Menu
Log ind

Emne

Murens fald

Historien om, hvordan Scorpions forsanger Klaus Meine – her ved en koncert i Texas i 2018 – blev spontant inspireret til at skrive den håbefulde hyldest til forandring ’Wind of Change’ efter at have spillet på en amerikansk finansieret rockfestival i Moskva i 1989 er næsten perfekt i sig selv. Den eneste måde, den kunne blive bedre på, var nok, hvis den bare var et dække for en usandsynligt vellykket amerikansk propagandavirksomhed.

Forrygende podcast efterforsker rygtet om, at CIA stod bag ’Wind of Change’

Den amerikanske podcast ’Wind of Change’ udfordrer den officielle historie om, hvordan powerballaden af samme navn – det største populærkulturelle symbol på Murens fald – blev til. Samtidig fortæller den en forrygende større historie om kultur og ideologi indhyllet i længselsfulde fløjtevers
AfD’s vælgere er ikke ofre for en fremadstormende globalisering, men mangler tilsyneladende grundlæggende erfaringer med globaliseringen og har derfor ikke samme selvfølgelighed omkring de internationale perspektiver som i Vesttyskland. De er ikke hægtet af økonomisk, men kulturelt, skriver Moritz Schramm. På billedet ses en af AfD's partiledere Alexander Gauland.

Det er kulturelt armod, ikke økonomisk armod, der har radikaliseret østtyskerne

Man hører ofte, at den ekstreme højrefløjs succes i det tidligere Østtyskland skyldes økonomisk ulighed. Studier peger dog på, at økonomien ingen væsentlig rolle spiller. Det handler om kultur og værdier, skriver tysklektor Moritz Schramm i dette debatindlæg
Historisk var Murens fald en uforudset og fantastisk frisættelse af politisk energi baseret på Vestens principper, idealer og tro på et menneskeligt fremskridt, som rakte og rækker langt ud over den liberale markedsøkonomi. Den optimisme og politiske handlekraft fra 1989 har vi i dag brug for som aldrig før – ikke mindst i form af en radikal, både stats- og markedsstyret grøn omstilling og nye, mere fair og grønne økonomiske spilleregler, skriver Mathias Sonne.

Skål for Berlinmurens fald. Længe leve energien fra 1989. Vi har brug for den i dag

I dag, 30 år efter Murens fald, har vi som aldrig før brug for optimismen og den politiske handlekraft fra 1989
Det amerikanske kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez tilhører den nye generation af socialister, som er for unge til at have lod og del i kommunismens forbrydelser. Og det giver ifølge Søren Mau en frihed til at tage socialismen alvorligt som alternativ.

30 år efter Murens Fald har socialismen tænkt sig om og er blevet voksen

Revolution og opgør med den private ejendomsret er aflyst, og en ny form for socialisme er vokset frem efter sammenbruddet i det kommunistiske Øst. Kapitalismen er ikke knækket, men det skal den heller ikke. Den skal demokratiseres
Østtyskere der kører ind i Vestberlin i november 1989.

Mindebilleder fra kommunismens fald: »Held og lykke i friheden!«

I månederne op til Murens fald var Richard Swartz Svenska Dagbladets korrespondent i Østeuropa. Dette essay er sammensat af små mindebilleder fra ’Bermudatrekanten’, hvor de vigtigste begivenheder det efterår fandt sted, nemlig Budapest, Østberlin og Prag
Murens fald
De centrale og østeuropæiske populisters ultimative hævn mod vestlig liberalisme er ikke blot at afvise ideen om at efterligne Vesten, men at vende sig mod den. Vi er de rigtige europæere, hævder Orbán og Kaczyński gentagne gange, og hvis Vesten vil redde sig selv, bliver den nødt til at efterligne øst. Som Orbán sagde i en tale i juli 2017: »For 27 år siden her i Centraleuropa troede vi, at Europa var vores fremtid. I dag føler vi, at vi er Europas fremtid.«

Sådan blev liberalismen ’den Gud, der fejlede’ i Østeuropa

Efter Murens fald var der store forventninger og forhåbninger til, at den vestlige liberalisme ville forandre det centrale og østlige Europa. Men forventningerne blev aldrig helt indfriet – og nu ser vi den vestlige liberalisme give bagslag
Vrede slovakker går på gaden i protest mod korruption. Oligarkers skandaler og drabet på en ung journalist har vækket civilsamfundet.

I Slovakiet er et nyt opbrud begyndt, der er lige så vigtigt som det i 1989

30 år efter Jerntæppets fald er Slovakiet stadig dybt plaget af korruption og på nogle områder »mere råddent end Polen og Ungarn«. Men løbende skandaler blandt landets oligarker og likvideringen af en ung journalist har vækket civilsamfundet, der nu vil føre frihedskampen videre fra 1989
Anmeldelse
Først og fremmest viser Ubbesens bog en verden, vi vanen tro har haft et meget distræt forhold til. Så meget vigtigere er den. At den så tilmed er skrevet med en ualmindelig energi, nærvær og en spontan interesse for andre mennesker og hvad de indeholder, er simpelthen en fryd, skriver Niels Barfoed.

Stærk rejsebog om det almindelige menneske som Østeuropas store taber i årerne efter Murens fald

Den store taber i årtierne efter Murens fald var det befriede Østeuropas almindelige mennesker. Thomas Ubbesen rejste ud i det gamle Østeuropa for at finde håbet, men fandt desillusionen
»I 1989 rev vi en mur ned for at få vores frihed. I dag må vi bygge en ny for at beskytte Europas frihed. Det er frihedens dialektik i Ungarn,« siger den ungarske aktivist János Rumpf, der afviser kritikken af Viktor Orbán autokratiske styre i Ungarn.

Han var med til at nedbryde Jerntæppet. I dag bakker han op om Ungarns nye mur

I 1989 var ungarerne de første til at rive hul i Jerntæppet og kæmpe for øget demokrati i østblokken. Siden har Ungarn bevæget sig i en autokratisk retning og opført sit eget hegn for at holde flygtninge ude. Dengang kæmpede aktivisten Janos Rumpf for frihed, i dag bakker han op om Orbán
Fortællingen om folket, der rejste sig og væltede det onde regime, er en konstruktion, mener Bernd Oehler. En ’halv revolution’ kalder han begivenhederne i DDR i efteråret 1989.

Revolutionen var en realitet, længe inden Berlinmuren faldt

Berlinmurens fald den 9. november 1989 var rent symbolsk. DDR’s undergang var nemlig allerede beseglet med masseprotesterne i kirkerne fra oktober. Som ung teologistuderende gik præsten Bernd Oehler forrest i opstanden

Sider

Mest læste

  1. De kom begge for sent
    Årsagen til Murens fald var ikke vestligt pres, men sammenbrud i DDR, Østeuropa og Sovjet. Ingen af de to kyssende - Mikhail Gorbatjov og Erich Honecker - stod til at redde, fremhæver aktuel bog
  2. Funktionærens ondskab
    Ondskaben er banal. Den kan bo i enhver. Hannah Arendts bog om SS-officeren Adolf Eichmann er blevet oversat til dansk
  3. ’Jeg kunne altid mærke, at Stasi var efter mig’
    Som 20-årig havnede Susanne Liese i Stasis mest berygtede fængsel, da hun forsøgte at flygte fra overvågningsstaten DDR. 25 år efter Murens fald er den tyske frygt for overvågning atter vakt til live af NSA
  4. Forrygende podcast efterforsker rygtet om, at CIA stod bag ’Wind of Change’
    Den amerikanske podcast ’Wind of Change’ udfordrer den officielle historie om, hvordan powerballaden af samme navn – det største populærkulturelle symbol på Murens fald – blev til. Samtidig fortæller den en forrygende større historie om kultur og ideologi indhyllet i længselsfulde fløjtevers
  5. Et kritisk forsvar for det væsentlige
    I dag udkommer den tysk-amerikanske politiske tænker Hannah Arendts 'Menneskets vilkår' fra 1958. En række Arendt-kendere vurderer hendes aktualitet i dag, hvor offentligheden smuldrer, og de teknologiske muligheder i menneskelivet er anderledes, end da Arendt skrev sin bog Hannah Arendts ærinde i hovedværket Menneskets vilkår, der udkommer på dansk i dag, er at genindsætte politikken som det vigtigste område for menneskelig handling...
  6. Hvad er oplysning i dag?
    Kritik og kanon hører ikke sammen
  7. Lande som Kina og Rusland er en udfordring for EU
    Diskussionen om de vestlige lederes rolle ved åbningsceremonien ved Olympiaden i Beijing afspejler en udfordring for EU's demokratiske ledere, som har et langtrækkende perspektiv: Hvordan skal EU forholde sig til, i en europæisk forstand, udemokratiske stater?
  8. Krigens perspektiv
    »På et tidspunkt ender vi måske alene tilbage. Det er fint med mig. Vi er Amerika.« Præsident George W. Bush til sin regeringstops første krigsråd den 15. september 2001. DEN MUSKELKRAFT – politisk, økonomisk og militært – som Bush naturligvis besidder, agter han åbenlyst at benytte fuldt ud...