Emne

Muhammedtegningerne

Ytringsfriheden har kun hersket i en brøkdel af danmarkshistorien. Vi tænker sjældent på det – men den kan forsvinde igen

Terror og populisme lokker os til at gå på kompromis med vores principper. Men det er en fejl, mener Frederik Stjernfelt og Jacob Mchangama, som i dag udkommer med en fælles bog om ytringsfrihedens danmarkshistorie

Engang behøvede man ikke at sætte ord på ytringsfriheden

I mere end ti år har vi diskuteret Muhammed og maskinpistoler. Måske fordi vi har skullet vænne os til argumenterne. Både de truende troendes og vores egne

’Jyllands-Posten viste sin indre ayatollah’

I Europa har vi gennem de sidste 25-30 år internaliseret fatwaen i form af en udbredt selvcensur, og vi bør derfor ikke være overraskede over Jyllands-Postens ageren i Rose-sagen. Det mener den britiske forfatter og debattør Kenan Malik, der ser venstrefløjens genkomst som forkæmper for ytringsfriheden som en nødvendighed, hvis udviklingen skal vendes

Jeg er ikke-praktiserende fundamentalist

Jeg går ind for ytringsfrihed i yderste konsekvens – jeg tør bare ikke leve mit budskab. Det er ydmygende. For når man som bladtegner ikke tegner det måske-farlige, får man heller ikke vished om, at det er farligt; man er bare den, der tøver

Fra loyal løjtnant til fortjenstfuld desertør

Flemming Rose nærede i mange år farlig loyalitet over for Jyllands-Postens daværende chefredaktør, Jørgen Ejbøl. Så længe kæppen kun ramte andre, opponerede han ikke. Da den ramte ham selv midt i Muhammed-krisen, var han tavs i et årti. Men han skal da have tak for endelig at gå til modangreb i sin nye bog

’Bølle’ uden selvransagelse

Jørgen Ejbøl har tromlet hen over al modstand i den danske dagbladsverden. I en ny bog af journalist og forfatter Kirsten Jacobsen ser han triumferende ud over slagmarken. Hvis der lugter brændt, må det være nogen andre idioters skyld

Glidebanen

Når en ledelse påberåber sig undtagelsestilstand på ubestemt tid over Flemming Rose og giver sig selv ubegrænsede magtbeføjelser over for redaktionen, er vi netop ’på vej mod en glidebane, hvor ingen kan forudsige, hvad selvcensuren vil ende med’

Når forfængeligheden og frygten møder den brutale virkelighed

Flemming Roses nye bog afslører JP/Politikens hårdhændede metoder for at lukke munden på ham, men er også et lidt for omstændeligt og omfangsrigt forsøg på intellektuelt selvforsvar. Alligevel er det vigtig og nødvendig nutidshistorie

DR og TV 2 viser Muhammed-tegninger – aviser gør ikke

På 10-årsdagen for Muhammed-tegningerne vil ingen af de aviser, Information har talt med, genoptrykke dem. En årsdag er ikke relevant nok til at opveje sikkerhedsrisikoen, lyder det

Karikatur-krisen radikaliserede danskerne

10 år efter Muhammed-krisen må vi konstatere, at nationalisme er en markant aktør i dagens debat. Og tegningerne spiller fortsat ind i en større tendens til at fremstille ’de andre’ i form af flygtninge og migranter som en trussel mod danske værdier

Sider

Mest læste

  1. Af sikkerhedsmæssige årsager afviser Jyllands-Posten franske Charlie Hebdos ønske om at genoptrykke den avisside med Muhammed-tegningerne, de oprindeligt blev bragt på. Det er et kolossalt tilbageskridt for debatten, siger professor, der bakkes op af JP’s tidligere kulturredaktør Flemming Rose
  2. Sex, forargelse og skandale. Tre ord der kan få et hvert redaktionslokale til at gløde. Og når der så kan tilsættes en ung fremadstormende politiker og en meget ung pige vil lykken ingen ende tage. Socialdemokraternes uklare udmeldinger gør kun det hele bedre
  3. Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt
  4. Fronterne er stadig skarpt trukket op i debatten om ytringsfrihed og krænkelse. Information har bedt en række debattører give deres bud på, hvor Muhammed-tegningerne har efterladt os
  5. Jeg går ind for ytringsfrihed i yderste konsekvens – jeg tør bare ikke leve mit budskab. Det er ydmygende. For når man som bladtegner ikke tegner det måske-farlige, får man heller ikke vished om, at det er farligt; man er bare den, der tøver
  6. Læserbrev
  7. Det er paradoksalt, at vi, der bruger vores ytringsfrihed på at påpege konsekvenserne, når had og frygt bliver drivkraften i den offentlige samtale, bliver kaldt ytringsfrihedens modstandere. Ikke mindst når vi ved, at det er gennem samtalen, kværulanteriet og konflikten, at demokratiet opbygger sit immunforsvar mod hadets og frygtens destruktive kræfter
  8. 10 år efter Muhammed-krisen må vi konstatere, at nationalisme er en markant aktør i dagens debat. Og tegningerne spiller fortsat ind i en større tendens til at fremstille ’de andre’ i form af flygtninge og migranter som en trussel mod danske værdier