Emne

molekylærbiologi

Naturvidenskab
4. september 2021

De kaldte det et dumt molekyle, men dna viste sig at være vores vigtigste arvegods

Uden dna, intet liv. Ikke for os i hvert fald. Alligevel tog det videnskaben ekstremt mange år at finde frem til, hvad det egentlig er, der bærer vores gener, og hvordan dna-molekylet ser ud. For i bund og grund syntes man, at det var et alt for uraffineret molekyle til, at det kunne være nøglen til vores nedarvning
Uden dna, intet liv. Ikke for os i hvert fald. Alligevel tog det videnskaben ekstremt mange år at finde frem til, hvad det egentlig er, der bærer vores gener, og hvordan dna-molekylet ser ud. For i bund og grund syntes man, at det var et alt for uraffineret molekyle til, at det kunne være nøglen til vores nedarvning
19. januar 2009

'Vi tror, du holder noget skjult'

Medarbejdere og studerende på det fyringsramte Biologisk Institut på Københavns Universitet er trætte af en ledelse, der ikke siger tingene lige ud. Det giver næring til mistillid og spekulation. Direkte svar var dog svære at hive ud af dekan og rektor under et debatmøde om nedskæringer
Lektor på Biologisk Institut Michael Sørensen har ligesom 170 andre medarbejdere erklæret deres mistillid til ledelsen af Det Naturvidenskabelige Fakultet. -Hvordan kan man lede medarbejdere, der nærer mistillid til en,- lød hans spørgsmål til dekan og rektor.
10. april 2006

Fra skeptiker til øko-entusiast

Indtil nu har pesticider og kunstgødning været Vestens bedste råd til landmænd i u-landene, men nu peger flere nye forskningsresultater på, at økologi er langt mere effektivt. Selv de mest øko-skeptiske forskere er ved at ændre holdning
20. september 2006

Elite skræddersyet til medicinalindustrien

Overbygningsuddannelsen i humanbiologi ved Københavns Universitet skilter med at være elitær og målrettet en karriere i virksomheder som Novo Nordisk, Leo Pharma og Lundbeck. Virksomhederne påskønner det tætte samarbejde med universitetet
21. maj 2007

44 millioner til fødevarecenter

Food DTU er et forskningscenter, der åbner med 10 projekter, der spænder fra områder som friskere kantinemad over catering og sygdomsforebyggende fødevarer til sikkerhed i frosne færdigretter...
1. september 2006

STUDIESTART

Hvorfor har du valgt dit studium? Og hvad vil du bruge det til? Information har spurgt en række unge
14. juni 2006

Aarhus parrer de bedste hjerner

Priserne regner ned over forskerne på Aarhus Universitet. De er eksperter i at samarbejde på tværs af fag og institutter. Det giver forskning i verdensklasse
19. maj 2006

Pris for nanoforskning

Professor Flemming Besenbacher fra iNANO-centret på Aarhus Universitet har modtaget Grundfosprisen, der er på en million kroner. Flemming Besenbacher får prisen som anerkendelse for sin store forskningsmæssige indsats inden for materiale- og overfladefysik samt nano-teknologi og nanoscience...
Interview
10. marts 2003

Som myrer så mennesker

Myresamfundene kan lære os mangt og meget, fordi de samme økonomiske principper ligger bag den sociale adfærd hos myrer som hos mennesker. Zoologi-professor Koos sidder på et skatkammer af nyttig viden
3. marts 2003

Revolutio-nært eller bare hype?

Nanoteknologi er et af tidens store viden-skabelige slagord. Europæiske nano-forskere mødtes i Århus og diskuterede, hvor stor nanotekno-logiens fremtid egentlig vil blive

Sider

  • Naturvidenskab
    4. september 2021

    De kaldte det et dumt molekyle, men dna viste sig at være vores vigtigste arvegods

    Uden dna, intet liv. Ikke for os i hvert fald. Alligevel tog det videnskaben ekstremt mange år at finde frem til, hvad det egentlig er, der bærer vores gener, og hvordan dna-molekylet ser ud. For i bund og grund syntes man, at det var et alt for uraffineret molekyle til, at det kunne være nøglen til vores nedarvning
    Uden dna, intet liv. Ikke for os i hvert fald. Alligevel tog det videnskaben ekstremt mange år at finde frem til, hvad det egentlig er, der bærer vores gener, og hvordan dna-molekylet ser ud. For i bund og grund syntes man, at det var et alt for uraffineret molekyle til, at det kunne være nøglen til vores nedarvning
  • 3. november 1997

    Kogalskab er stadig en trusssel

    Trods omfattende forskning ved man stadig meget lidt om forbindelsen mellem kogalskab og den frygtede Creutzfeldt-Jakob-syge - Til gengæld ved man, at sygdommene nok er kommet for at blive Hjernedød Hos en stamme af indfødte på Papua Ny Guinea, forekom en mystisk sygdom, som slog 2500 af dens medlemmer ihjel mellem 1957 og 1975...
  • 12. april 1999

    Lamarcks skygge

    Der er mere i arven end gæld og DNA. Nye data peger på, at vi kan påvirke vores genetiske materiale igennem aktivt erhvervede træk fra omverdenen EVOLUTION Selvom visse forskere måske har haft held med at formidle ideen om, at naturvidenskaben bestandigt bevæger sig hen imod simplere teorier om livet og kosmos, så forholder det sig efter al sandsynlighed omvendt...
  • 10. marts 1999

    Connies to verdener

    27-årige Connie Smidt er midt i et enormt uddannelsesmæssigt spring. Hendes forældre er ufaglærte - selv læser hun på universitetet. Det er hårde odds Trods alle odds Efter to et halvt år på Aarhus Universitet har Connie Smidt lige indrettet sit livs første kontor...
  • 19. januar 2009

    'Vi tror, du holder noget skjult'

    Medarbejdere og studerende på det fyringsramte Biologisk Institut på Københavns Universitet er trætte af en ledelse, der ikke siger tingene lige ud. Det giver næring til mistillid og spekulation. Direkte svar var dog svære at hive ud af dekan og rektor under et debatmøde om nedskæringer
    Lektor på Biologisk Institut Michael Sørensen har ligesom 170 andre medarbejdere erklæret deres mistillid til ledelsen af Det Naturvidenskabelige Fakultet. -Hvordan kan man lede medarbejdere, der nærer mistillid til en,- lød hans spørgsmål til dekan og rektor.