Emne

modstandsbevægelsen

Anmeldelse
3. juni 2022

Et litterært heltekvad om en kvinde, der brugte sit liv på modstand og svære valg

Anne Webers ’Annette, et heltindeepos’ er en formbevidst hyldest til en fascinerende kvinde, der hele sit liv har kæmpet for den menneskelige værdighed, skrevet på noget, der ligner homeriske versefødder – men med en kvindelig helt
Anne Weber vandt i 2020 Deutsche Buchpreis for sit litterære portræt af sin navnesøster.
Kronik
4. maj 2022

Da journalister kæmpede for Danmarks gode rygte

Under Anden Verdenskrig besluttede en gruppe danske journalister sig for at føre modstandskamp med deres skrivemaskiner. De kæmpede for at bevise for verden, at Danmark gjorde modstand og ikke var nazistisk. Dengang som nu er betydningen af krigspropaganda afgørende, skriver ph.d. i historie Emil Eiby Seidenfaden i denne kronik
Under Anden Verdenskrig besluttede en gruppe danske journalister sig for at føre modstandskamp med deres skrivemaskiner. De kæmpede for at bevise for verden, at Danmark gjorde modstand og ikke var nazistisk. Dengang som nu er betydningen af krigspropaganda afgørende, skriver ph.d. i historie Emil Eiby Seidenfaden i denne kronik
Anmeldelse
21. april 2022

’De forbandede år 2’: Dilemmaparaden er tilbage

Der er rigeligt med nazismerelaterede dilemmaer og gode intentioner at drøfte, når man har set efterfølgeren til Anders Refns drama om besættelsestiden. Men fordi det er så tydeligt, hvorfor karaktererne gør, som de gør, behøver man aldrig rigtigt at aktivere sin indlevelsesevne
Som så mange andre i Anders Refns lovligt vidtfavnende andenverdenskrigskrønike ’De forbandede år 2’ havner de to halvsøskende Helene (Sara Viktoria Bjerregaard) og Michael Skov (Gustav Dyekjær Giese) på den forkerte side af historien, selv om de ikke som sådan går helhjertet ind for nazismen.
Tour de France
13. april 2022

Simone Weil skrev mod individualismen til fordel for det hellige i enhver person

Simone Weil (1909-1943) nægtede som filosof, aktivist, mystiker og modstandskvinde at tro på den stærke mands lov
Simone Weil (1909-1943) nægtede som filosof, aktivist, mystiker og modstandskvinde at tro på den stærke mands lov
Klumme
18. marts 2022
Dilemma er for svagt et ord: Det er afmægtighed, at vi kun kan se til uden at imødekomme ukrainernes desperate råb om hjælp mod overmagten.
Anmeldelse
10. marts 2022

’Hvidstengruppen II’ gør noget, som den første film ikke gjorde: Fortæller os noget nyt

’Hvidstengruppen II’, opfølgeren til det klichéfyldte helteepos ’Hvidsten Gruppen’ er et kærkomment og vellykket korrektiv til historien om den ærefulde død og den afsluttede krig. Og den giver Besættelsen et kvindeligt ansigt
I ’Hvidstengruppen II’ fokuserer Anne-Grethe Bjarup Riis på Tulle Fiil, stærkt spillet af Marie Bach Hansen.
Folk
8. januar 2022

Modstandsbevægelser kan indtage mange former

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Ronaldo – altså den ægte Ronaldo – har for tre uger siden købt fodboldklubben Cruzeiro i Brasilien. Det var i første omgang en glad historie om den store spiller, som vender tilbage til klubben.
Et liv er forbi
16. oktober 2021

Asta Lund Pedersen snød Gestapo

Asta Lund Pedersen var både risikovillig og fuld af tillid til fremtiden. På den måde blev hun både modstandskvinde og succesfuld forretningsdrivende
Hele sit liv var Asta Lund Pedersen en kvinde, der handlede og traf beslutninger i nuet og ikke bekymrede sig synderligt for fremtiden.
Bognyt
24. september 2021

6.000 nye sider fra mesterforfatteren, Første Verdenskrigsveteranen, lægen og antimennesket Céline

Louis-Ferdinand Céline rører på sig hinsides graven og er klar med 6.000 hidtil forsvundne (eller måske hidtil skjulte?) sider, der blandt andet lover at kaste et knap så glorværdigt lys over den franske modstandsbevægelse
Der er angiveligt tre manuskripter blandt de 6.000 nyopdagede sider fra Célines hånd.
Klumme
18. september 2021

Rune Lykkeberg: Vi er de bange mænd og kvinder – det er derfor, vi fører modstandskamp

Det er fejt at lade, som om det nok skal gå. Det er en fortrængning af den frygt for fremtiden, som ifølge en ny undersøgelse er en tilstand i en hel generation. Modstandskampen starter ifølge denne avis’ grundlægger, Børge Outze, med erkendelsen af, at man er bange
»De bange Mænd var dem, som vandt Krigen. Vi var alle sammen bange – en gang imellem eller engang i Begyndelsen,« skrev Børge Outze, som grundlagde denne avis, og som i denne uge fik en plads opkaldt efter sig på Frederiksberg, i en tankevækkende leder.

Sider

  • 5. december 1998

    Mussolinis krop

    Mens hele verden overvejer, hvor og hvordan tyrannen Augusto Pinochet skal stilles for en domstol, så har den italienske historiker Sergio Luzzato udsendt en bog om det klassiske tyranmord på Mussolini og ophængning af hans døde krop i 1945 Den 29...
  • Note
    12. april 2000

    Bovrup-kartoteket: Nazi-navne nam nam

    BOVRUP-KARTOTEKET! Navnet vil hos ældre læsere vække en blanding af gysen og ubehag. Det er en liste over de folk, der i perioden 1930-45 indmeldte sig i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, DNSAP - nazistpartiet...
  • Kronik
    23. april 2001

    Var tyskerpiger stikkere?

    Danske kvinders intime samkvem med værnemagtsoldater under Besættelsen blev opfattet som en seksuel provokation. Det fyldte mere end den sikkerhedsrisiko, de udgjorde
  • 21. september 2001

    De danske støtter

    Politikere på den danske højrefløj var i 1980’erne med til at støtte de islamiske bevægelser i Afghanistan – blandt de mest aktive var Venstres næstformand, der selv tog til landet med en pose penge
  • Feature
    25. september 2020

    For Ulla Kunøe sluttede krigen først, da »tyskertårnet« ved Knivsbjerg blev sprængt

    I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
    I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
  • Anmeldelse
    21. april 2022

    ’De forbandede år 2’: Dilemmaparaden er tilbage

    Der er rigeligt med nazismerelaterede dilemmaer og gode intentioner at drøfte, når man har set efterfølgeren til Anders Refns drama om besættelsestiden. Men fordi det er så tydeligt, hvorfor karaktererne gør, som de gør, behøver man aldrig rigtigt at aktivere sin indlevelsesevne
    Som så mange andre i Anders Refns lovligt vidtfavnende andenverdenskrigskrønike ’De forbandede år 2’ havner de to halvsøskende Helene (Sara Viktoria Bjerregaard) og Michael Skov (Gustav Dyekjær Giese) på den forkerte side af historien, selv om de ikke som sådan går helhjertet ind for nazismen.
  • 28. marts 2008

    Der skulle ikke så meget til for at blive likvideret

    Tidligere modstandsmand Herluf Rasmussen har selv udført likvideringer under besættelsen. Information interviewer den nu 87-årige tidligere københavnske politiassistent i anledning af premieren på filmen 'Flammen og Citronen'
  • Baggrund
    5. maj 2015

    Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen

    De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
    I 1990’erne rettede historikerne et  nyt kritisk fokus mod de oversete aspekter af besættelsen, og pludselig kunne danskerne blandt andet læse historier om de såkaldte tyskerpiger.