Menu
Log ind

Emne

Muhammedtegningerne

Muhammedkrisen endte i bål og brand: store demonstrationer, voldsomme ødelæggelser, dødsfald og eksportkrise.

15 år efter Muhammedtegningerne er de stadig relevante

Hvad har vi egentlig lært på de 15 år? I hvert fald at det er noget bøvl, når smukke principper som frihedsrettigheder møder prosaiske ting som frygt og medarbejderansvar, skriver kulturjournalist Rasmus Elmelund i denne kommentar
Det franske satiremagasin Charlie Hebdo genoptrykte forleden de 12 oprindelige danske Muhammed-tegninger. Forsiden af magasinet kan ses som plakat i Paris, mens Jyllands-Posten har afvist at lade satiremagasinet genoptrykke den oprindelige avisside.

Jyllands-Posten afviser at lade Charlie Hebdo genoptrykke historisk avisside

Af sikkerhedsmæssige årsager afviser Jyllands-Posten franske Charlie Hebdos ønske om at genoptrykke den avisside med Muhammed-tegningerne, de oprindeligt blev bragt på. Det er et kolossalt tilbageskridt for debatten, siger professor, der bakkes op af JP’s tidligere kulturredaktør Flemming Rose
»Der er sket så meget i de sidste cirka fem år lige fra 9/11 og Irakkrigen til Muhammed-tegningerne. Både indenrigs og udenrigs er der sket meget, som påvirker én. Det er lidt svært bare at sidde og pille i metrik og synes, det er altafgørende. Ordet dansk har i et eller andet omfang ændret betydning, og spørgsmålet er, om man kan skrive på dansk uden at skrive om det.« siger Mette Moestrup i 2006 til Jyllands-Posten.

I 2006 eksploderede Mohammedkrisen, og dansk poesi blev igen politisk

I 2006 sætter en ny politisk poesi den danske identitet til debat
’Ytringer kan være elegante, klodsede, dumme eller grænseoverskridende. Det er bare ikke det, der var eller er spørgsmålet her, ligesom det heller ikke er et spørgsmål om, hvorvidt ytringer i almindelighed skal kunne kritiseres,’ skriver Morten Hesseldahl i sin replik til Carsten Jensen om Muhammed-tegningerne.

Carsten Jensens svigt

I stedet for at komme de trængte til undsætning rettede Carsten Jensen kanonen mod dem, der brugte ytringsfriheden. Et langt liv i forhånelsens tjeneste har ikke været befordrende for Carsten Jensens bestræbelse på at blive taget alvorligt som intellektuel
Læs Carsten Jensens essay
Det er paradoksalt, at vi, der bruger vores ytringsfrihed på at påpege konsekvenserne, når had og frygt bliver drivkraften i den offentlige samtale, bliver kaldt ytringsfrihedens modstandere. Ikke mindst når vi ved, at det er gennem samtalen, kværulanteriet og konflikten, at demokratiet opbygger sit immunforsvar mod hadets og frygtens destruktive kræfter

Carsten Jensen: En kollaboratørs bekendelser

Det er paradoksalt, at vi, der bruger vores ytringsfrihed på at påpege konsekvenserne, når had og frygt bliver drivkraften i den offentlige samtale, bliver kaldt ytringsfrihedens modstandere. Ikke mindst når vi ved, at det er gennem samtalen, kværulanteriet og konflikten, at demokratiet opbygger sit immunforsvar mod hadets og frygtens destruktive kræfter

Med ’Piss Christ’ smager vi vores egen medicin

Læserbrev
Da Skovgaard Museet i Viborg i denne uge åbnede udstillingen Billedstorm – Blasfemi i kunsten fra reformationen til i dag – var Kurt Westergaards Muhammedtegning ikke en del af den. Derfor valgte Danmarks integrationsminister Inger Støjberg (V) at dele et skærmbillede af tegningen på Facebook. Var det et vigtigt forsvar for ytringsfriheden eller endnu en forudsigelig Støjberg-provokation?

Ja-hatten og nej-hatten: Støjberg og Muhammedtegningen

Da Skovgaard Museet i Viborg i denne uge åbnede udstillingen Billedstorm – Blasfemi i kunsten fra reformationen til i dag – var Kurt Westergaards Muhammedtegning ikke en del af den. Derfor valgte Danmarks integrationsminister Inger Støjberg (V) at dele et skærmbillede af tegningen på Facebook. Var det et vigtigt forsvar for ytringsfriheden eller endnu en forudsigelig Støjberg-provokation?

To ministerier ramt af cyberangreb – tyrkisk gruppe hævder at stå bag

Både Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har været ramt af cyberangreb, efter at Inger Støjberg offentliggjorde et billede af en Muhammed-tegning på sin iPad. Pro-tyrkisk gruppe hævder at stå bag

Ugens sag: Fra billedstorm til mediestorm

Hvem sagde hvad, hvornår og hvorfor? Vi gengiver ugens vigtigste, sjoveste, underligste eller mest overraskende kulturdebat

FOLK

FOLK fra dagens avis

Sider

Mest læste

  1. 15 år efter Muhammedtegningerne er de stadig relevante
    Hvad har vi egentlig lært på de 15 år? I hvert fald at det er noget bøvl, når smukke principper som frihedsrettigheder møder prosaiske ting som frygt og medarbejderansvar, skriver kulturjournalist Rasmus Elmelund i denne kommentar
  2. Der er ting, jeg skal have gjort færdig
    Jeg tror alle kvinder er forfængelige, også jeg, men jeg har ikke tænkt så meget over det. Nu bevæger jeg mig meget i Kina og den arabiske verden, og der bliver jeg jo mere og mere forkælet, jo ældre jeg bliver, siger professor og tidligere rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Else Marie Bukdahl, om det at ældes
  3. ’Muhammed-krisen har skåret opinionen midt over’
    Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt
  4. 10 år efter Muhammed-tegningerne: Fundamentalisme og krænkelseskultur
    Fronterne er stadig skarpt trukket op i debatten om ytringsfrihed og krænkelse. Information har bedt en række debattører give deres bud på, hvor Muhammed-tegningerne har efterladt os
  5. Jyllands-Posten afviser at lade Charlie Hebdo genoptrykke historisk avisside
    Af sikkerhedsmæssige årsager afviser Jyllands-Posten franske Charlie Hebdos ønske om at genoptrykke den avisside med Muhammed-tegningerne, de oprindeligt blev bragt på. Det er et kolossalt tilbageskridt for debatten, siger professor, der bakkes op af JP’s tidligere kulturredaktør Flemming Rose
  6. Med ’Piss Christ’ smager vi vores egen medicin
    Læserbrev
  7. Politisk satire er blevet mere risikabel verden over
    Det er ikke kun tegninger af profeten Mohammed, der giver udslag i repressalier. I mange lande verden over bliver satiriske tegnere truet på livet eller kastet i fængsel af magthavere, der ikke kan tage kritik, hedder det i en ny rapport
  8. Karikatur-krisen radikaliserede danskerne
    10 år efter Muhammed-krisen må vi konstatere, at nationalisme er en markant aktør i dagens debat. Og tegningerne spiller fortsat ind i en større tendens til at fremstille ’de andre’ i form af flygtninge og migranter som en trussel mod danske værdier