I et nyt essay problematiserer rektor på Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann vores fremmedgørelse over for naturen, identitetspolitik og udbrændte unge. Vi er nødt til at få nedkølet vores samfund, mener han. Og her spiller vores uddannelsessystem en afgørende rolle
Knapt hvert andet barn mellem fem og tolv år har ikke set et pindsvin i naturen, og hver anden har aldrig set stjernehimlen. Måske er vores forhold til naturen ikke alene et politisk og økonomisk spørgsmål, men også et pædagogisk og filosofisk spørgsmål, skriver Stefan Hermann, rektor ved Københavns Professionsskole, i dette uddrag af hans nye bog ’En varm tid’
Mærk på mos. Lugt til jord. Lyt til fuglene. Små ritualer kan genfortrylle hverdagen for byboere og give oplevelsen af samhørighed med naturen, som er blevet vigtigere end nogensinde før, skriver forfatter Anna Skyggebjerg i denne kronik
Det er ganske fascinerende at være vidne til myriader af blinkende vinger fra flyvemyrernes parringsdans i luften den ene gang om sommeren, de nye dronningeæg udklækkes, skriver Karen Syberg i denne klumme
Det er 30 år siden, digtsamlingen ’Sommerfugledalen’ udkom. Litteraturskribent Mathilde Moestrup skriver om den sommer, hun rejste med sin søster til Brajcinodalen i Makedonien, hvor Inger Christensen fik ideen til sit mesterværk
Hornsherred er for mange et ukendt stykke dansk geografi. Men det skal være slut.
Her kan man fare lykkeligt vild i Nordskoven, udforske den maritime kulturhistorie og opdage området, der fyldte Henrik Pontoppidan med lyrisk inspiration
’Walden’ er en filosofisk vejviser til egne af tiden, sindet og verden, hvor adgangen til naturens egentlige love ikke er blokeret. Nu er Thoreaus anarkistiske klassiker udgivet på ny
I min ungdom mærkede jeg foråret som en forelskelse eller beruselse. Jeg følte mig forbundet til alt livet omkring mig, afklædte mig og gik ind i mørket med mine sanser. Med tiden mistede foråret sit tag i mig, men dette forår er beruselsen vendt tilbage, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme
Naturen tvinger digterne til at udvide deres sproglige formåen og vise os en verden i forandring. Erik Skyum-Nielsen drager konklusioner af sin serie i 20 afsnit med analyser af danske naturdigte
Med sin opvækst under krigen blev Eva Floryan tidligt bevidst om livets alvor, men også om dets eufori. En eufori, hun senere fandt i laboratoriet og i kunsten
’Organiseret vildskab’ er et impressionistisk og kloggørende blik på de store forandringer, der sker for både planter, dyr og mennesker, når naturområder gøres vilde
I århundreder har vi udpint naturen, men i lyset af klimakrisen er vi begyndt at tænke over, hvad vi er for naturen, og hvad naturen er for os. Vi har brug for en ny forståelse af naturen, og det kan digterne hjælpe os med
’Walden’ er en filosofisk vejviser til egne af tiden, sindet og verden, hvor adgangen til naturens egentlige love ikke er blokeret. Nu er Thoreaus anarkistiske klassiker udgivet på ny
Det er 30 år siden, digtsamlingen ’Sommerfugledalen’ udkom. Litteraturskribent Mathilde Moestrup skriver om den sommer, hun rejste med sin søster til Brajcinodalen i Makedonien, hvor Inger Christensen fik ideen til sit mesterværk
Fremtidens skole skal udvikle et stærk fællesskab mellem eleverne og naturen. Det kræver, at lærerne tager eleverne med ud i naturen, så de kan opleve forbundetheden gennem direkte erfaring, skriver ph.d. og skolekonsulent Suna Christensen i dette debatindlæg
Tanken i Thomas Kingos »Fjerde aftensang« er, at menneskene er underlagt samme lov som vores omgivelser i naturen. Vi skal dø, og mens vi lever, fordærves vi af synd og samvittighedsnag
