Emne

naturbegejstring

I Pia Tafdrups ’Dage der forsvinder’ kædes erotik og natur sammen med død

Pia Tafdrup tager alle sanser i brug: hørelse, følelse, syn, smag, lugtesans, ja, selv balanceevnen

Naturvejleder: Måske har de voksne mindst lige så meget brug for at lære at være i naturen

Det er en myte, at børn bare kaster sig ud i at opholde sig i naturen. De skal guides og ikke mindst hjælpes til at ryste deres hverdag af sig. Naturvejleder Jacob Jensen ved hvordan. Og måske de samme metoder kan bruges på en friluftskejtet, naturtrængende journalist i 40’erne

Naturskolen: Der skal mere end en dum lille bille til at imponere min søn på syv

Jeg har ikke umiddelbart succes med at få min søn til at hoppe med på min nye legende tilgang til naturen. Men så er det godt, man har en far

Med Tove Meyers ’Havoffer’-digt er vi helt ude på kanten af klinten

Tove Meyer færdes i et ordlandskab og forvandler sine sansninger til tegn

Jeg kan bedst lide naturen, når jeg ser ned på den fra et fly

Klimakrise og corona har gjort naturen moderne. Alle er pludselig begyndt at vandre, fornemmer man. Men hvad hvis man virkelig hader telt og fjeld? Kan man være klimaven, hvis man ikke orker naturen? Sådan spørger journalist Christian Bennike i denne klumme

Månedens naturobservation: Marsvinekalve i Lillebælt

Marsvinekalve skal op i vandoverfladen og hente luft lidt oftere end deres voksne artsfæller, og på en sejltur i Fænø Sund kom de helt tæt på naturvejleder Rikke Vesterlund og hendes mands båd

Christina Hesselholdt anmelder Prøvestenen Syd på Østamager: Hvor tung industri og græs mødes

Vi har sendt en af sommerens forfatternaturanmeldere ud i ny natur – til Prøvestenen på Sydamager. Hvori hun, Christina Hesselholdt, for første gang falder helt ind i rollen som anmelder, idet hun identificerer tre muligheder for forbedring

Naturskolen: Om en uge skal jeg skrive et haikudigt om en solnedgang

Informations Naturskole, anden lektion: at skrive haikudigte i naturen. Anna von Sperling finder – trods ubehag og tendens til 90’er-ironi – en bænk at sidde på, en solnedgang og et frækt ord

Digter tager os i naturskole: »Da jeg skrev om regnen, opdagede jeg, at den var som kærtegn«

Rasmus Nikolajsen betegner sig selv som »en slags nyromantisk naturdigter«. Han vil gerne putte nyt sprog ind i verden, der kan bidrage til, at vi får sjælen med i den store omstilling, som vi nødvendigvis står over for. Og han lærer gerne fra sig

Bodil Bechs »Fyrretræet« låner storhed fra naturen og gør oprindelighed til en bærende egenskab ved kunsten

Bodil Bechs »Fyrretræet« siger, hvad det er, og gør, hvad det siger

Sider

Mest læste

  1. Det er en myte, at børn bare kaster sig ud i at opholde sig i naturen. De skal guides og ikke mindst hjælpes til at ryste deres hverdag af sig. Naturvejleder Jacob Jensen ved hvordan. Og måske de samme metoder kan bruges på en friluftskejtet, naturtrængende journalist i 40’erne
  2. Jeg har ikke umiddelbart succes med at få min søn til at hoppe med på min nye legende tilgang til naturen. Men så er det godt, man har en far
  3. Pia Tafdrup tager alle sanser i brug: hørelse, følelse, syn, smag, lugtesans, ja, selv balanceevnen
  4. Rasmus Nikolajsen betegner sig selv som »en slags nyromantisk naturdigter«. Han vil gerne putte nyt sprog ind i verden, der kan bidrage til, at vi får sjælen med i den store omstilling, som vi nødvendigvis står over for. Og han lærer gerne fra sig
  5. Klimakrise og corona har gjort naturen moderne. Alle er pludselig begyndt at vandre, fornemmer man. Men hvad hvis man virkelig hader telt og fjeld? Kan man være klimaven, hvis man ikke orker naturen? Sådan spørger journalist Christian Bennike i denne klumme
  6. Tove Meyer færdes i et ordlandskab og forvandler sine sansninger til tegn
  7. Fremtidens skole skal udvikle et stærk fællesskab mellem eleverne og naturen. Det kræver, at lærerne tager eleverne med ud i naturen, så de kan opleve forbundetheden gennem direkte erfaring, skriver ph.d. og skolekonsulent Suna Christensen i dette debatindlæg
  8. Informations Naturskole, anden lektion: at skrive haikudigte i naturen. Anna von Sperling finder – trods ubehag og tendens til 90’er-ironi – en bænk at sidde på, en solnedgang og et frækt ord