DET ER EN SEJR af historiske dimensioner, at EU mandag aften overvandt den dybe strid og fjendtlige offentlige holdning og tog hul på optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Kort efter midnat, blot med nogle timers forsinkelse, åbnede den britiske udenrigsminister Jack Straw i en mere symbolsk ceremoni forhandlinger med sin tyrkiske kollega Abdullah Gül, der først satte sig i flyet til Luxembourg i det øjeblik, han fik fuldstændig vished for, at EU kunne nå til enighed...