samfund så optaget af relationer, reproduktion og idealet om det gode forældreskab, er det tankevækkende, at vi ikke taler om det svære ved at blive forældre – og hjælper hinanden
Når man får et barn med en diagnose, føles det, som om pilen peger direkte tilbage på ens egne måske fejlbehæftede gener. Ligger der noget og lurer hos mig eller min kæreste, som aldrig er blevet identificeret, og som vi skulle have tænkt over, før vi fik barn?
Det er stadig tabu at tale om, hvor svært det kan være at være mor, hævder forfatter Maja Lucas, der i sin roman ’Mor’ beskriver et klaustrofobisk moderskab, der måske ender galt. Der er simpelthen tale om et urtabu, ingen af os ønsker at høre noget om – slet ikke fra vor egen mor
Der sker frygtelige ting i lande, hvor abort er ulovligt, siger Lillian Bondo, der er forkvinde for Jordemoderforeningen. Abort handler om kvinders selvbestemmelse og om at undgå lidelse
Jeg krøb langs husmure og smugrøg bag buske, når jeg var ude at gå med barnevognen. Af frygt for at blive opdaget i at gøre noget forkert. En arm i busken, en arm på vognen
Mødregrupper blev oprindeligt sammensat af kvinder fra alle sociale lag, så de kunne lære af hinandens forskelligheder. I dag består mødregrupper af kvinder med samme sociale baggrund, uddannelsesniveau og etnicitet. Mødre grupperes i stereotyper, og det fastholder klassesamfundet
»Universal happiness keeps the wheels steadily turning; truth and beauty cant. Whats the point of truth and beauty when anthrax bombs are popping all around you? ... People were ready to have even their appetites controlled then...
