Emne

narkotika

’Trækfugles’ producer: ’I Sydamerika er der en stor råenergi og lyst til at lave film’

Snowglobe har på få år etableret sig som et af de mest spændende danske produktionsselskaber med film lavet i både Danmark, Europa og Sydamerika. I dag er der premiere på endnu en af selskabets film, colombianske Ciro Guerra og Cristina Gallegos Cannes-vinder, ’Trækfugle’. Information har talt med en af de tre producere, 35-årige Katrin Pors

’Trækfugle’ er en smuk og rolig film om, hvordan narkohandel kom til Colombia

Det colombiansk-danske drama ’Trækfugle' fortæller historien om en indiansk families storhed og fald med stor respekt for karakterernes myndighed og den kultur, de er rundet af
Et langt liv med narko
Efter 40 års stofmisbrug burde Jørgen Pedersen for længst have været død. Siden han som teenager flyttede til Aarhus, har han været en del af narkomiljøet og regnes i dag som en af miljøets gamle drenge. Mange er faldet fra undervejs. Også Jørgens bror, Ole, der var hans bedste ven. Nu gælder det bare om at overleve så længe, at Jørgens elskede mor ikke skal opleve at miste endnu en søn
Efter 40 års stofmisbrug burde Jørgen Pedersen for længst have været død. Siden han som teenager flyttede til Aarhus, har han været en del af narkomiljøet og regnes i dag som en af miljøets gamle drenge. Mange er faldet fra undervejs. Også Jørgens bror, Ole, der var hans bedste ven. Nu gælder det bare om at overleve så længe, at Jørgens elskede mor ikke skal opleve at miste endnu en søn
Epidemien VI
I den lille kulmineby Madison i West Virginia er alle ramt af opioidkrisen, og her levede og døde Mary Kathryn Mullins. Vi tegner et portræt af en by og et liv gennem seks mennesker, der alle kendte hende. Dette er sjette og sidste afsnit
I den lille kulmineby Madison i West Virginia er alle ramt af opioidkrisen, og her levede og døde Mary Kathryn Mullins. Vi tegner et portræt af en by og et liv gennem seks mennesker, der alle kendte hende. Dette er sjette og sidste afsnit
Epidemien V
I den lille kulmineby Madison i West Virginia er alle ramt af opioidkrisen, og her levede og døde Mary Kathryn Mullins. Vi tegner et portræt af en by og et liv gennem seks mennesker, der alle kendte hende. Dette er femte afsnit
I den lille kulmineby Madison i West Virginia er alle ramt af opioidkrisen, og her levede og døde Mary Kathryn Mullins. Vi tegner et portræt af en by og et liv gennem seks mennesker, der alle kendte hende. Dette er femte afsnit
Epidemien IV
I den lille kulmineby Madison i West Virginia er alle ramt af opioidkrisen, og her levede og døde Mary Kathryn Mullins. Vi tegner et portræt af en by og et liv gennem seks mennesker, der alle kendte hende. Dette er fjerde afsnit
I den lille kulmineby Madison i West Virginia er alle ramt af opioidkrisen, og her levede og døde Mary Kathryn Mullins. Vi tegner et portræt af en by og et liv gennem seks mennesker, der alle kendte hende. Dette er fjerde afsnit
Epidemien III
I den lille kulmineby Madison i West Virginia er alle ramt af opioidkrisen, og her levede og døde Mary Kathryn Mullins. Vi tegner et portræt af en by og et liv gennem seks mennesker, der alle kendte hende. Dette er tredje afsnit
I den lille kulmineby Madison i West Virginia er alle ramt af opioidkrisen, og her levede og døde Mary Kathryn Mullins. Vi tegner et portræt af en by og et liv gennem seks mennesker, der alle kendte hende. Dette er tredje afsnit
Epidemien II
I den lille kulmineby Madison i West Virginia er alle ramt af opioidkrisen, og her levede og døde Mary Kathryn Mullins. Vi tegner et portræt af en by og et liv gennem seks mennesker, der alle kendte hende. Dette er andet afsnit
I den lille kulmineby Madison i West Virginia er alle ramt af opioidkrisen, og her levede og døde Mary Kathryn Mullins. Vi tegner et portræt af en by og et liv gennem seks mennesker, der alle kendte hende. Dette er andet afsnit

Lad os diskutere psykedeliske stoffer – uden fordomme og romantik

Debatten om psykedeliske stoffer skal ud over det skyttegravsskænderi, hvor rædselsscenarier om kroniske psykoser står over for pseudoreligiøse argumenter om mirakelkure
Sass’ forslag om afkriminalisering

I fixerummet Skyen er det ikke stofferne i sig selv, der er problemet

Information har besøgt et fixerum på Vesterbro. Her mener man – ligesom socialdemokraten Henrik Sass Larsen – at hash og hårdere stoffer bør afkriminaliseres for at gøre miljøet mere roligt og kunne sætte fokus på de problemer, der ligger til grund for, at nogle tager for mange stoffer

Sider

Mest læste

  1. Jeg var med i kriminalpolitiets særafdeling for narkotikabekæmpelse fra begyndelsen, men jeg har nu indset, at vores indsats mod hash har været forfejlet fra start. Vi har spildt alt for mange ressourcer på at bekæmpe hashen, skriver tidligere kriminalinspektør Jørn Moos i dette debatindlæg
  2. Efter 40 års stofmisbrug burde Jørgen Pedersen for længst have været død. Siden han som teenager flyttede til Aarhus, har han været en del af narkomiljøet og regnes i dag som en af miljøets gamle drenge. Mange er faldet fra undervejs. Også Jørgens bror, Ole, der var hans bedste ven. Nu gælder det bare om at overleve så længe, at Jørgens elskede mor ikke skal opleve at miste endnu en søn
  3. Det er nemt, enkelt og hurtigt at købe slankepiller med efedrin og koffein via nettet – men det er ulovligt og også dyrt
  4. Mens nogle afhængigheder er ulovlige, bliver andre afhængigheder fodret med strømme af reklamer. Uanset om vi taler ludomani, alkoholisme, narkomani eller andet, bringer afhængighed elendighed med sig, skriver Michael Falkendorf i dette debatindlæg
  5. Ayelet Waldman, tidligere amerikansk offentlig anklager og mor til fire, har hele livet kæmpet med voldsomme humørsvingninger og perioder af dyb depression. Indtil hun begyndte at tage små doser af LSD på daglig basis. Nu har hun skrevet en bog om sine erfaringer og fænomenet ’terapeutisk mikrodosering’
  6. Statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen med sin falske Louis Vuitton-taske og bandemedlemmet, der skyder med ulovligt importerede våben, har en ting tilfælles. De er begge brugere af den globale, kriminelle økonomi
  7. Tidligere oversatte man den tredje dødssynd, luxuria, med utugt. Den moderne oversættelse vælger det mere upræcise "nydelsessyge". Men skyldes det, at utugt er blevet mere tilladt, eller at vi ikke længere kan finde ud af at være utugtige på gammeldags maner? Hvad er forskellen på den tredje dødssynd, luxuria: nydelsessyge, og den femte, gula: frådseri? Umiddelbart kan det ligne to måder at sige det samme på, men der er dén afgørende forskel, at man udmærket kan frådse uden at anstrenge sig...
  8. Myten om social arv er farlig, fordi forældrene gøres til syndebukke, selv om årsagerne til børn og unges problemer er komplekse og i hovedsagen skyldes strukturelle forhold som fattigdom samt børnenes og skole- og uddannelsesforhold