Emne

naturbeskyttelse

Naturens eksistenskamp
6. december 2022

Nu skal 196 lande blive enige for at redde planetens natur

Når verdens lande onsdag morgen smøger ærmerne op for at forhandle om beskyttelse af planetens biologiske mangfoldighed, ligger der to konkurrerende aftaleudkast foran dem – begge præget af kantede parenteser som udtryk for uenigheder
At sikre en aftale, der beskytter planetens natur og dens mangfoldighed, er en mere kompleks og altfavnende udfordring end at beskytte klimaet, uagtet den tætte kobling mellem de to.
Kommentar
6. december 2022

Landbrug & Fødevarer: Jo, landbruget vil gerne tage ansvar for naturbeskyttelsen

I L&F sætter vi ikke spørgsmålstegn ved, om der skal gøres noget for at vende udviklingen i biodiversiteten. Men det skal gøres på en måde, hvor vi samtidig kan opretholde en stærk fødevareproduktion
Selv om Biodiversitetsrådet har ret i at påpege behovet for flere tiltag, så tager danske landmænd faktisk både ansvar og initiativ, skriver Landbrug & Fødevarer.
biodiversitet
30. november 2022

Ny rapport: Danmark er europæisk bundskraber i naturbeskyttelse

Biodiversiteten i Danmark er under pres, og Danmark er milevidt fra at leve op til den fælleseuropæiske målsætning om 30 procent beskyttet natur i 2030. Kun 2,3 procent af Danmarks areal kan med sikkerhed betegnes som beskyttet, lyder det i ny rapport fra Biodiversitetsrådet. Det kan spænde ben for klimamål
Kirkeuglen risikerer at forsvinde fra Danmark. I 2021 var der ni registrerede ynglepar tilbage.
biodiversitet
30. november 2022

»Selve grundlaget for menneskelig eksistens« er på spil de kommende uger

Jaguaren i Amazonas har det godt. Men et lille lysglimt skjuler ikke, at det går temmelig forfærdeligt med beskyttelsen af klodens biologiske mangfoldighed. Det skal COP15-mødet i Montreal lave om på
Jaguaren har det godt, lyder det fra FN’s Miljøprogram UNEP. Men solstrålehistorierne om Brasiliens store kat, om bjerggorillaerne i Centralafrika eller om søkoen i Den Persiske Golf kan ikke skjule, at biodiversiteten har det faretruende dårligt.
Biodiversitet
5. oktober 2022

Verden svigtede sine mål for biodiversiteten. Nu er det tid at forsøge igen

Vi er vant til, at FN’s COP-møder handler om klima. Men der foregår en parallel række af globale forhandlinger om klodens truede biodiversitet, og i den proces er man nu nået til COP 15, der skal beslutte nye mål og planer for at redde den biologiske mangfoldighed. Her er en introduktion til forhandlingerne
Mængden af liv på jordkloden er ikke ligeligt fordelt. Et par hektar af Borneo-regnskoven eller et koralrev kan være hjemsted for flere arter, end der lever i hele Storbritannien.
Naturen i modvind
24. september 2022

Energikrisen kan spænde ben for SF’s naturdrømme

Danmark er blandt bundskraberne i Europa, når det gælder om at beskytte biodiversiteten. For at rette op på det problem foreslår SF, at der skabes en ’naturlov’, som reserverer næsten en tredjedel af det danske areal til beskyttet natur. Men den ambition karambolerer ifølge en ekspert med planerne om at udbygge den vedvarende energi
Danmark er blandt bundskraberne i Europa, når det gælder om at beskytte biodiversiteten. For at rette op på det problem foreslår SF, at der skabes en ’naturlov’, som reserverer næsten en tredjedel af det danske areal til beskyttet natur. Men den ambition karambolerer ifølge en ekspert med planerne om at udbygge den vedvarende energi
Læserbrev
20. september 2022

Danmark bør stille høje krav under de afgørende EU-forhandlinger om afskovning

Forhandlingerne om EU’s lov mod afskovning nærmer sig klimaks, når trilogforhandlingerne snart går i gang. Den danske befolkning bakker op om strengere krav, derfor skal Danmark støtte Europa-Parlamentets ambitiøse forslag. Skovenes skæbne er stadig på spil
Danmark bør være med til at trække ny EU-lovgivning mod afskovning i den rigtige retning.
Kronik
17. juni 2022

Venstre viser, at de er ligeglade med naturen, når de kalder skadeplanter for biodiversitet

Den politiske proces omkring naturnationalparkerne har mildest talt været uskøn. Og særligt Venstre har pustet til ilden ved at videreføre misforståelser og konspirationsteorier, som afslører deres manglende forståelse og ligegyldighed over for naturen, skriver Kasper Malmberg, Kasper Møller, Henrik Higgins Sanderhus, Camilla Mehl-Ludvigsen, Morten Rosenvold Villadsen og Anders Hedegaard
Venstre har fungeret som politisk højttaler for faktafornægtere og lobbyister. Eksempelvis har partiets landbrugs- og dyrevelfærdsordfører fremført usaglige påstande om, at de vilde heste, køer og bisoner i naturnationalparkerne ikke vil modtage tilskudsfoder, skriver seks skribenter i denne kronik.
Klumme
16. juni 2022

I Island er lupinerne blevet et hadeobjekt: Det ser ud, som om fjeldet har fået mug

Lupinerne blev importeret til Island for at modvirke sandflugt, men store dele af befolkningen har vendt sig mod den invasive art, og bander af lupindræbere går nu rundt på fjeldsiderne bevæbnet med buskryddere, macheter og benzin i sommernætterne, skriver forfatter Hanne Højgaard Viemose
De lupinbelagte fjeldsider i Island er en kampplads i blandt andet Svinafellsjokull, hvor plantearten kvæler den sarte arktiske flora.
Afskovning
15. juni 2022

Droner skærper buddhistmunkes modstand mod illegal skovhugst i Cambodja

To års pandemi har fået omfanget af ulovlig skovhugst til at eskalere i Cambodja. Det sydøstasiatiske land satte sidste år verdensrekord i afskovning, og ifølge en dansk professor står landet på tærsklen til en økologisk katastrofe. Men i en af provinserne har teknologi og beslutsomme munke skabt bemærkelsesværdige resultater. FN-leder bifalder udviklingen
To års pandemi har fået omfanget af ulovlig skovhugst til at eskalere i Cambodja. Det sydøstasiatiske land satte sidste år verdensrekord i afskovning, og ifølge en dansk professor står landet på tærsklen til en økologisk katastrofe. Men i en af provinserne har teknologi og beslutsomme munke skabt bemærkelsesværdige resultater. FN-leder bifalder udviklingen

Sider

  • biodiversitet
    30. november 2022

    »Selve grundlaget for menneskelig eksistens« er på spil de kommende uger

    Jaguaren i Amazonas har det godt. Men et lille lysglimt skjuler ikke, at det går temmelig forfærdeligt med beskyttelsen af klodens biologiske mangfoldighed. Det skal COP15-mødet i Montreal lave om på
    Jaguaren har det godt, lyder det fra FN’s Miljøprogram UNEP. Men solstrålehistorierne om Brasiliens store kat, om bjerggorillaerne i Centralafrika eller om søkoen i Den Persiske Golf kan ikke skjule, at biodiversiteten har det faretruende dårligt.
  • biodiversitet
    30. november 2022

    Ny rapport: Danmark er europæisk bundskraber i naturbeskyttelse

    Biodiversiteten i Danmark er under pres, og Danmark er milevidt fra at leve op til den fælleseuropæiske målsætning om 30 procent beskyttet natur i 2030. Kun 2,3 procent af Danmarks areal kan med sikkerhed betegnes som beskyttet, lyder det i ny rapport fra Biodiversitetsrådet. Det kan spænde ben for klimamål
    Kirkeuglen risikerer at forsvinde fra Danmark. I 2021 var der ni registrerede ynglepar tilbage.
  • Naturens eksistenskamp
    6. december 2022

    Nu skal 196 lande blive enige for at redde planetens natur

    Når verdens lande onsdag morgen smøger ærmerne op for at forhandle om beskyttelse af planetens biologiske mangfoldighed, ligger der to konkurrerende aftaleudkast foran dem – begge præget af kantede parenteser som udtryk for uenigheder
    At sikre en aftale, der beskytter planetens natur og dens mangfoldighed, er en mere kompleks og altfavnende udfordring end at beskytte klimaet, uagtet den tætte kobling mellem de to.
  • Kommentar
    6. december 2022

    Landbrug & Fødevarer: Jo, landbruget vil gerne tage ansvar for naturbeskyttelsen

    I L&F sætter vi ikke spørgsmålstegn ved, om der skal gøres noget for at vende udviklingen i biodiversiteten. Men det skal gøres på en måde, hvor vi samtidig kan opretholde en stærk fødevareproduktion
    Selv om Biodiversitetsrådet har ret i at påpege behovet for flere tiltag, så tager danske landmænd faktisk både ansvar og initiativ, skriver Landbrug & Fødevarer.
  • Biodiversitet
    5. oktober 2022

    Verden svigtede sine mål for biodiversiteten. Nu er det tid at forsøge igen

    Vi er vant til, at FN’s COP-møder handler om klima. Men der foregår en parallel række af globale forhandlinger om klodens truede biodiversitet, og i den proces er man nu nået til COP 15, der skal beslutte nye mål og planer for at redde den biologiske mangfoldighed. Her er en introduktion til forhandlingerne
    Mængden af liv på jordkloden er ikke ligeligt fordelt. Et par hektar af Borneo-regnskoven eller et koralrev kan være hjemsted for flere arter, end der lever i hele Storbritannien.
  • Baggrund
    12. december 2015

    Et liv er forbi: Det er ikke naturen, der er til for os

    Birgit Bjørnvig havde efter eget udsagn et stærkt yngelplejeinstinkt, men det rettede sig ikke kun mod hendes egne. Som politiker kæmpede hun for alle dem, der ikke havde en stemme
    Birgit Bjørnvig havde efter eget udsagn et stærkt yngelplejeinstinkt, men det rettede sig ikke kun mod hendes egne. Som politiker kæmpede hun for alle dem, der ikke havde en stemme
  • Læserbrev
    1. februar 2022

    Dyrene i Mols Bjerge har det fint. Men det har resten af Danmarks natur ikke

    Selvfølgelig skal dyr i naturnationalparker ikke sulte, og det gør de heller ikke. Til gengæld skaber de grobund for en varieret og artsrig natur til glæde for både dyr og mennesker. Derfor giver regeringens rewilding-indsats mig håb for fremtiden, skriver guide i Mols Bjerge Jens Ejler Mikkelsen i denne replik
  • Klimaforandringer
    11. juni 2022

    Forskere vil krydse arter for at redde dem fra klimaforandringer. Er det en god idé?

    Hybridisering af dyre- og plantearter kan gøre dyr og planter mere robuste, når den globale opvarmning forandrer deres levesteder. I naturen er processen i gang, og måske kan vi styre og fremskynde den. Faren er dog, at nogle arter helt vil forsvinde
    Temperaturstigninger får nogle arter til at søge mod koldere levesteder. Det betyder at arter, der før levede adskilt, pludselig kommer til at leve side om side og også i nogle tilfælde krydse sig med hinanden. Det er den såkaldte ’grolar bear’, som lever i Alaska og Canada et eksempel på. Den er en krydsning mellem en isbjørn og en gråbjørn.