Emne

nationalisme

Georg Metz: So not very long

Afskeden med England aktualiserer nationalismens selvbedrag

Nationalstaten er gjort af vold og chauvinisme – lad os afskaffe den

Det kan virke umuligt at afskaffe nationalstatens grænser, men faktisk er ideen om et folk bundet til et særligt stykke land relativt ny. Når vi indser, at nationalismen blot er en voldelig ideologi, ser vi også, at en verden uden grænser er en nødvendighed, skriver ph.d.-studerende Markus Christian Hansen i dette debatindlæg

Ruslands store sejrsparade er aflyst, men krigen om historien holder ikke pause

Denne weekend er det 75 år siden, at Nazityskland kapitulerede, og det skulle have været fejret på den helt store klinge i Moskva. Men selv om den store militærparade er aflyst, holder den politiske brug af historien ikke pause

Verden kan efter corona ende med en ny Mussolini. Eller demokratisk socialisme

Det kollektive rædselsråb over, at Trump troede, han kunne tillade sig at opkøbe et tysk vaccinefirma for at få alle deres vacciner til USA, kunne være tegn på en ny tid: Tænk sig, at han troede på en kapitalisme, hvor alt var til salg, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg

Brevkassen: Er min tatovering med tiden blevet højrenational?

Hver uge svarer Informations brevkasse på spørgsmål fra læserne. Hvad stiller man for eksempel op med en tatovering, som giver utilsigtede politiske associationer?

Marlene Winds nye bog er et liberal-demokratisk manifest

I sin nye bog ’Tribaliseringen af Europa’ trækker Marlene Wind linjerne hårdt op. Der er en kamp i gang mellem dem, som vil demokratiet, og dem, som vil afvikle det – en kamp antidemokrater og populister vinder

Coronavirus udfordrer statsledere: Nationalistiske tiltag kan skade sygdomsbekæmpelsen

Internationalt samarbejde er altafgørende for effektiv bekæmpelse af coronavirussen. Desværre er faren, at det stigende pres på statslederne driver dem ud i nationalistiske og kortsigtede tiltag, der kan være kontraproduktive, skriver professor Ngaire Woods i dette debatindlæg

Genforeningen i 1920: Det gjaldt også om at vælge korn og flæsk

Den 10. februar 1920 stemte Sønderjylland sig hjem til Danmark. Det er en historie præget af tilfældigheder, storpolitiske rammer og national længsel. For Informations tysklandskorrespondent har en tur rundt i grænselandet rejst spørgsmålet: Hvor længe kan fædrelandsfølelsen bestå?

Hvis jeg lyder deprimeret over dig, Storbritannien, skyldes det, at jeg stadig er i dyb Brexit-sorg

Din kulturelle kærlighedsaffære med USA, Storbritannien, vil igen flamme op og blive styrket. Europa var bare en flirt. Det transatlantiske forhold derimod er ægte. Måske kan du endda ende som en satellitstat? Hvis Europa er din fortid, vil et nedgangsmærket, paranoidt Amerika være en stor del af din fremtid

Nederlagets fædre

I skyggen af flaget, der faldt i forkerte hænder

Sider

Mest læste

  1. 'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  2. Israels argumenter mod oprettelsen af en palæstinensisk stat bygger på historiefordrejning og myter, der er kreeret til at forsvare det zionistiske projekt
  3. Berlin viser den hidtil mest omfangsrige udstilling af den mexicanske maler Frida Kahlos værk. Men det er stadig hendes liv og personlighed, der gør størst indtryk
  4. I 1800-tallet blev Osmannerriget omtalt som ’Europas syge mand’. Lægerne var mange, men deres behandlinger gjorde ofte ondt værre, og til sidst blev riget afskrevet af både stormagterne og en ny generation af tyrkiske officerer
  5. Hitlers, Stalins og Mussolinis stater døde i krigen, men ikke nødvendigvis ideen om en totalitær nationalstat, som vinder frem i skuffelsen over globaliseringen og de utilsigtede konsekvenser af neoliberalismen. Kan vi ende med, at det liberale demokrati bliver en undtagelse, mens normen er autoritære nationalstater med skindemokrati?
  6. Xi Jinping drømmer ’den store kinesiske drøm’ om et stærkt Kina. Drømmen begejstrer et nationalistisk kinesisk hjemmepublikum, men den gør andre asiatiske lande mere nervøse og kan øge spændingerne med USA
  7. To historikere har vekslet breve om forskelle og ligheder mellem fascismen og kommunismen NY BOG PARIS - To næsten jævnaldrende historikere, der blev enfant terrible i hver deres land ved at bryde visse tabuer - tyskeren Ernst Nolte og franskmanden François Furet - har begået et essay i form af en brevveksling, der trods sit beskedne omfang beskæftiger sig med enorme emner, centreret om det, der i lang tid var tabuet over alle tabuer, i hvert fald i venstreintellektuelle kredse: En sammenlignende analyse af fascismen og kommunismen...
  8. Selv om vi i Danmark for længst har vedtaget skellet mellem politik og religion, er vi ikke så sekulariserede, som vi tror. Religionen vinder stadig større indflydelse på det politiske liv, og det udgør en trussel for demokratiet, mener flere forskere