Emne

monumenter

Kronik
20. maj 2021

Forskeren Inge Lehmann var en stjerne. Hun har ikke brug for identitetspolitisk hjælp

Identitetspolitiske strømninger vil gerne ophøje den danske forsker Inge Lehmann til uhørte højder, da hun var en kvinde i en mandsdomineret verden. Men forsøgene på at fremhæve hende er ikke saglige, og Inge Lehmann kan sagtens klare sig uden hjælp, skriver professor Hans Bonde i denne kronik
Alt i alt handler den store interesse for Lehmann i nutiden ikke primært om respekt for hendes videnskabelige bedrifter, men mere om at bruge hende kønspolitisk, skriver professor Hans Bonde.
Kommentar
23. juli 2020

Lad en gruppe af vores samtidskunstnere bearbejde nogle af de omstridte monumenter kreativt

Vi skal ikke fjerne krænkende kunst eller ødelægge anstødelige monumenter. Lad i stedet kunstnere få løn for at bearbejde gamle monumenter. Konkurrencer kan udskrives for at sikre en høj kunstnerisk kvalitet, skriver kunsthistoriker Pia Høy i dette debatindlæg
En statue af Lenin på Rathaus-Bridge i Zurich i 2004 var en del af kunstværket ’Lenin on Tour’ af den tyske kunstner Rudolf Herz.
Læserbrev
18. juni 2020

Riv racistiske statuer ned. Historiens skyggesider kan vi lære af gennem historiebøgerne

De statuer, som amerikanske demonstranter og andre ønsker at rive ned, er et evigt symbol på hvides magt over for sorte. Ja, vi skal lære af historien, men vi erindrer jo ikke Anden Verdenskrig ved at have statuer af nazister i bybilledet. Riv dem ned, skriver historiker i dette debatindlæg
Baggrund
25. august 2017

Mange amerikanere føler sig hørt, når Trump forsvarer sydstatsmonumenter

Forargelsen er stor over Trumps udtalelser på et massemøde i Arizona, hvor han forsvarede sin håndtering af urolighederne i Charlottesville. Men et flertal i befolkningen er enige med Trump i, at monumenterne bør bestå – og mange vender sig mod liberale værdier, som de mener, truer deres kultur
Ifølge professor Vincent Hutchings er amerikanerne egentlig ikke så optagede af sydstatssymbolerne som sådan. Men mange reagerer på ønsket om at fjerne dem og ser det som udtryk for en aggressiv ’liberal elitekultur’, der udfordrer en i forvejen presset gruppe hvide amerikanere. Her beskytter politiet et monument mod demonstranter.
Nyhed
18. august 2017

Nu fjernes sydstatsmonumenterne i ly af natten

Der er over 700 sydstatsmonumenter i USA, flere opført lang tid efter borgerkrigen. Men Sydstaterne har forandret sig, i dag bliver flere stemmer hørt, og derfor ryger monumenterne nu ud. Flere konservative beklager, at demokraterne scorer billige point i kulturkampen
Borgmester i Baltimore, Catherine Pugh, gav i denne uge ordre til at nedtage fire monumenter til minde om sydstatstiden. Hun begrundede det med hensynet til offentlig orden og sikkerhed efter voldsudbruddet i Charlottesville. Ondag før daggry blev statuerne fjernet.
Fra arkivet
3. marts 2017

Monumentet over Utøya er allerede rejst

Det planlagte mindesmærke over ofrene fra Utøya er blevet mødt af stærke protester fra naboer. Mens Norge vil huske, vil naboerne helst bare glemme. Men i en vis forstand har tragedien allerede fået sit monument
I 2014 blev denne landskabsarkitektoniske fortolkning over massakren på Utøya i 2011 valgt som officielt monoment. Men værket er endnu ikke blevet realiseret. Computergrafisk model af Jonas Dahlberg Studio.
Klumme
9. januar 2015

Monument

Fra sin buste på Georg Brandes Plads stirrer den gamle kritiker bistert over på Statens Museum. Måske dog blødgjort ved tanken om alt det grønne inde bagved i Østre Anlæg
Baggrund
12. april 2014

Hos os er statuerne stadig levende

De arabiske lande er bygget på lag efter lag af væltede regimer. Hvert regime har bygget deres egne monumenter og ofte revet de foregåendes ned. Filmmageren Fadi Yenitürk har sat sig for at finde monumenterne og skrive den arabiske verdens historie igennem dem
Gemt væk. I byen Menzel Bourguiba, navngivet efter Tunesiens landsfader og første præsident, Habib Bourguiba, er landsfaderen selv forvist til det kommunale pulterkammer i selskab med skrottede knallerter og andet metal-affald.
Baggrund
14. august 2013

Monumenter skal vedligeholde den historiske debat

Europa flyder over med museer og monumenter over Anden Verdenskrig. Og der er vellykkede og mindre vellykkede af slagsen. Fælles er, at de ofte er genstand for en vigtig polemik. Det kom senest til udtrykt i den debat, der fulgte i kølvandet på det nedbrændte Frihedsmuseum i København
Foto: Robert Schlesinger
  • Kronik
    20. maj 2021

    Forskeren Inge Lehmann var en stjerne. Hun har ikke brug for identitetspolitisk hjælp

    Identitetspolitiske strømninger vil gerne ophøje den danske forsker Inge Lehmann til uhørte højder, da hun var en kvinde i en mandsdomineret verden. Men forsøgene på at fremhæve hende er ikke saglige, og Inge Lehmann kan sagtens klare sig uden hjælp, skriver professor Hans Bonde i denne kronik
    Alt i alt handler den store interesse for Lehmann i nutiden ikke primært om respekt for hendes videnskabelige bedrifter, men mere om at bruge hende kønspolitisk, skriver professor Hans Bonde.
  • Fra arkivet
    3. marts 2017

    Monumentet over Utøya er allerede rejst

    Det planlagte mindesmærke over ofrene fra Utøya er blevet mødt af stærke protester fra naboer. Mens Norge vil huske, vil naboerne helst bare glemme. Men i en vis forstand har tragedien allerede fået sit monument
    I 2014 blev denne landskabsarkitektoniske fortolkning over massakren på Utøya i 2011 valgt som officielt monoment. Men værket er endnu ikke blevet realiseret. Computergrafisk model af Jonas Dahlberg Studio.
  • Læserbrev
    18. juni 2020

    Riv racistiske statuer ned. Historiens skyggesider kan vi lære af gennem historiebøgerne

    De statuer, som amerikanske demonstranter og andre ønsker at rive ned, er et evigt symbol på hvides magt over for sorte. Ja, vi skal lære af historien, men vi erindrer jo ikke Anden Verdenskrig ved at have statuer af nazister i bybilledet. Riv dem ned, skriver historiker i dette debatindlæg
  • Nyhed
    18. august 2017

    Nu fjernes sydstatsmonumenterne i ly af natten

    Der er over 700 sydstatsmonumenter i USA, flere opført lang tid efter borgerkrigen. Men Sydstaterne har forandret sig, i dag bliver flere stemmer hørt, og derfor ryger monumenterne nu ud. Flere konservative beklager, at demokraterne scorer billige point i kulturkampen
    Borgmester i Baltimore, Catherine Pugh, gav i denne uge ordre til at nedtage fire monumenter til minde om sydstatstiden. Hun begrundede det med hensynet til offentlig orden og sikkerhed efter voldsudbruddet i Charlottesville. Ondag før daggry blev statuerne fjernet.
  • Kommentar
    23. juli 2020

    Lad en gruppe af vores samtidskunstnere bearbejde nogle af de omstridte monumenter kreativt

    Vi skal ikke fjerne krænkende kunst eller ødelægge anstødelige monumenter. Lad i stedet kunstnere få løn for at bearbejde gamle monumenter. Konkurrencer kan udskrives for at sikre en høj kunstnerisk kvalitet, skriver kunsthistoriker Pia Høy i dette debatindlæg
    En statue af Lenin på Rathaus-Bridge i Zurich i 2004 var en del af kunstværket ’Lenin on Tour’ af den tyske kunstner Rudolf Herz.
  • Baggrund
    14. august 2013

    Monumenter skal vedligeholde den historiske debat

    Europa flyder over med museer og monumenter over Anden Verdenskrig. Og der er vellykkede og mindre vellykkede af slagsen. Fælles er, at de ofte er genstand for en vigtig polemik. Det kom senest til udtrykt i den debat, der fulgte i kølvandet på det nedbrændte Frihedsmuseum i København
    Foto: Robert Schlesinger
  • Klumme
    9. januar 2015

    Monument

    Fra sin buste på Georg Brandes Plads stirrer den gamle kritiker bistert over på Statens Museum. Måske dog blødgjort ved tanken om alt det grønne inde bagved i Østre Anlæg
  • Baggrund
    12. april 2014

    Hos os er statuerne stadig levende

    De arabiske lande er bygget på lag efter lag af væltede regimer. Hvert regime har bygget deres egne monumenter og ofte revet de foregåendes ned. Filmmageren Fadi Yenitürk har sat sig for at finde monumenterne og skrive den arabiske verdens historie igennem dem
    Gemt væk. I byen Menzel Bourguiba, navngivet efter Tunesiens landsfader og første præsident, Habib Bourguiba, er landsfaderen selv forvist til det kommunale pulterkammer i selskab med skrottede knallerter og andet metal-affald.