Emne

Muhammedtegningerne

Skab en debat om ytringsfrihed og dit kunstværk er sikret medieomtale

Hvis man som kunstner vil have massiv presseomtale, skal værket bare indeholde noget, der kan fremprovokere en debat om ytringsfrihed. Nadia Plesners maleri af et afrikansk barn med en Louis Vuitton-taske er seneste eksempel. Men både værkerne og debatten er uinteressant, og kunsten bør kunne noget helt andet, mener kritikere

Med Mubarak faldt også de folk, der piskede tegningekrisen op

Der er endnu en grund til at feste over tyrannens fald: Mubaraktegningerne

Var Jyllands-Posten varskoet på forhånd?

Vidste Jyllands-Postens Flemming Rose på forhånd, at karikaturtegningerne af profeten Muhammed ville vække ramaskrig? Ja, for det fortalte jeg ham, siger Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet. Men det afviser Rose

Nobelprismodtager boykottede Westergaard

Iransk menneskerettighedsaktivist nægtede at deltage, da tegneren Kurt Westergaard modtog mediepris i Leipzig

Muhammed-krisen fem år efter

Burde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen været gået i rette med Jyllands-Posten samt givet de krænkede muslimer en undskyldning på hele nationens vegne?

En stærk beretning med en hullet argumentation

Det bærende argument i Flemming Roses bog, 'Tavshedens tyranni' er stærkt forenklet, lyder meldingen fra flere anmeldere. Andre mener derimod, at han leverer en stærk kritik af 'krænkelsesfundamentalismen'

Den skråsikre tvivler

Flemming Rose forholder sig ikke til det faktum, at der også i et retssamfund kan være forskel på legalitet og legitimitet. Det var måske ikke legalt – altså juridisk lovligt – at udtale sig antisemitisk i Weimar-republikken, men det blev opfattet som legitimt – altså politisk retfærdigt

Med ord skal ord bekæmpes

Flemming Roses kritikere fremhæver ofte nazisternes propaganda i 1930'erne som beviset på, at tøjlesløs ytringsfrihed gør vejen mellem ord og handling alt for kort. Selv vil han gerne udfordre den store fortælling om ytringsfrihed: Ytringer var netop ikke frie dengang. Havde de dog bare været det

Historiebøger med eller uden tegninger?

Der vil blive ryddet gevaldigt op i forklaringerne på Muhammedkrisen i fremtidens historiebøger. Men om de omstridte tegninger bliver trykt, er usikkert

Tegningesagen kommer til USA

Al-Qaedas elektroniske magasin 'Inspire' har fået en del opmærksomhed, fordi tre danskeres navne optræder på en liste i det. Men i magasinet løftes hele Tegningesagen også til nye højder - USA er omsider officielt med i 'Tegneserie-korstoget'...

Sider

Mest læste

  1. Kurt Westergaard tegnede den mest berømte af de 12 Muhammedtegninger, der kastede Danmark ud i en historisk udenrigspolitisk krise. Den havde nær kostet ham livet og gjorde ham til ikon for en højrefløj, han ikke var politisk enig med. Men Kurt Westergaard fortrød aldrig sin tegning. Nu er han død, 86 år gammel
  2. Som ung aspirerende kunstner var Muhammedkrisen et vendepunkt for mig. En gruppe analfabeter påtog sig at repræsentere alle muslimer og indsatte en tøven hos kunstnere, der fratog mig lysten til at male, da jeg så kunstens åndehul forsvinde, skriver organisationsleder og foredragsholder Khaterah Parwani i dette debatindlæg
  3. Kurt Westergaard har mødt fanatismen mange gange i sit liv, og den skal bekæmpes, fastslår han. Den erklæret kulturradikale tegner har tilbragt et omtumlet år i skjul, har mødt kritik for sine relationer til Dansk Folkeparti og Lars Hedegaard, men han fortryder ikke sin indædte kamp for ytringsfriheden
  4. Muhammedtegneren Kurt Westergaard blev hyldet som en konge ved sin sin optræden som gæstetaler på Dansk Folkepartis landsmøde i weekenden. Nu fortryder Kurt Westergaard
  5. 15 år efter Jyllands-Posten publicerede Muhammed-tegningerne, er opbakningen til dem ifølge en ny måling faldet. Den burde være steget, for historien har vist, at Jyllands-Posten havde ret, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
  6. Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt
  7. Politikere og mange andre glemmer i deres kamp for ytringsfriheden, at Muhammed-tegningerne ikke kun sender et signal til ekstremisterne og radikaliserede muslimer, men alle muslimer, som også bliver kede af at se tegningerne trykt, skriver cand.mag. i dansk og kommunikation, Negin Mohammadzadeh Al Majidi i dette debatindlæg
  8. Det er paradoksalt, at vi, der bruger vores ytringsfrihed på at påpege konsekvenserne, når had og frygt bliver drivkraften i den offentlige samtale, bliver kaldt ytringsfrihedens modstandere. Ikke mindst når vi ved, at det er gennem samtalen, kværulanteriet og konflikten, at demokratiet opbygger sit immunforsvar mod hadets og frygtens destruktive kræfter