Menu
Log ind

Emne

Murens fald

Fortællingen om folket, der rejste sig og væltede det onde regime, er en konstruktion, mener Bernd Oehler. En ’halv revolution’ kalder han begivenhederne i DDR i efteråret 1989.

Revolutionen var en realitet, længe inden Berlinmuren faldt

Berlinmurens fald den 9. november 1989 var rent symbolsk. DDR’s undergang var nemlig allerede beseglet med masseprotesterne i kirkerne fra oktober. Som ung teologistuderende gik præsten Bernd Oehler forrest i opstanden
»Det er bullshit, når man i dag har følelsen af kun at kunne foregribe fremtiden ved at forholde sig til algoritmer. Selv om mange i min generation øjensynligt tænker, at alt godt allerede er sket eller gjort og sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor de skal gøre noget, så mener jeg, at det kan gavne at kigge ind i fortiden. For er det ikke fantastisk at se alt det, der engang var, og skal vi ikke forsøge at fastholde det?« spørger Simon Strauss.

»Min generation har et ansvar for at videreføre den idealisme, som styrtede til jorden med Berlinmurens fald«

Simon Strauss skabte stor debat, da han i 2017 debuterede med værket ’Syv nætter’, hvori han kritiserer sin generation, som er vokset op efter Berlinmurens fald, for at være for individualistisk og idéforladt. I dag er han mere håbefuld på sin generations vegne
Grænsevagterne ’kigger væk’ i de timer, der afholdes Pan European Picnic den 19. august 1989 ved grænseporten til østrigske St. Margarethen, og DDR-flygtninge i hundredvis benytter sig af hullet til friheden.

I 1989 rejste jeg gennem et sitrende Europa uden at vide, at verdenshistorien udspillede sig

I sommeren op til Murens fald den 9. november 1989 var der opbrud alle steder, men det hele kunne også været gået anderledes. Jeg har taget turen tilbage til min egen sommer i ’89, hvor rystelserne fra en ny tid viste sig, men hvor det virkede helt umuligt at forestille sig en helt ny verdensorden

Min barndom var socialrealistisk. Og det er okay

Jeg var barn i 1980’erne. Alle havde det hårdt. Ingen regnede med, at børn skulle have en lykkelig barndom hele tiden
Vi burde betragte Polen som et nært naboland i stil med Sverige eller Tyskland, men det gør vi ikke. Østeuropa-begrebet slæber stadig rundt på negativ bagage, og hver gang vi nævner Polen i sammenhæng med Østeuropa får det en negativ klang, siger Peter Bugge, der forsker i politik, historie og kultur i postkommunistiske lande

Jerntæppet lever videre i vores bevidsthed

Selv om Berlinmuren har været væk i 25 år, og de tidligere sovjetstater har udviklet sig i vidt forskellige retninger, opfatter vi stadig Østeuropa og østeuropæere som en samlet enhed. En enhed, der ofte forbindes med noget negativt

Og så er der lige østtyskerne ...

I Hamburg, Frankfurt eller München er østtyskerne i dag lige så langt væk, som DDR var før 1989
End så mange andre fremtidsscenarier er det nemmere at forestille sig, at flere indser, at klimaudviklingen må føre til et internationalt politisk sporskifte.

Den ’gode’ gamle uoverskuelighed

Murens fald varslede Den Kolde Krigs ophør og fredeligere tiders komme. 25 år efter må vi sande, at krigene er kommet for at blive, og at kapitalismen ikke var løsningen på alle problemer, snarere tværtimod

En europæisk revolution

I denne nye geopolitiske virkelighed har det genforenede Tyskland på grund af sine historiske erfaringer et stort ansvar for de demokratihungrende befolkninger i de europæiske naboregioner

Det liberale demokratis bittersøde sejr

I et større perspektiv må vi glæde os over, at arven fra 1989 trods alt betød en global sejrsgang for demokratiet
Konserverede menneskelige misfostre fra museet ved Charité-hospitalet i Berlin optræder hyppigt i tysk litteratur efter murens fald som central metafor for dannelsen af et nyt Berlin

Berlins misfostre

Konserverede menneskelige misfostre fra museet ved Charité-hospitalet i Berlin optræder hyppigt i tysk litteratur efter murens fald som central metafor for dannelsen af et nyt Berlin

Sider