Emne

modstandsbevægelsen

Organisationen 'Stop Islamiseringen' misbruger modstandsbevægelsens symboler

Som efterkommere af danske modstandsfolk opfordrer vi på det kraftigste Stop Islamiseringen til at ophøre med misbruget af symboler fra den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. Symboler fra den danske modstandsbevægelse skal ikke misbruges til at udskamme minoriteter i vores land

Et liv er forbi: Poul Nielsen overlevede 18 måneder i en tysk KZ-lejr

Poul Nielsen blev som teenager sendt halvandet år i kz-lejren Sachsenhausen, men bevarede al den tid troen på, at i morgen ville blive en bedre dag

Et liv er forbi: Søren Hoff var modstandsmand til det sidste

Som ung var han snigskytte i modstandsgruppen Holger Danske. Som ældre kæmpede han indædt for en Storebæltsbro, der skulle forbinde Fyn med Sjælland. Søren Hoff gik aldrig glip af noget – hverken en god diskussion eller en god fest

Et liv er forbi: Det nytter altid at gøre noget

Som ung kæmpede Flemming Petersen mod nazisterne, han trykte som typograf viden til danskerne og deltog senere i forskningsprojekter for at sikre kollegers helbred

Nutidens besættelse

Vi har brug for at give medaljer og anerkendelse til modstandsmænd og -kvinder under Anden Verdenskrig for at blive ved med at kæmpe mod nye formørkelser

Det er vi, som bestemmer

Magten findes og udøves, men der er ingen, som har den alene.

Et liv er forbi: Pressefotografen, der ikke ville tage billeder af krig

Mogens Holmberg fik som pressefotograf et travlt og begivenhedsrigt liv. Han dækkede mest sport, for krig og konflikter var ikke noget for ham. Han havde konservative holdninger, var autoriteternes mand og måske lidt mere anarkistisk, end han selv ville indrømme

Den illegale skrift

Et arkiv i Esbjerg fortæller historien om den danske modstandsbevægelse – og deres hetz mod tyske flygtninge efter krigens afslutning

Frigørelse er ikke det samme som frihed

Modstandsbevægelsens sejr blev også dens nederlag, fastslår Børge Outze i sit essay ’1945-nederlaget’. Den oplevelse deler frihedskæmperne med mange andre oprørsbevægelser, for de færreste af dem formår at skabe et permanent system for politisk deltagelse eller videreføre fællesskabet, når hverdagen melder sig

’Modstandskampen er nu kamp mod klimaændringer og overvågning’

Vilkårene for folkelige bevægelser er andre end i 1940-45, men de drager stadig unge. Det fremgik af debatten på Informations 70-års dag

Sider

Mest læste

  1. Hvad er mon årsagen til, at besættelsestidens historie optager så mange så meget må man spørge efter den omfattende debat i forbindelse med 60-års jubilæet for befrielsen? Og hvorfor er der stadig så mange ting, som ikke bliver nævnt?
  2. Natten til den 9. maj 1947 smældede syv skudsalver med en halv times mellemrum ved militærdepotet på Margretheholmen på Amager. Et af besættelsestidens blodigste og uhyggeligste kapitler fik sat punktum med henrettelsen af Brøndum-banden...
  3. Danske kvinders intime samkvem med værnemagtsoldater under Besættelsen blev opfattet som en seksuel provokation. Det fyldte mere end den sikkerhedsrisiko, de udgjorde
  4. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  5. Ib Schønberg fandt Morten Nielsens digte »majet smukke«, og Svend Auken har et af dem som sit yndlingsdigt
  6. Poul Nielsen blev som teenager sendt halvandet år i kz-lejren Sachsenhausen, men bevarede al den tid troen på, at i morgen ville blive en bedre dag
  7. Frands Halberg var 16 år, da han gik ind i modstandsbevægelsen for at slås for Danmarks frihed. I dag er han 89 år og mener ikke, at frihedskampen er slut. Ulighed og social kontrol har erstattet tyskernes våben og uniformer. Alligevel udebliver oprøret. Frihedskamp kræver nød, og vi har det for godt, mener han
  8. To historikere har vekslet breve om forskelle og ligheder mellem fascismen og kommunismen NY BOG PARIS - To næsten jævnaldrende historikere, der blev enfant terrible i hver deres land ved at bryde visse tabuer - tyskeren Ernst Nolte og franskmanden François Furet - har begået et essay i form af en brevveksling, der trods sit beskedne omfang beskæftiger sig med enorme emner, centreret om det, der i lang tid var tabuet over alle tabuer, i hvert fald i venstreintellektuelle kredse: En sammenlignende analyse af fascismen og kommunismen...