Emne

modstandsbevægelsen

Feature
24. november 2018

Et liv er forbi: Poul Nielsen overlevede 18 måneder i en tysk KZ-lejr

Poul Nielsen blev som teenager sendt halvandet år i kz-lejren Sachsenhausen, men bevarede al den tid troen på, at i morgen ville blive en bedre dag
I mange år holdt Poul Nielsen sine erindringer som kz-fange for sig selv. Men da hans barnebarn skulle med skolen til Tyskland – og blandt andet til Sachsenhausen – begyndte han at fortælle.
Feature
13. oktober 2018

Et liv er forbi: Søren Hoff var modstandsmand til det sidste

Som ung var han snigskytte i modstandsgruppen Holger Danske. Som ældre kæmpede han indædt for en Storebæltsbro, der skulle forbinde Fyn med Sjælland. Søren Hoff gik aldrig glip af noget – hverken en god diskussion eller en god fest
Søren Hoff var ikke bange for døden. Han synes, han havde oplevet det, han skulle, og så synes han desuden, at han spildte for meget tid med at sove
Baggrund
18. august 2018

Et liv er forbi: Det nytter altid at gøre noget

Som ung kæmpede Flemming Petersen mod nazisterne, han trykte som typograf viden til danskerne og deltog senere i forskningsprojekter for at sikre kollegers helbred
Som ung kæmpede Flemming Petersen mod nazisterne, han trykte som typograf viden til danskerne og deltog senere i forskningsprojekter for at sikre kollegers helbred
Læserbrev
9. april 2018

Nutidens besættelse

Vi har brug for at give medaljer og anerkendelse til modstandsmænd og -kvinder under Anden Verdenskrig for at blive ved med at kæmpe mod nye formørkelser
Leder
9. juni 2017

Det er vi, som bestemmer

Magten findes og udøves, men der er ingen, som har den alene.
Baggrund
13. maj 2017

Et liv er forbi: Pressefotografen, der ikke ville tage billeder af krig

Mogens Holmberg fik som pressefotograf et travlt og begivenhedsrigt liv. Han dækkede mest sport, for krig og konflikter var ikke noget for ham. Han havde konservative holdninger, var autoriteternes mand og måske lidt mere anarkistisk, end han selv ville indrømme
Mogens Holmberg fik som pressefotograf et travlt og begivenhedsrigt liv. Han dækkede mest sport, for krig og konflikter var ikke noget for ham. Han havde konservative holdninger, var autoriteternes mand og måske lidt mere anarkistisk, end han selv ville indrømme
10. oktober 2015

Den illegale skrift

Et arkiv i Esbjerg fortæller historien om den danske modstandsbevægelse – og deres hetz mod tyske flygtninge efter krigens afslutning
Den illegale presses var med til at legitimere besættelsesmodstanden i befolkningens øjne.
Kommentar
9. maj 2015

Frigørelse er ikke det samme som frihed

Modstandsbevægelsens sejr blev også dens nederlag, fastslår Børge Outze i sit essay ’1945-nederlaget’. Den oplevelse deler frihedskæmperne med mange andre oprørsbevægelser, for de færreste af dem formår at skabe et permanent system for politisk deltagelse eller videreføre fællesskabet, når hverdagen melder sig
Baggrund
6. maj 2015

’Modstandskampen er nu kamp mod klimaændringer og overvågning’

Vilkårene for folkelige bevægelser er andre end i 1940-45, men de drager stadig unge. Det fremgik af debatten på Informations 70-års dag
Aktivismeforskeren Silas Harrebye (t.v.) understreger, at de nutidige modstandsbevægelser er løsere organiseret og mindre ideologiske end Besættelsens. Debatmødets leder, Informations chefredaktør Christian Jensen (i midten), og historikeren Joachim Lund er lyttende.
Leder
5. maj 2015

De andres jubel

Vi er fælles om at fejre 70-året for befrielsen, men netop i dag skal vi ihukomme, at det, de fleste anså for at være en sejr, af modstandsbevægelsen – med Børge Outzes ord – blev betragtet som ’1945-nederlaget’

Sider

  • Klumme
    18. september 2021

    Rune Lykkeberg: Vi er de bange mænd og kvinder – det er derfor, vi fører modstandskamp

    Det er fejt at lade, som om det nok skal gå. Det er en fortrængning af den frygt for fremtiden, som ifølge en ny undersøgelse er en tilstand i en hel generation. Modstandskampen starter ifølge denne avis’ grundlægger, Børge Outze, med erkendelsen af, at man er bange
    »De bange Mænd var dem, som vandt Krigen. Vi var alle sammen bange – en gang imellem eller engang i Begyndelsen,« skrev Børge Outze, som grundlagde denne avis, og som i denne uge fik en plads opkaldt efter sig på Frederiksberg, i en tankevækkende leder.
  • Reportage
    16. september 2021

    Frihedskæmperen og Informations stifter, Børge Outze, har fået en plads på Frederiksberg

    Onsdag blev Børge Outzes Plads indviet på Frederiksberg. Opkaldt efter Informations stifter og chefredaktør igennem 35 år, som var modstandsmand under krigen og hele sit liv kæmpede for det frie ord
    Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen, Børge Outzes døtre Annemarie og Eva samt Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, inviede onsdag eftermiddag Børge Outzes Plads. Annemarie Outze siger, at hun håber, at folk vil sætte sig på pladsen og »tænke på frihed«.
  • 28. marts 2008

    Der skulle ikke så meget til for at blive likvideret

    Tidligere modstandsmand Herluf Rasmussen har selv udført likvideringer under besættelsen. Information interviewer den nu 87-årige tidligere københavnske politiassistent i anledning af premieren på filmen 'Flammen og Citronen'
  • Interview
    2. maj 2020

    Informations grundlægger: »Vi har gjort ytringsfriheden her i landet – ja, det lyder flot at sige – en tjeneste«

    For mange år siden fik journalist Lasse Jensen et gammelt lydbånd af pressehistorikeren Erik Lund. På båndet lå en timelang optagelse, hvor Informations grundlægger, Børge Outze, fortalte sin historie: Om ungdommens ambitioner, om modstandskamp, om grundlæggelsen af Information og om avisens rolle i samfundet. Nu fylder avisen 75 år, og vi giver ordet til Børge Outze
    For mange år siden fik journalist Lasse Jensen et gammelt lydbånd af pressehistorikeren Erik Lund. På båndet lå en timelang optagelse, hvor Informations grundlægger, Børge Outze, fortalte sin historie: Om ungdommens ambitioner, om modstandskamp, om grundlæggelsen af Information og om avisens rolle i samfundet. Nu fylder avisen 75 år, og vi giver ordet til Børge Outze
  • 24. november 1998

    De politiske ismer

    To historikere har vekslet breve om forskelle og ligheder mellem fascismen og kommunismen NY BOG PARIS - To næsten jævnaldrende historikere, der blev enfant terrible i hver deres land ved at bryde visse tabuer - tyskeren Ernst Nolte og franskmanden François Furet - har begået et essay i form af en brevveksling, der trods sit beskedne omfang beskæftiger sig med enorme emner, centreret om det, der i lang tid var tabuet over alle tabuer, i hvert fald i venstreintellektuelle kredse: En sammenlignende analyse af fascismen og kommunismen...
  • Baggrund
    5. maj 2015

    Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen

    De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
    I 1990’erne rettede historikerne et  nyt kritisk fokus mod de oversete aspekter af besættelsen, og pludselig kunne danskerne blandt andet læse historier om de såkaldte tyskerpiger.
  • 7. maj 1998

    Skydeskuret på Amager

    Natten til den 9. maj 1947 smældede syv skudsalver med en halv times mellemrum ved militærdepotet på Margretheholmen på Amager. Et af besættelsestidens blodigste og uhyggeligste kapitler fik sat punktum med henrettelsen af Brøndum-banden...
  • 21. september 2001

    De danske støtter

    Politikere på den danske højrefløj var i 1980’erne med til at støtte de islamiske bevægelser i Afghanistan – blandt de mest aktive var Venstres næstformand, der selv tog til landet med en pose penge