Menu
Log ind

Emne

Muhammedtegningerne

I en uvidenskabelig rundspørge her i avisen blandt landets 1.300 skoler, som 379 lærere responderede på, svarede omkring en tredjedel, at de i »nogen«, i »høj grad« eller i »meget høj grad« ville være bekymrede for deres sikkerhed, hvis de skulle vise tegninger af profeten i klassen.

Vi skal forsvare Muhammed-tegningerne – selv om vi ikke tør bringe dem

15 år efter Jyllands-Posten publicerede Muhammed-tegningerne, er opbakningen til dem ifølge en ny måling faldet. Den burde være steget, for historien har vist, at Jyllands-Posten havde ret, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg

Ytringsfrihedens grænse går ikke ved det, et flertal synes er god opførsel. Det har vi glemt

Muhammed-tegningerne er godt materiale til at lære eleverne om et afgørende princip i et liberalt demokrati: Man må mere, end – de fleste synes – man bør, skriver formand for Foreningen Åndsfrihed, Ingrid Ank, i dette debatindlæg
»Der er tilsyneladende sået en frygt blandt lærerne,« siger lektor i samfundsfagsdidaktik ved Syddansk Universitet Torben Spanget.

Skolelærere om Muhammed-tegninger: En tredjedel har vist dem, en tredjedel er bekymrede

Information har lavet en rundspørge blandt historie- og samfundsfagslærere på de danske folkeskoler om deres brug af Muhammed-tegningerne. 34 procent af respondenterne ville i »nogen«, i »høj grad« eller i »meget høj grad« være bekymrede for at vise tegningerne. Et højt tal, siger eksperter
Den nationale samtale om Muhammed-tegningernes plads i undervisningen er endt som en skudduel med to fløje. Denne skudduel skaber en alt for snæver ramme for debatten, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i dette debatindlæg.

Minoritetsetniske elevers hoveder eksploderer ikke ved eksponering for kontroversielle temaer

Debatten for eller imod Muhammed-tegninger i undervisningen er en unuanceret for eller imod-diskussion, som ikke passer til den virkelighed, jeg møder i klasseværelserne. Begge fløje undervurderer undervisernes evner og de studerendes potentiale, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i dette debatindlæg
Manuel Macron ved den myrdede skolelærer Samuel Patys kiste. Drabet har fået den franske præsident til at proklamere en hårdhændet offensiv mod islamisterne.

Idédebat: Den frie, moderne borger har brug for en »betydelig håndsrækning« fra præsidenten

Frankrigs præsident har iværksat, hvad hans støtter ser som et nødvendigt opgør med islamismen, der skal bane vej for et ’oplyst islam’. Hans kritikere anklager ham for at ’træde demokratiet under fode’ og føre en ’betænkelig kulturkrig’ på jihadisternes præmisser
Tesen om en foranderlig, reformeret og moderne islam dokumenterer Jakob Skovgaard-Petersen overbevisende, skriver Flemming Rose i denne anmeldelse.

Flemming Rose om ny bog: Vi er nødt til at snakke om Muhammad

Jakob Skovgaard-Petersens bog om muslimernes profet er trods faktuelle og principielle indvendinger et vigtigt bidrag til vores debat om islam
Interview
Hvem var profeten Muhammad, og hvem tilhører den historiske person, der har grundlagt en verdensreligion, og i hvis navn danske flag blev brændt for 15 år siden? Det har der i tidens løb været ufatteligt mange bud på. Det har professor i islam, Jakob Skovgaard-Petersen, skrevet en bog om

Forfatter og professor i islam: »Alle vil have noget forskelligt ud af Muhammad«

Hvem var profeten Muhammad, og hvem tilhører den historiske person, der har grundlagt en verdensreligion, og i hvis navn danske flag blev brændt for 15 år siden? Det har der i tidens løb været ufatteligt mange bud på. Det har professor i islam, Jakob Skovgaard-Petersen, skrevet en bog om

Som almindelig muslimsk dansker bliver jeg ked af det, hver gang jeg ser Muhammedtegningerne

Politikere og mange andre glemmer i deres kamp for ytringsfriheden, at Muhammed-tegningerne ikke kun sender et signal til ekstremisterne og radikaliserede muslimer, men alle muslimer, som også bliver kede af at se tegningerne trykt, skriver cand.mag. i dansk og kommunikation, Negin Mohammadzadeh Al Majidi i dette debatindlæg

Det er beskæmmende, hvis årsagen til terrorangrebene i Frankrig reduceres til islam

Muslimer er de primære ofre for islamisk ekstremisme og udgør hovedparten af dem, der udkæmper reelle krige mod den. Derfor kan terror ikke reduceres til et spørgsmål om os og dem og islam som religion, skriver antropolog Amin Auossar i dette debatindlæg
Trods sin rolige stemme holder Abdel-Samad sig indholdsmæssigt ikke tilbage i sin islamkritik og sit forsvar for ytringsfriheden. Det gælder også hans youtubebidrag på arabisk, hvoraf nogle er set flere millioner gange.

Egyptisk forfatter: »Muhammedtegningerne har været en nødvendig chokterapi for islam«

Europas venstreliberale svigter deres egne oplysningsidealer, når de af politisk korrekthed og historisk skam undertrykker kritikken af islam, mener den egyptiske politolog og forfatter Hamed Abdel-Samad, der lever under permanent politibeskyttelse i Tyskland

Sider

Mest læste

  1. Der er ting, jeg skal have gjort færdig
    Jeg tror alle kvinder er forfængelige, også jeg, men jeg har ikke tænkt så meget over det. Nu bevæger jeg mig meget i Kina og den arabiske verden, og der bliver jeg jo mere og mere forkælet, jo ældre jeg bliver, siger professor og tidligere rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Else Marie Bukdahl, om det at ældes
  2. Flemming Rose om ny bog: Vi er nødt til at snakke om Muhammad
    Jakob Skovgaard-Petersens bog om muslimernes profet er trods faktuelle og principielle indvendinger et vigtigt bidrag til vores debat om islam
  3. Skab en debat om ytringsfrihed og dit kunstværk er sikret medieomtale
    Hvis man som kunstner vil have massiv presseomtale, skal værket bare indeholde noget, der kan fremprovokere en debat om ytringsfrihed. Nadia Plesners maleri af et afrikansk barn med en Louis Vuitton-taske er seneste eksempel. Men både værkerne og debatten er uinteressant, og kunsten bør kunne noget helt andet, mener kritikere
  4. Gymnasieelev: »Vi skal respektere dem, der føler, Muhammed-tegningerne krænker deres religion«
    En fransk skolelærer blev for nylig dræbt, fordi han viste Muhammed-tegninger i en undervisningstime om ytringsfrihed. Information har besøgt Gladsaxe Gymnasium for at spørge, om eleverne mener, tegningerne bør bruges i undervisningen eller ej
  5. Som almindelig muslimsk dansker bliver jeg ked af det, hver gang jeg ser Muhammedtegningerne
    Politikere og mange andre glemmer i deres kamp for ytringsfriheden, at Muhammed-tegningerne ikke kun sender et signal til ekstremisterne og radikaliserede muslimer, men alle muslimer, som også bliver kede af at se tegningerne trykt, skriver cand.mag. i dansk og kommunikation, Negin Mohammadzadeh Al Majidi i dette debatindlæg
  6. Vi skal forsvare Muhammed-tegningerne – selv om vi ikke tør bringe dem
    15 år efter Jyllands-Posten publicerede Muhammed-tegningerne, er opbakningen til dem ifølge en ny måling faldet. Den burde være steget, for historien har vist, at Jyllands-Posten havde ret, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
  7. ’Muhammed-krisen har skåret opinionen midt over’
    Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt
  8. Religionshistoriker: Profeten Muhammed er næsten altid blevet afbildet
    Der er en lang tradition for at fremstille Muhammed på billeder i den muslimske verden. Men det har samtidigt været kontroversielt. Tegningerne i Jyllands-Posten mødte mere kritik end nogen tidligere vestlige illustrationer. Det handlede dog ikke så meget om, at profeten blev tegnet, men om at han blev forhånet, siger islamforsker