Emne

musikindustrien

Det dybe fald og kunstens kald

Musikbranchen har gennemlevet sin egen asynkrone krise i snart et årti, helt upåvirket af opsvingstider og forbrugsvanvid i højglans og med kunst på. Trods nedturen står vi i dag over for et musikalsk output, der er overbevisende, nuanceret og progressivt. Måske er det sandt, at nød lærer nøgen kvinde at spinde?

Computerspil er musikbranchens nye guldgrube

Musik er ikke længere bare soundtrack til ødelæggelser og hastighedsovertrædelser i computerspillene. Den er også blevet hovedattraktionen i spil som Guitar Hero og Wii Music. Dermed er der nye penge at tjene for den trængte musikbranche

Kreative frivillige driver kulturindustrien

Kun én ud af 20 får løn hos filmfestivalen CPH:DOX. Uden de knoklende frivillige, kunne det slet ikke lade sig gøre. I musikmiljøet og klubberne lever man også højt på, at stadig flere sætter hiphed og erfaring med kultur over løn og arbejdsrettigheder

Kampen for albummet

Albumformatet har måttet vige pladsen mere og mere for den enkelte sang i mp3-format, og cd-skiven er en truet art. Salgstallene taler deres tydelige sprog. Alligevel tjener nye spillere såvel som gamle drenge stadig masser af penge på albums og cd'er. Og alle kneb gælder

Fortæl mig, hvad du lytter til - og jeg skal sige dig, hvem du er

En skotsk psykolog har påvist, at der er en sammenhæng mellem musiksmag og menneskers personlighed

Napster fravælger kopispærring

Napster har lanceret verdens største online musikbutik, hvor numre kan downloades uden kopispærring, skriver BBC. Det beyder i modsætning til TDC's model, at musikfilerne kan kopieres over på cd'er, bruges på alle typer mp3'ere mv

Den digitale revolutions kulturelle mangfoldighed

Ulovlig kopiering af musik fra nettet betyder ikke bare færre penge til pladebosserne og fattigere musikere - musikrevolutionen kan give os allesammen noget langt større, nemlig bred adgang til kulturel mangfoldighed til gavn for den mellemfolkelige forståelse og respekt

En branche på vej mod selvmord

Underholdningsindustrien skal vågne op nu. Producenterne afliver sig selv, hvis de ikke begynder at sætte brugerne i centrum i stedet for stædigt at holde fast i copyright

Gratisme og glemsel

Radiohead og Prince. Kongres-medlemmer og remixere. Pladeselskabsbosser og menigmand. Alle satte de deres fingeraftryk på et internationalt 2007, der handlede mindre om musikken, end om hvordan man anskaffede sig den. Og til hvor lav en pris, hvis overhovedet nogen

'It's Britney, bitch!'

Det er en altmodisch forestilling at tro, at popmusik i dag er en enkelt kunstners værk

Sider

Mest læste

  1. Nisha Ganatras ’The High Note’ har en cool musikbranche og seværdige stjerner i front, men vælger at ligge lunt i mainstream-svinget frem for at skrue bissen på og op for bassen
  2. En skotsk psykolog har påvist, at der er en sammenhæng mellem musiksmag og menneskers personlighed
  3. Vinnie Whos nye album, ’Harmony’, er trykt i et gigantisk førsteoplag, der ikke er set i Danmark siden 1990’erne, og sælges udelukkende i Tigers lavprisbutikker. ’Ny tendens’ og ’nødvendighedens politik’, siger kunstner og pladeselskaber – men hvor går grænsen, når virksomheder leger det 21. århundredes kunstmæcener?
  4. Folk gider ikke længere købe musikken permanent, i stedet abonnerer de på den fra uendelige, virtuelle biblioteker. Tendensen har skabt noget så sjældent som fremgang på det nordiske musikmarked – uden at dræbe hverken cd’en som medie eller pladeforretningen som koncept
  5. Kommerciel piratkopiering skal kunne straffes med fængsel efter EU-regler, hvis det går som Kommissionen vil. Forbrugerorganisationer frygter, at også private kan blive ramt og efterlyser mere klare regler
  6. Kun én ud af 20 får løn hos filmfestivalen CPH:DOX. Uden de knoklende frivillige, kunne det slet ikke lade sig gøre. I musikmiljøet og klubberne lever man også højt på, at stadig flere sætter hiphed og erfaring med kultur over løn og arbejdsrettigheder
  7. Ny computerstyret produktionsteknologi, de sociale medier og individualismens fremmarch har i Vesten skabt en ny popmusikalsk kultur og fankultur, hvor gruppen og kollektivet ikke længere har samme magiske appel, som de havde i årtierne fra The Beatles til Oasis
  8. Vor korrespondent er dykket ned i en tredobbelt cd med danske bidrag til Det Internationale Melodi Grand Prix og er nået frem til, at hele halløjet peakede i 1963 med Grethe & Jørgen Ingemanns ’Dansevise’