Emne

Muhammedtegningerne

Kronik
29. december 2021

Tarek Hussein undviger konflikten mellem islam og det liberale demokrati

Tarek Hussein hævder, at han kan forene islams dogmer med det danske demokrati. Han har dog aldrig forklaret hvordan. De færreste bryder sig om at spørge. Det tabu er vi nødt til at bryde, for spørgsmålet er for vigtigt til at blive skudt til hjørne, skriver cand.polit. Eva Gregersen i denne kronik
Tarek Husseins påstand om, at islam og det liberale demokrati er forenelige størrelser, er så opsigtsvækkende og rejser så mange spørgsmål, at den kommer med en bevisbyrde. Og den bevisbyrde har Hussein endnu ikke løftet, skriver skriver cand.polit. Eva Gregersen i denne kronik.
Klumme
23. juli 2021

Muhammedkrisen var dræbende for kunsten: Når kunstneren tøver, dør kunsten

Som ung aspirerende kunstner var Muhammedkrisen et vendepunkt for mig. En gruppe analfabeter påtog sig at repræsentere alle muslimer og indsatte en tøven hos kunstnere, der fratog mig lysten til at male, da jeg så kunstens åndehul forsvinde, skriver organisationsleder og foredragsholder Khaterah Parwani i dette debatindlæg
Tegneren Kurt Westergaard i sit hjem i 2010. Så længe kunstneren tøver, så er kunsten ikke truet. Den er død, skriver Khaterah Parwani i denne klumme.
Nekrolog
20. juli 2021

Det var »bare en af de sædvanlige opgaver«, der gjorde Kurt Westergaard til ytringsfrihedsikon

Kurt Westergaard tegnede den mest berømte af de 12 Muhammedtegninger, der kastede Danmark ud i en historisk udenrigspolitisk krise. Den havde nær kostet ham livet og gjorde ham til ikon for en højrefløj, han ikke var politisk enig med. Men Kurt Westergaard fortrød aldrig sin tegning. Nu er han død, 86 år gammel
Kurt Westergaard tegnede den mest berømte af de 12 Muhammedtegninger, der kastede Danmark ud i en historisk udenrigspolitisk krise. Den havde nær kostet ham livet og gjorde ham til ikon for en højrefløj, han ikke var politisk enig med. Men Kurt Westergaard fortrød aldrig sin tegning. Nu er han død, 86 år gammel
Leder
15. maj 2021

Hvis elever skal forstå ytringsfrihed, er det ikke nok at vise dem Muhammedtegningerne

Dem, der sender trusler og er voldsparate, må ikke kunne sætte rammerne for, hvordan der skal undervises i ytringsfrihed i det danske skolesystem
Hvis krænkelse af muslimer opleves som det implicitte og egentlige mål, forpasser vi en chance for, at alle kan blive klogere. Arkivfoto.
Anmeldelse
26. februar 2021

Ny bog: Muhammed-krisen blev den muslimske minoritets anledning til at blive anerkendt

Historiker Kirstine Sinclair udreder i sin nye bog ’Karikaturkrisen’ nøgternt forløbet i Muhammed-krisen uden at fraskrive sig retten til at kommentere bortforklaringerne og den demonstrativt manglende indsigt, der blev lagt for dagen i kølvandet på karikaturernes alvorlige konsekvenser i både eksporttab og menneskeliv
Kirstine Sinclair gør opmærksom på, at eftertanken for alvor begyndte at melde sig, da den danske eksport til Mellemøsten blev truet. Her brændes Dannebrog af på Vestbredden i februar 2005.
Klumme
5. december 2020

Vi skal forsvare Muhammed-tegningerne – selv om vi ikke tør bringe dem

15 år efter Jyllands-Posten publicerede Muhammed-tegningerne, er opbakningen til dem ifølge en ny måling faldet. Den burde være steget, for historien har vist, at Jyllands-Posten havde ret, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
I en uvidenskabelig rundspørge her i avisen blandt landets 1.300 skoler, som 379 lærere responderede på, svarede omkring en tredjedel, at de i »nogen«, i »høj grad« eller i »meget høj grad« ville være bekymrede for deres sikkerhed, hvis de skulle vise tegninger af profeten i klassen.
Kommentar
17. november 2020

Ytringsfrihedens grænse går ikke ved det, et flertal synes er god opførsel. Det har vi glemt

Muhammed-tegningerne er godt materiale til at lære eleverne om et afgørende princip i et liberalt demokrati: Man må mere, end – de fleste synes – man bør, skriver formand for Foreningen Åndsfrihed, Ingrid Ank, i dette debatindlæg
Ytringsfrihed
14. november 2020

Skolelærere om Muhammed-tegninger: En tredjedel har vist dem, en tredjedel er bekymrede

Information har lavet en rundspørge blandt historie- og samfundsfagslærere på de danske folkeskoler om deres brug af Muhammed-tegningerne. 34 procent af respondenterne ville i »nogen«, i »høj grad« eller i »meget høj grad« være bekymrede for at vise tegningerne. Et højt tal, siger eksperter
»Der er tilsyneladende sået en frygt blandt lærerne,« siger lektor i samfundsfagsdidaktik ved Syddansk Universitet Torben Spanget.
Klumme
9. november 2020

Minoritetsetniske elevers hoveder eksploderer ikke ved eksponering for kontroversielle temaer

Debatten for eller imod Muhammed-tegninger i undervisningen er en unuanceret for eller imod-diskussion, som ikke passer til den virkelighed, jeg møder i klasseværelserne. Begge fløje undervurderer undervisernes evner og de studerendes potentiale, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i dette debatindlæg
Den nationale samtale om Muhammed-tegningernes plads i undervisningen er endt som en skudduel med to fløje. Denne skudduel skaber en alt for snæver ramme for debatten, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i dette debatindlæg.
Baggrund
7. november 2020

Idédebat: Den frie, moderne borger har brug for en »betydelig håndsrækning« fra præsidenten

Frankrigs præsident har iværksat, hvad hans støtter ser som et nødvendigt opgør med islamismen, der skal bane vej for et ’oplyst islam’. Hans kritikere anklager ham for at ’træde demokratiet under fode’ og føre en ’betænkelig kulturkrig’ på jihadisternes præmisser
Manuel Macron ved den myrdede skolelærer Samuel Patys kiste. Drabet har fået den franske præsident til at proklamere en hårdhændet offensiv mod islamisterne.

Sider

  • Kronik
    29. december 2021

    Tarek Hussein undviger konflikten mellem islam og det liberale demokrati

    Tarek Hussein hævder, at han kan forene islams dogmer med det danske demokrati. Han har dog aldrig forklaret hvordan. De færreste bryder sig om at spørge. Det tabu er vi nødt til at bryde, for spørgsmålet er for vigtigt til at blive skudt til hjørne, skriver cand.polit. Eva Gregersen i denne kronik
    Tarek Husseins påstand om, at islam og det liberale demokrati er forenelige størrelser, er så opsigtsvækkende og rejser så mange spørgsmål, at den kommer med en bevisbyrde. Og den bevisbyrde har Hussein endnu ikke løftet, skriver skriver cand.polit. Eva Gregersen i denne kronik.
  • Interview
    25. september 2015

    ’Muhammed-krisen har skåret opinionen midt over’

    Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt
    Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt
  • Kommentar
    4. november 2020

    Som almindelig muslimsk dansker bliver jeg ked af det, hver gang jeg ser Muhammedtegningerne

    Politikere og mange andre glemmer i deres kamp for ytringsfriheden, at Muhammed-tegningerne ikke kun sender et signal til ekstremisterne og radikaliserede muslimer, men alle muslimer, som også bliver kede af at se tegningerne trykt, skriver cand.mag. i dansk og kommunikation, Negin Mohammadzadeh Al Majidi i dette debatindlæg
  • Ytringsfrihed
    14. november 2020

    Skolelærere om Muhammed-tegninger: En tredjedel har vist dem, en tredjedel er bekymrede

    Information har lavet en rundspørge blandt historie- og samfundsfagslærere på de danske folkeskoler om deres brug af Muhammed-tegningerne. 34 procent af respondenterne ville i »nogen«, i »høj grad« eller i »meget høj grad« være bekymrede for at vise tegningerne. Et højt tal, siger eksperter
    »Der er tilsyneladende sået en frygt blandt lærerne,« siger lektor i samfundsfagsdidaktik ved Syddansk Universitet Torben Spanget.
  • Baggrund
    23. maj 2015

    Politisk satire er blevet mere risikabel verden over

    Det er ikke kun tegninger af profeten Mohammed, der giver udslag i repressalier. I mange lande verden over bliver satiriske tegnere truet på livet eller kastet i fængsel af magthavere, der ikke kan tage kritik, hedder det i en ny rapport
    Det er ikke kun tegninger af profeten Mohammed, der giver udslag i repressalier. I mange lande verden over bliver satiriske tegnere truet på livet eller kastet i fængsel af magthavere, der ikke kan tage kritik, hedder det i en ny rapport
  • 30. september 2015

    10 år efter Muhammed-tegningerne: Fundamentalisme og krænkelseskultur

    Fronterne er stadig skarpt trukket op i debatten om ytringsfrihed og krænkelse. Information har bedt en række debattører give deres bud på, hvor Muhammed-tegningerne har efterladt os
    Fronterne er stadig skarpt trukket op i debatten om ytringsfrihed og krænkelse. Information har bedt en række debattører give deres bud på, hvor Muhammed-tegningerne har efterladt os
  • Anmeldelse
    6. november 2020

    Flemming Rose om ny bog: Vi er nødt til at snakke om Muhammad

    Jakob Skovgaard-Petersens bog om muslimernes profet er trods faktuelle og principielle indvendinger et vigtigt bidrag til vores debat om islam
    Tesen om en foranderlig, reformeret og moderne islam dokumenterer Jakob Skovgaard-Petersen overbevisende, skriver Flemming Rose i denne anmeldelse.
  • Nyhed
    23. oktober 2020

    Religionshistoriker: Profeten Muhammed er næsten altid blevet afbildet

    Der er en lang tradition for at fremstille Muhammed på billeder i den muslimske verden. Men det har samtidigt været kontroversielt. Tegningerne i Jyllands-Posten mødte mere kritik end nogen tidligere vestlige illustrationer. Det handlede dog ikke så meget om, at profeten blev tegnet, men om at han blev forhånet, siger islamforsker
    De voldsomme protester mod Muhammed-tegningerne – som her i Pakistan i 2008 – handlede langt mere om det forhånende i tegningerne end om selve det, at profeten blev afbildet, siger professor Jakob Skovgaard-Petersen.