Emne

modstandsbevægelsen

Katharina Kleys oldefædre var frivillige i det tyske hjemmeværn: »Det var måske meget godt, at tyskertårnet kom væk«

I august 1945, tre måneder efter at Danmark blev befriet, sprængte danske modstandsfolk et gigantisk tysk sejrsmonument i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Hvorfor skulle tårnet væk? Og hvad betød sprængningen for det tyske mindretal, som endte på den forkerte side af historien? Nu hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland

Pistullas sønner dansede ikke med tyske piger

I august 1945, tre måneder efter at Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Blandt de 40 danske sabotører, som stod bag, var en nu afdød kvinde: Ulla Kunøe. Hvad drev hende? Hvorfor skulle tårnet væk? I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland

Podcast: #MeToo i medierne, Trump i medierne, og en modstandskvinde kendt som Pistulla

I denne udgave af Radio Information skal vi tale om det verserende #MeToo-opgør i mediebranchen, om den negative dækning af præsident Trump i de amerikanske medier, og om breaking news i august 1945: Sprængningen af Knivsbjerg-monumentet i Sønderjylland

For Ulla Kunøe sluttede krigen først, da »tyskertårnet« ved Knivsbjerg blev sprængt

I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland

Frihedsmuseet genopstår med både tivolisering og historie, man ikke kan løsrive sig fra

Når man besøger det nye Frihedsmuseum, der åbner i morgen, bliver det tydeligt, at Besættelsen er forbi, og frihedskæmpergenerationen er død. Nu er det ikke en åben scrapbog for frihedskampens helte, men en interaktiv turistattraktion. Men det er stadig genstandene, der gør størst indtryk

Informations grundlægger: »Vi har gjort ytringsfriheden her i landet – ja, det lyder flot at sige – en tjeneste«

For mange år siden fik journalist Lasse Jensen et gammelt lydbånd af pressehistorikeren Erik Lund. På båndet lå en timelang optagelse, hvor Informations grundlægger, Børge Outze, fortalte sin historie: Om ungdommens ambitioner, om modstandskamp, om grundlæggelsen af Information og om avisens rolle i samfundet. Nu fylder avisen 75 år, og vi giver ordet til Børge Outze

Et liv er forbi: 17 år og forelsket gik hun til kamp mod besættelsesmagten

Som 17-årig gik Rita Lauridsen ind i modstandsbevægelsen, hvor hendes forlovede stod i spidsen for sabotagegruppen i Ulfborg

Organisationen 'Stop Islamiseringen' misbruger modstandsbevægelsens symboler

Som efterkommere af danske modstandsfolk opfordrer vi på det kraftigste Stop Islamiseringen til at ophøre med misbruget af symboler fra den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. Symboler fra den danske modstandsbevægelse skal ikke misbruges til at udskamme minoriteter i vores land

Et liv er forbi: Poul Nielsen overlevede 18 måneder i en tysk KZ-lejr

Poul Nielsen blev som teenager sendt halvandet år i kz-lejren Sachsenhausen, men bevarede al den tid troen på, at i morgen ville blive en bedre dag

Et liv er forbi: Søren Hoff var modstandsmand til det sidste

Som ung var han snigskytte i modstandsgruppen Holger Danske. Som ældre kæmpede han indædt for en Storebæltsbro, der skulle forbinde Fyn med Sjælland. Søren Hoff gik aldrig glip af noget – hverken en god diskussion eller en god fest

Sider

Mest læste

  1. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  2. Som 17-årig gik Rita Lauridsen ind i modstandsbevægelsen, hvor hendes forlovede stod i spidsen for sabotagegruppen i Ulfborg
  3. Sangen om lærken og de tusind, der fulgte, er den korte form af vor nationale myte om besættelsestiden: Få gjorde aktiv modstand, mange flere støttede dem i det små. Men hvornår og hvorfor begyndte vi at tro på den historie, spørger forfatterne til ny kontroversiel bog Når man taler om historie som konstruktion eller rekonstruktion, er besættelsestiden et godt eksempel...
  4. Politikere på den danske højrefløj var i 1980’erne med til at støtte de islamiske bevægelser i Afghanistan – blandt de mest aktive var Venstres næstformand, der selv tog til landet med en pose penge
  5. Man sidder tilbage med bare én følelse. Respekt. Respekt for mændene, der udførte stikker-likvideringer. Og respekt for manden, der turde tale med dem om det
  6. Havde det været bedre for Danmark at blive opfattet som en del af Anden Verdenskrigs tabere? Så ville der måske ikke være gået over 60 år, før vi var klar til at se en film om Flammen og Citronen og høre om uskyldige ofre for en forvirret modstandsbevægelses drab
  7. En piberygende ungdom fortættes til digte hos Morten Nielsen
  8. Natten til den 9. maj 1947 smældede syv skudsalver med en halv times mellemrum ved militærdepotet på Margretheholmen på Amager. Et af besættelsestidens blodigste og uhyggeligste kapitler fik sat punktum med henrettelsen af Brøndum-banden...