Emne

modstandsbevægelsen

Den illegale skrift

Et arkiv i Esbjerg fortæller historien om den danske modstandsbevægelse – og deres hetz mod tyske flygtninge efter krigens afslutning

Frigørelse er ikke det samme som frihed

Modstandsbevægelsens sejr blev også dens nederlag, fastslår Børge Outze i sit essay ’1945-nederlaget’. Den oplevelse deler frihedskæmperne med mange andre oprørsbevægelser, for de færreste af dem formår at skabe et permanent system for politisk deltagelse eller videreføre fællesskabet, når hverdagen melder sig

’Modstandskampen er nu kamp mod klimaændringer og overvågning’

Vilkårene for folkelige bevægelser er andre end i 1940-45, men de drager stadig unge. Det fremgik af debatten på Informations 70-års dag

De andres jubel

Vi er fælles om at fejre 70-året for befrielsen, men netop i dag skal vi ihukomme, at det, de fleste anså for at være en sejr, af modstandsbevægelsen – med Børge Outzes ord – blev betragtet som ’1945-nederlaget’

Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen

De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier

1945-nederlaget

Vi levede livet mangefold i de susende togter og sparede ikke os selv hverken godt eller ondt. Men da sejren var nær, og den nye dag gryede, kom de gamle mænd frem igen og tog os sejren ud af hænderne. Sådan skriver Informations stifter Børge Outze i et essay, som ikke tidligere har været bragt i Information

Frihedskamp er betinget af nød

Frands Halberg var 16 år, da han gik ind i modstandsbevægelsen for at slås for Danmarks frihed. I dag er han 89 år og mener ikke, at frihedskampen er slut. Ulighed og social kontrol har erstattet tyskernes våben og uniformer. Alligevel udebliver oprøret. Frihedskamp kræver nød, og vi har det for godt, mener han

Jørgen Kielers sidste hilsen til historikerne

Samtaler uden modhager med en dansk helt

Frihedsmuseum

Genopbygningen af det nedbrændte Frihedsmuseum er blevet hjemsted for dette århundredes største debat om det forrige århundredes største politiske stridspunkt: Danmarks samarbejdspolitik under den tyske besættelse

Også hun var sabotør, ikke terrorist

Første afsnit af tv-serien ’Danske kvinder i modstandsbevægelsen’ genfortæller modstandskampen set fra en kvindelig jernbanesabotør og sprængstofeksperts nøgternt tilbageskuende og heroisk nutidssammenkoblende perspektiv

Sider

Mest læste

  1. Når man besøger det nye Frihedsmuseum, der åbner i morgen, bliver det tydeligt, at Besættelsen er forbi, og frihedskæmpergenerationen er død. Nu er det ikke en åben scrapbog for frihedskampens helte, men en interaktiv turistattraktion. Men det er stadig genstandene, der gør størst indtryk
  2. To og to. En række tankevækkende dobbeltportrætter af besættelsestidens politikere og digtere, helte og antihelte, vender rundt på eftertidens bedømmelser
  3. En 1999-afsløring af A.P. Møller-samarbejde med nazisterne udløste salg af Berlingske-koncernen og særbevilling til historikerundersøgelse af erhvervslivets rolle under besættelsen
  4. Mens hele verden overvejer, hvor og hvordan tyrannen Augusto Pinochet skal stilles for en domstol, så har den italienske historiker Sergio Luzzato udsendt en bog om det klassiske tyranmord på Mussolini og ophængning af hans døde krop i 1945 Den 29...
  5. Hizbollahs højborge er udbombede, og den libanesiske hovedstads 1,5 millioner indbyggere er enten flygtet mod nord og øst eller holder sig angstbævende indendøre
  6. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  7. BOVRUP-KARTOTEKET! Navnet vil hos ældre læsere vække en blanding af gysen og ubehag. Det er en liste over de folk, der i perioden 1930-45 indmeldte sig i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, DNSAP - nazistpartiet...
  8. Som 17-årig gik Rita Lauridsen ind i modstandsbevægelsen, hvor hendes forlovede stod i spidsen for sabotagegruppen i Ulfborg