Menu
Log ind

Emne

multikulturalisme

’Pizza King’ var et nybrud i dansk film, fordi den forsøger at skildre et indvandrermiljø indefra og har brune skuespillere i hovedrollerne, her Ali Kazim i midten og Janus Nabil Bakrawi, der også skrev med på manuskriptet, uden for bilen.

Med ’Pusher’-trilogien og ’Pizza King’ slap dansk film sin berøringsangst for at skildre indvandrermiljøer indefra

Op gennem 1990’erne og 00’erne skete der nærmest en eksplosion af film om og med flygtninge og andengenerationsindvandrere. Ikkehvide mennesker i Danmark var blevet kulturelt synlige, og det resulterede i historier, som tog kriminalitet, kulturkløfter og umulig kærlighed under behandling. Dette er den tredje af fire artikler om etnicitet i dansk film gennem 100 år
94-årige Felicidad Andersson (tv.) er oprindeligt fra Filippinerne og har på plejehjemmet sosu-assistenten Dulce Gonzaga Cupello, der også har filippinsk baggrund, som sin etniske ressourceperson

På plejehjemmet Peder Lykke Centret bor ældre fra 17 forskellige lande

94-årige Felicidad Andersson er født og opvokset på Filippinerne, men bor i dag på et dansk plejehjem. Hun er ikke alene. Antallet af ældre med ikkevestlig baggrund er i hastig vækst i Danmark, og det stiller nye krav til plejesektoren
Et nyt omfattende metastudie fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet konkluderer, at øget etnisk diversitet har en »moderat negativ« effekt på den sociale tillid. Især tilliden til ens naboer falder, når diversiteten stiger. Her er asylansøgere på vej mod Sverige, efter at de er ankommet i Rødby i juli 2015.

Ny undersøgelse: Mere etnisk diversitet skaber mindre tillid mellem mennesker

Mette Frederiksen har delvist ret, når hun frygter, at indvandring kan mindske tilliden i Danmark. Et nyt omfattende studie konkluderer nu, at højere etnisk diversitet får tilliden mellem mennesker til at falde – især tilliden til naboer. Men faldet er »moderat«, og generelt er danskernes tillid til hinanden steget konstant siden 1979
Ny HBO-film
Brandmændene Beatty (Michael Shannon) og Montag (Michael B. Jordan) elsker at brænde bøger i Ramin Bahranis nye filmatisering af Ray Bradburys scifi-klassiker, ’Fahrenheit 451’.

Fahrenheit 451 forudså fake news i 1953

Med sin nye filmatisering af Ray Bradburys mere end aktuelle ’Fahrenheit 451’, der foregår i et totalitært, ensrettet USA, hvor man brænder bøger, forsøger filmskaberen Ramin Bahrani at advare mod et kontrolleret internet, vi selv er skyld i, og en moderne verden fuld af falske sandheder
Uanset om man jævnligt læser Ijoma Mangold i Die Zeits spalter, kan hans bog varmt anbefales som et letlæst tysk tidsbillede og et usædvanligt klogt menneskes søgen efter sig selv og sine kulturelle rødder.

Tysklands stjernelitterat kigger sig i spejlet og opdager, at han er farvet

Tysklands fremmeste litteraturkritiker, Ijoma Mangold, har med ’Den tyske krokodille’ skrevet om at være et farvet og – næsten – faderløst flygtningebarn. Det er der både kommet en glimrende generationsfortælling, et anekdotisk kulturbillede og et samfundspsykologisk spejl ud af
Ifølge international forskning er naboskabet og livet i ghettoen ikke nødvendigvis anderledes end i andre boligområder. Men beboere i såkaldt ghettoiserede områder er præget af, at disse i den offentlige debat omtales som dysfunktionelle problemområder, skriver antropolog Tina Gudrun Jensen. Her er vi i Gellerup i Aarhus.

Ghettoen kan lære os at leve med hinanden i et multietnisk samfund

En ghetto er pr. definition beboet af en etnisk eller socialt homogen gruppe. Så det er paradoksalt, at de områder, vi definerer som ghettoer, faktisk er Danmarks mest blandede. Og dem, der kan lære os mest om at leve i et moderne samfund med mange kulturer
Et tidligt eksempel på indvandrerliv skildret i Erik Clausens ’Rami og Julie’ fra 1987.

Filmenes indvandrerverden har flere nuancer end mediernes

Ægteparret Ib og Ulla Bondebjerg har set 380 film – spillefilm, kortfilm og dokumentarfilm – og interviewet en række instruktører for at blive kloge på, hvordan dansk film har håndteret og skildret globaliseringen og dagens multikulturelle virkelighed. Konklusionen lyder: imponerende godt
Klumme
Ifølge Mette Frederiksen hænger londonere – som disse, der krydser en gade i bydelen Shoreditch – ikke sammen.

Jo, Mette Frederiksen, der er faktisk fedt i London

’Der er da ikke fedt i London,’ påstod Socialdemokratiets Mette Frederiksen i sin tale til partisoldaterne i weekenden, hvor hun brugte det multikulturelle London som et skræmmeeksempel på det samfund, hun ikke ønsker sig. Det er et dårligt eksempel, for byen er indbegrebet af tolerance og ordentlighed
Klumme
På Vestegnen passer de sig selv. Men når integrationsopgaven finder vej til de ressourcestærkes forhave, bliver problemerne påpeget, inden de for alvor er problemer.

Integrationen har godt af rasende Gentofte-borgere

Det er let at pege venstreorienterede fingre ad Gentofte-forældre, der er vrede over, at hver fjerde elev i deres børns skoleklasser er tosprogede. Men jeg bruger i stedet mine hænder til at klappe. For når de ressourcestærke raser, finder politikerne veje til bedre integration
Selv om undersøgelse på undersøgelse viser, at især indvandrerpiger klarer sig markant bedre på gymnasiale og videregående uddannelser end deres etnisk danske kammerater, er mange forankret i traditioner, værdier og kulturelle normer, der adskiller sig markant fra de gængse danske.

Danskhed er blevet en national religion, som man ikke kan konvertere til

Højrefløjen og store dele af Socialdemokratiet har nærmest gjort danskhed til Danmarks nye religion. Det ødelægger muligheden for integration. Vi har brug for, at både gammeldanskere og indvandrere forsøger at integrere sig og vedkender sig et fælles sæt af værdier, der giver mening både i Gentofte og Brøndby

Sider

Mest læste

  1. Danskhed er blevet en national religion, som man ikke kan konvertere til
    Højrefløjen og store dele af Socialdemokratiet har nærmest gjort danskhed til Danmarks nye religion. Det ødelægger muligheden for integration. Vi har brug for, at både gammeldanskere og indvandrere forsøger at integrere sig og vedkender sig et fælles sæt af værdier, der giver mening både i Gentofte og Brøndby
  2. Ghettoen kan lære os at leve med hinanden i et multietnisk samfund
    En ghetto er pr. definition beboet af en etnisk eller socialt homogen gruppe. Så det er paradoksalt, at de områder, vi definerer som ghettoer, faktisk er Danmarks mest blandede. Og dem, der kan lære os mest om at leve i et moderne samfund med mange kulturer
  3. Vi er ikke et multikulturelt samfund
    Kulturkampene står ikke mellem lige og lukkede kulturer, men derimod mellem den sejrende majoritetskultur og de besejredes minoritetskultur
  4. Det multikulturelle samfund er kommet for at blive
    Læserbrev
  5. Somalia Street får nye beboere
    I 90’erne blev Griffenfeldsgade i København centrum for det somaliske miljø i Danmark. Den anden ende af gaden havde araberne. Men nu har en ny gruppe gjort sit indtog: Dem med gourmettoasts og iByen-priser
  6. Multikulturalismen beriger samfundet
    At der i dag er flere nationer inden for samme stat, er ikke et problem, men en berigelse. Problematisk bliver det først, hvis kulturer er mere loyale over for deres egne dogmer end over for forfatningen i den stat, hvor de bor
  7. Tøvende opbakning til kontroversiel kronik af Sørine Gotfredsen
    Sørine Gotfredsens synspunkt om, at det multikulturelle samfund har et medansvar for Breiviks terrorhandling i Norge, skaber splittelse blandt debattørens sædvanlige meningsfæller
  8. Obama er kreoler, og det er der fremtid i
    Obama er det levende bevis på. at kreolitet er blevet æstetikkens centrale begreb. På en udstilling i Paris foldes den sammensatte skønhed ud, og 60 kunstnere udnytter kreoliteten