Emne

Murens fald

Forrygende podcast efterforsker rygtet om, at CIA stod bag ’Wind of Change’

Den amerikanske podcast ’Wind of Change’ udfordrer den officielle historie om, hvordan powerballaden af samme navn – det største populærkulturelle symbol på Murens fald – blev til. Samtidig fortæller den en forrygende større historie om kultur og ideologi indhyllet i længselsfulde fløjtevers

Det er kulturelt armod, ikke økonomisk armod, der har radikaliseret østtyskerne

Man hører ofte, at den ekstreme højrefløjs succes i det tidligere Østtyskland skyldes økonomisk ulighed. Studier peger dog på, at økonomien ingen væsentlig rolle spiller. Det handler om kultur og værdier, skriver tysklektor Moritz Schramm i dette debatindlæg

Skål for Berlinmurens fald. Længe leve energien fra 1989. Vi har brug for den i dag

I dag, 30 år efter Murens fald, har vi som aldrig før brug for optimismen og den politiske handlekraft fra 1989

30 år efter Murens Fald har socialismen tænkt sig om og er blevet voksen

Revolution og opgør med den private ejendomsret er aflyst, og en ny form for socialisme er vokset frem efter sammenbruddet i det kommunistiske Øst. Kapitalismen er ikke knækket, men det skal den heller ikke. Den skal demokratiseres

Mindebilleder fra kommunismens fald: »Held og lykke i friheden!«

I månederne op til Murens fald var Richard Swartz Svenska Dagbladets korrespondent i Østeuropa. Dette essay er sammensat af små mindebilleder fra ’Bermudatrekanten’, hvor de vigtigste begivenheder det efterår fandt sted, nemlig Budapest, Østberlin og Prag
Murens fald

Sådan blev liberalismen ’den Gud, der fejlede’ i Østeuropa

Efter Murens fald var der store forventninger og forhåbninger til, at den vestlige liberalisme ville forandre det centrale og østlige Europa. Men forventningerne blev aldrig helt indfriet – og nu ser vi den vestlige liberalisme give bagslag

I Slovakiet er et nyt opbrud begyndt, der er lige så vigtigt som det i 1989

30 år efter Jerntæppets fald er Slovakiet stadig dybt plaget af korruption og på nogle områder »mere råddent end Polen og Ungarn«. Men løbende skandaler blandt landets oligarker og likvideringen af en ung journalist har vækket civilsamfundet, der nu vil føre frihedskampen videre fra 1989
Anmeldelse

Stærk rejsebog om det almindelige menneske som Østeuropas store taber i årerne efter Murens fald

Den store taber i årtierne efter Murens fald var det befriede Østeuropas almindelige mennesker. Thomas Ubbesen rejste ud i det gamle Østeuropa for at finde håbet, men fandt desillusionen

Han var med til at nedbryde Jerntæppet. I dag bakker han op om Ungarns nye mur

I 1989 var ungarerne de første til at rive hul i Jerntæppet og kæmpe for øget demokrati i østblokken. Siden har Ungarn bevæget sig i en autokratisk retning og opført sit eget hegn for at holde flygtninge ude. Dengang kæmpede aktivisten Janos Rumpf for frihed, i dag bakker han op om Orbán

Revolutionen var en realitet, længe inden Berlinmuren faldt

Berlinmurens fald den 9. november 1989 var rent symbolsk. DDR’s undergang var nemlig allerede beseglet med masseprotesterne i kirkerne fra oktober. Som ung teologistuderende gik præsten Bernd Oehler forrest i opstanden

Sider

Mest læste

  1. Årsagen til Murens fald var ikke vestligt pres, men sammenbrud i DDR, Østeuropa og Sovjet. Ingen af de to kyssende - Mikhail Gorbatjov og Erich Honecker - stod til at redde, fremhæver aktuel bog
  2. Ondskaben er banal. Den kan bo i enhver. Hannah Arendts bog om SS-officeren Adolf Eichmann er blevet oversat til dansk
  3. Som 20-årig havnede Susanne Liese i Stasis mest berygtede fængsel, da hun forsøgte at flygte fra overvågningsstaten DDR. 25 år efter Murens fald er den tyske frygt for overvågning atter vakt til live af NSA
  4. Den amerikanske podcast ’Wind of Change’ udfordrer den officielle historie om, hvordan powerballaden af samme navn – det største populærkulturelle symbol på Murens fald – blev til. Samtidig fortæller den en forrygende større historie om kultur og ideologi indhyllet i længselsfulde fløjtevers
  5. I dag udkommer den tysk-amerikanske politiske tænker Hannah Arendts 'Menneskets vilkår' fra 1958. En række Arendt-kendere vurderer hendes aktualitet i dag, hvor offentligheden smuldrer, og de teknologiske muligheder i menneskelivet er anderledes, end da Arendt skrev sin bog Hannah Arendts ærinde i hovedværket Menneskets vilkår, der udkommer på dansk i dag, er at genindsætte politikken som det vigtigste område for menneskelig handling...
  6. Kritik og kanon hører ikke sammen
  7. Diskussionen om de vestlige lederes rolle ved åbningsceremonien ved Olympiaden i Beijing afspejler en udfordring for EU's demokratiske ledere, som har et langtrækkende perspektiv: Hvordan skal EU forholde sig til, i en europæisk forstand, udemokratiske stater?
  8. »På et tidspunkt ender vi måske alene tilbage. Det er fint med mig. Vi er Amerika.« Præsident George W. Bush til sin regeringstops første krigsråd den 15. september 2001. DEN MUSKELKRAFT – politisk, økonomisk og militært – som Bush naturligvis besidder, agter han åbenlyst at benytte fuldt ud...