Emne

nationalisme

Nederlagets fædre

I skyggen af flaget, der faldt i forkerte hænder

Sofi Oksanen: Du er ikke nationalist, bare fordi du føler, dit land er det bedste i verden

Den store forskel på patriotisme og nationalisme er, at nationalisterne altid har brug for fjender, siger den finsk-estiske forfatter Sofi Oksanen. Problemet er, at vi ikke har lært at skelne mellem de to

Lad litteraturen samle os de steder, hvor ordet identitetspolitik har delt os

Værdierne samler os mere, end enkelte ord skiller. Det indser man, når man læser litteraturen med åbne øjne
Ágnes Heller fra arkivet

»Den største fare for Europas fremtid er etnisk nationalisme«

Vores europæiske tid er ikke som i 1930’erne, siger den ungarske filosof Ágnes Heller. Vi er i stedet vendt tilbage til 1914, hvor nationalstaterne sejrede og udløste det vanvid, der kastede verden ud i to store krige, førte til totalitarisme, Auschwitz og 100 millioner døde

Peter Kofod: »Vi spiser og værner om det, vi er vant til og altid har kendt«

Peter Kofod mener ikke, at politikerne skal blande sig i, hvad borgerne har hjemme i køleskabet. Men i offentligt regi er frikadeller og dansk madkultur helt rimelige identitetspolitiske anliggender

Bernhard-Henri Lévy: Nationalpopulismen sætter Europas fremtid på spil

Europaparlamentsvalgkampen domineres af Europas fjender, siger Frankrigs mest fremtrædende mediefilosof, der i månedsvis har turneret med et teaterstykke, som er hans aktivistiske bidrag til at redde Europa

Indiens hindunationale moderorganisation RSS er modbilledet til Gandhi, og i dag sidder de på magten

Mens mange efterhånden har lært navnet på Indiens magtfulde premierminister Narendra Modi, kender færre til den nationalistiske ideologiske bevægelse, hans parti er udsprunget af, og som tæller flere millioner indere. Organisationen Rashtriya Swayamsevak Sangh har spredt sig til alle dele af det indiske samfund og særligt under Modi har tilslutningen taget fart. Medlemmerne ser RSS som et fast holdepunkt og et obligatorisk nationalt kald

Suzanne Brøgger: »Vi lever i børnenes århundrede«

Det 21. århundrede er et barnligt århundrede, hvor voksne er bange for at tage ansvar. Men der kan også være noget fint ved det barnlige, mener Suzanne Brøgger

Den yderste højrefløj stempler ind i Spanien

En stærk nationalisme og utilfredshed med indvandring og arbejdsløshed var afgørende, da et højreorienteret parti for første gang siden Franco vandt parlamentspladser i Spanien

Ligusterfascismen er blevet overhalet af en ny tendens: Hipsterfascisme

Fra hipsterne den kække attitude og trangen til at fremvise sin unikke identitet. Fra fascismen resten

Sider

Mest læste

  1. Israels argumenter mod oprettelsen af en palæstinensisk stat bygger på historiefordrejning og myter, der er kreeret til at forsvare det zionistiske projekt
  2. Juletræet er fra Tyskland, stråbukken fra Sverige og misteltenen fra Storbritannien. Vores gamle danske jul er hverken særlig gammel eller særlig dansk. Men den er hamrende nostalgisk og udtrykker en kollektiv længsel efter en tid, som aldrig har været
  3. I 1800-tallet blev Osmannerriget omtalt som ’Europas syge mand’. Lægerne var mange, men deres behandlinger gjorde ofte ondt værre, og til sidst blev riget afskrevet af både stormagterne og en ny generation af tyrkiske officerer
  4. 'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  5. Verdens øgede internationale samarbejde er resultatet af bevidste og politiske valg. Men systemet har både vindere og tabere. Jesper Jespersen skriver om sammenhængen mellem globalisering, handel og velfærd ØKONOMI & POLITIK Så var den der igen! Det britiske ugemagasin the Economist kunne for nogle uger siden, nemlig den 28...
  6. Vi har inviteret syv forfattere til at overvære syv videnskabelige læsermøder med forskere fra forskellige fagdiscipliner. Forskerne har i fællesskab belyst vores forestillinger om fremtiden inden for udvalgte områder. Det er der kommet syv litterære tekster ud af, som bringes i Information. De følgende tekster er forfattet af Madame Nielsen på baggrund af mødet med overskriften ’Nationalitet’
  7. At dømme efter debatten om danskhed synes nationalisme at være det mest danske af det danske. Men fra 1960’erne og to-tre årtier frem trådte den faktisk i baggrunden, mens landet blev forandret som aldrig før. Det kan ske igen, hvis vi holder fast i, at velfærdsstatens overlevelse er vigtigere, end at alle har samme kulturelle eller religiøse baggrund
  8. Danskerne ligner alle mulige andre og er alligevel noget helt for sig selv