Emne

moderskab

Det rigtige moderskab står derhjemme

Supermor passer børn derhjemme og lægger karrieren på hylden i 10-15 år. Det nye idealiserede hjemmegående moderskab er en idylliseret fortælling fra en subkultur, som de færreste mødre kan være med i

I det eftermiddagslyse

Adda Djørup sender melankolske og ambitiøse digte ud i verden med samlingen '37 postkort'

Moderskabskulten har sat kvinderne tilbage

Kvinder er spærret inde i et fængsel af amning, økologisk hjemmelavet babymos og idealet om den perfekte mor. Dér står kvindekampen i dag, mener Erica Jong

Den bedste mor, rødstrømpen og den lille ulv

Det har taget et par millioner år at få kvinden vristet fri af naturen og blive en del af menneskeheden. Der har hun befundet sig i et lillebitte trekvart århundrede. Så undskyld, at oldgamle feminister bliver lidt overfølsomt voldsomme, når det dødelige moderskab lokker igen

Alt det putteri

Min mors generation klager over at vi bruger alt for meget tid på vores børn. Vi svarer tilbage, at de brugte alt for lidt tid på os

Jagten på den perfekte mor

Sanne Munk Jensens anden roman 'Satans yngel' skyder med skarpt efter de krav, der får moderskab til at ligne en umulig opgave. Men er hovedfjenden virkelig de mødre, der gerne vil gøre det godt?

Kvinder holdes i et småblomstret jerngreb

Man kan ikke både blæse og have mel i munden, lyder et irriterende jantelovsagtigt gammelt ordsprog, men der har nogen taget fejl: For man(d) kan tilsyneladende godt. Det er bare os kvinder, der ikke kan

'En god mor ammer'

Nybagte mødre føler, at amning er den eneste rigtige måde at ernære barnet, men sundhedspersonalet bør være mere åbne over for muligheden for at give sit barn flaske

Historien om en moder

Søndag er Mors Dag, og moderskabet kalder på evige refleksioner. Men mest kalder det åbenbart på brok og bekymringer, hvilket jeg finder på det nærmeste uforståeligt her i en af verdens mest forkælede regioner, hvor børn hyldes som religion, og fint nok i øvrigt

Jeg tror, at der er mange, der ikke elsker deres børn

Leonora Christina Skovs tredje roman, Silhuet af en synder er skrevet ud fra en gotisk tradition og handler om familierelationer- og hemmeligheder

Sider

Mest læste

  1. ’Mit arbejde’ er et skrammel af en bog, som et krat eller en filtret garnnøgle. Der er gentagelser og udposninger, der er både komiske og ulykkelige øjeblikke undervejs. Den er både irriterende og en stor glæde at læse sig igennem
  2. I et samfund så optaget af relationer, reproduktion og idealet om det gode forældreskab, er det tankevækkende, at vi ikke taler om det svære ved at blive forældre – og hjælper hinanden
  3. Olga Ravn vil i sin nye roman, ’Mit Arbejde’, sætte ord på alle de tabuer, der stadig er forbundet med fødselsdepression og moderskab. Selv skrev hun sig gennem den skam og den krise, hun oplevede, da hun fødte sit første barn, og resultatet er bogen, der udkommer på fredag
  4. Når man får et barn med en diagnose, føles det, som om pilen peger direkte tilbage på ens egne måske fejlbehæftede gener. Ligger der noget og lurer hos mig eller min kæreste, som aldrig er blevet identificeret, og som vi skulle have tænkt over, før vi fik barn?
  5. Forfatter Cecilie Lind er nybagt mor. I denne kronik sætter hun ord på alt, hvad den første tid har betydet for hende. Fra brystmælk til frikadelle, fra ubetinget kærlighed til angst og tvivl
  6. Mødregrupper blev oprindeligt sammensat af kvinder fra alle sociale lag, så de kunne lære af hinandens forskelligheder. I dag består mødregrupper af kvinder med samme sociale baggrund, uddannelsesniveau og etnicitet. Mødre grupperes i stereotyper, og det fastholder klassesamfundet
  7. »Universal happiness keeps the wheels steadily turning; truth and beauty can’t. What’s the point of truth and beauty when anthrax bombs are popping all around you? ... People were ready to have even their appetites controlled then...
  8. Oven på to nye bøgers detaljer om Anders Breiviks mor og massemorderens opvækst kører debatten igen i Norge om psykologi versus politisk ideologi som forklaring på Breiviks terrorhandling. Men hvorfor ender skylden altid hos moren, når barndommen søges som forklaring?