Menu
Log ind

Emne

narkomaner

Cafe Dugnad på Vesterbro blev hurtigt en succes og fik mellem 150 og 200 gæster dagligt. Dugnad var hele tiden ment som en overgang til et fixerum, siger den tidligere leder af cafeen.

'Jeg fatter ikke, at vi ikke får et fixerum'

Cafe Dugnad på Vesterbro blev oprettet som et værested til narkomaner. Nu fortæller cafeens tidligere leder, at stedet i hans tid fungerede som et rum for stofindtagelse. Han håber, man kan bruge erfaringerne til at etablere et regulært fixerum. Københavns socialborgmester vil gerne give stofbrugerne et rum, men beskylder folketingspolitikerne for berøringsangst

Portugal er foregangsland for behandling af narkomaner

For ti år siden brød Portugal med den gængse tilgang til ulovlige stoffer ved at begynde at behandle misbrugere som mennesker med sociale problemer frem for som kriminelle

Må man lugte af os selv?

Danskerne er som bekendt uhyre tolerante. Men allerhelst kun så længe de tolererede bliver på politisk betragtelsesafstand

En nål i lysken

Kun de, der ikke lever med dilemmaerne og et hjerteløst Vesterbro til daglig, fastholder en narkopolitik, som alle andre har indset er forfejlet
Distance. Jeg orker ikke at forholde mig, går bagom - ned forbi cafeerne på Halmtorvet og undgår Mændenes Hjem, hvor de står med deres hunde, deres penge, deres stoffer og deres flasker.

Ambulancen er altid til Mændenes Hjem

Den største udfordring ved at bo over for Maria Kirkeplads på Istedgade er, hvordan man beholder sin empati. Måske bliver jeg nødt til at skride for at bevare den
Café Dugnad er et værested for Vesterbros narkomaner og andre misbrugere. Nu har Københavns Kommune sat et metalhegn op mellem værestedet og den mere strømlinede café for brunchfolket, der ligger lige overfor.

Kommunen sætter hegn om stofmisbrugere i Kødbyen

En skandale og udstødelse, siger lederen af værestedet Dugnad, Michael Lodberg Olsen om, at Københavns Kommune tager hegn i brug for holde styr på Vesterbros stofbrugere efter klager fra cafégæster og lokale beboere
John Hansen og Stina Hansen, der kom i pleje som henholdsvis ni-årig og otte-årig, håber, at 'Barnets reform' vil sætte børn og unge mere i centrum og gøre anbringelser uden for hjemmet mere fleksible.

Anbragte børn mangler at blive hørt

'Barnets reform' lover bedre rettigheder for udsatte børn og unge. To tidligere anbragte unge efterlyser større fleksibilitet og lydhørhed over for anbragte børn og unge, men børne-organisationerne tvivler på, at reformen vil føre til de store ændringer, når der samtidig skal spares i kommunerne
Ude af sync. Det føles så kuldegysende enkelt, indtil man pludselig finder ud af, at man har mistet magien.

Du får ret - og jeg får fred

Hvis sandheden er forbeholdt de fulde - hvad må vi andre nøjes med?

Sundhedsrummet er en succes

Jeg vil opfordre DF's Finn Rudaizky til at bruge sin energi på konstruktivt at arbejde for at hjælpe Københavns misbrugere, i stedet for at kritisere det sundhedsrum der indtil nu har været en succes
Når Folketinget i morgen diskuterer et forslag fra oppositionen om fixerum, kan Dansk Folkeparti igen blive tungen på vægtskålen. Partiets ny sundhedsordfører, Liselott Blixt, erklærer sig på sin hjemmeside åben over for alternative behandlingsformer

Forårsfornemmelser for fixerum

Når Folketinget i morgen diskuterer et forslag fra oppositionen om fixerum, kan Dansk Folkeparti igen blive tungen på vægtskålen. Partiets ny sundhedsordfører, Liselott Blixt, erklærer sig på sin hjemmeside åben over for alternative behandlingsformer

Sider

Mest læste

  1. Tidligere kriminalinspektør: Det er på tide, at vi legaliserer hash
    Jeg var med i kriminalpolitiets særafdeling for narkotikabekæmpelse fra begyndelsen, men jeg har nu indset, at vores indsats mod hash har været forfejlet fra start. Vi har spildt alt for mange ressourcer på at bekæmpe hashen, skriver tidligere kriminalinspektør Jørn Moos i dette debatindlæg
  2. Jeg må ikke dø før min mor
    Efter 40 års stofmisbrug burde Jørgen Pedersen for længst have været død. Siden han som teenager flyttede til Aarhus, har han været en del af narkomiljøet og regnes i dag som en af miljøets gamle drenge. Mange er faldet fra undervejs. Også Jørgens bror, Ole, der var hans bedste ven. Nu gælder det bare om at overleve så længe, at Jørgens elskede mor ikke skal opleve at miste endnu en søn
  3. Farvel til myten om den negative sociale arv
    Den negative sociale arv er en illusion. En yderst skadelig illusion, som forskere og socialarbejdere har opbygget, værnet om og misbrugt gennem mere end 30 år. Det mener forfatterne til en ny bog om begrebet, som er blevet politikernes bedste ven – og ideelle fjende
  4. Servicesamfund! Min bare...
    Det er blevet en almindelig praksis at DJØF-isering og management-sprog, det kan man gøre grin med. Det skal man ikke. Det er dødsens alvorligt
  5. Først får man succes - og så dør man
    Jacob Ejersbo, forfatteren til bestsellerromanen 'Nordkraft', nåede at fuldføre et 1.600-siders storværk inden han døde. Han havde et usentimentalt forhold til sin sygdom
  6. Sidste omgang i Oslo
    Efter sit debutbrag 'Reprise' fortæller Joachim Trier med 'Oslo, 31. august' igen fascinerede og nytænkende om en privilegeret generations problemer med at se meningen med det hele
  7. Den synd vi ikke (længere) kan begå
    Tidligere oversatte man den tredje dødssynd, luxuria, med utugt. Den moderne oversættelse vælger det mere upræcise "nydelsessyge". Men skyldes det, at utugt er blevet mere tilladt, eller at vi ikke længere kan finde ud af at være utugtige på gammeldags maner? Hvad er forskellen på den tredje dødssynd, luxuria: nydelsessyge, og den femte, gula: frådseri? Umiddelbart kan det ligne to måder at sige det samme på, men der er dén afgørende forskel, at man udmærket kan frådse uden at anstrenge sig...
  8. Mennesket i den anden
    Lars Noréns teaterstykke 'Personkreds 3' på Århus Teater er uafrystelig i sin fremstilling af, hvorledes mennesket kan miste sin menneskelighed. Stykket bør være fast pensum for alle socialt integrerede medlemmer af samfundet