Menu
Log ind

Emne

naturkatastrofer

Oliveira de Frades, Portugal. »Vi begyndte med at sætte ild under maden, så satte vi ild til landskabet, og nu har vi sat ild til kloden,« siger ildhistorikeren Stephen Pyne.

Forestil dig istiden – bare med ild. Det er den verden, mennesket har skabt

Den amerikanske ildhistoriker Stephen Pyne har lanceret begrebet ’pyrocæn’ som navnet på menneskehedens epoke. Og han forudser, at planeten er på vej ind i en ildtid, der kan få lige så store konsekvenser som istiden
Jordskælvet i Haiti den 12. januar 2010 er Ilan Kelmans mønstereksempel på, hvor sårbart et samfund kan være – selv over for trusler, det har århundreders erfaringer med.

Katastrofeforsker Ilan Kelman: Det er ikke naturen, der skaber katastrofer – det er os

Katastrofeforskeren Ilan Kelman gør status over vores globale katastrofeberedskab, som det så ud på tærsklen til coronapandemien. For hvornår udgør naturen en trussel, og hvor går grænsen mellem natur og samfund i beredskabets logik?
Det er sin sag at komme frem i trafikken, da en kometsværm begynder at hagle mod Jorden, men hovedpersonen i katastrofefilmen Greenland, John Garrity (Gerard Butler) gør sit bedste for at passe på sin familie.

I det mindste bragte Jordens undergang familien tættere sammen

Den amerikanske katastrofefilm ’Greenland’ bruger mange flygtende, paniske statister og civilisationstruende kometnedslag på at fortælle historien om en familiefar, der skal overbevise sin kone om, at han er bundsolid
De australske klimabrande peaker lørdag, anslår myndighederne. Men hvornår er de massive nok til for alvor at anspore til handling? Det spørger vi blandt andet om i denne årets første Radio Information

Podcast: Australien brænder, og de nye 20’ere brøler på forandring

De australske klimabrande peaker lørdag, anslår myndighederne. Men hvornår er de massive nok til for alvor at anspore til handling? Det spørger vi blandt andet om i denne årets første Radio Information
Brandene er en eksistenstrussel for Australien, men lederne af landets borgerlige regeringskoalition nægter at vedgå en sammenhæng mellem klimaændringer og de hyppigere og mere udbredte brande, skriver David Rehling.

Australien brænder – og dets ledere vil ikke sige hvorfor

Minelobbyen og de dominerende ultrakonservative Murdoch-medier skræmmer australske politikere fra at indrømme drivhuseffekten og gøre noget ved den
Kai-Asle Sønstabø er ikke begejsrtet for at vejret bliver mere ekstremt. Personligt har han ikke mærket forandringerne.

Stormjæger: Man kan ikke undgå at føle sig ydmyg over for naturens kræfter

Orkanen Dorian spreder lige nu ødelæggelse på Bahamas. Kai-Asle Sønstabø er stormchaser, og han har i 13 år rejst til Midtvesten i USA for at jage voldsomt vejr. Målet er at komme helt tæt på en tornado eller en tordenstorm og opleve naturens store kræfter på nært hold
Naturkatastrofe
Den tropiske orkan Michael, som den seneste uge har hærget Florida, blev helt uventet en af de kraftigste og mest ødelæggende storme i amerikansk historie. Den slog ned i Floridas fattigste egn, hvor mange indbyggere kun har råd til ’mobile homes’, der er livsfarlige at opholde sig i under en orkan. Information besøgte sidste weekend katastrofezonen

Orkanen Michael: Er du rig, kan du blive evakueret. Er du fattig, kan du bede til Gud

Den tropiske orkan Michael, som den seneste uge har hærget Florida, blev helt uventet en af de kraftigste og mest ødelæggende storme i amerikansk historie. Den slog ned i Floridas fattigste egn, hvor mange indbyggere kun har råd til ’mobile homes’, der er livsfarlige at opholde sig i under en orkan. Information besøgte sidste weekend katastrofezonen
Klumme
De klimaforandringer, som forskere og eksperter med stigende intensitet har advaret imod i de seneste 10-20-30-40 år, regnes stadig for ’kontroversielle’. Emnet er ikke sexet. Der er ikke penge i skidtet, i hvert fald ikke de kortsigtede tju-bang-topskattepenge som politikerne elsker. Det er ubekvemt

Trump er ekstrem, men vores egne kære ledere beviser hele tiden, at de kan være med

De klimaforandringer, som forskere og eksperter med stigende intensitet har advaret imod i de seneste 10-20-30-40 år, regnes stadig for ’kontroversielle’. Emnet er ikke sexet. Der er ikke penge i skidtet, i hvert fald ikke de kortsigtede tju-bang-topskattepenge som politikerne elsker. Det er ubekvemt
Man skønner, at omkostningerne efter orkanen Irma, der oversvømmede Houston i Texas, vil løbe op i 190 milliarder dollar, svarende til et helt procentpoints svækkelse af USA’s bruttonationalprodukt

Orkan- og monsunsæsonen får enorme omkostninger

Tab i USA på op til 290 mia. dollar efter Harvey og Irma. Endnu større tab pr. indbygger i Caribien – i Bangladesh, Indien og Nepal har endnu ingen sat tal på prisen for oversvømmelser
Intet land fantaserer så livligt om katastrofer som USA. De leverer bunker af tv-programmer, der alle dyrker evnen til at forberede sig på og overleve en civilisationssammenbrydende totalkatastrofe.

Joken om at ’skyde Irma’ er klassisk amerikansk problemhåndtering

Enhver katastrofe ophører med blot at være en katastrofe, når man laver jokes om den, fantaserer om den og skaber fiktioner om dens destruktive kræfter og efterfølgende konsekvenser. Fra det øjeblik peger vores håndtering af katastrofen altid tilbage på os selv

Sider

Mest læste

  1. Derfor raser elementerne
    De væsentligste årsager til, at voldsomme naturfænomener bliver til katastrofer, skal findes i menneskets forsøg på at underlægge sig naturen KOMMENTAR Endnu en naturkatrastrofe...
  2. Jordens går under i 2060
    – og hvad så med de langfristede huslån, om jeg må spørge
  3. Rastløshed - denne jagen efter noget
    Jeg kan ikke udholde fem minutters stilhed alene i min lejlighed, så må jeg gribe telefonen og ringe til nogen: en veninde, en anden veninde, min bror, min ekskæreste. 'Hvad laver du? Skal du noget i aften? Skal vi gå ud?'
  4. Apokalypsens tidsalder
    Klimaforandringerne er blevet vor tids fortælling om verdens undergang, der har erstattet fortællinger om atomkrig, meteornedslag og alt det andet, vi engang frygtede. Men truslen om undergang er ikke længere nok til at få os til at handle – vi har brug for inspirerende historier om, at det nytter
  5. I Bangladesh er oversvømmelser rutine, men de var ikke forberedt på det her
    Hvert år forbereder Bangladesh sig på oversvømmelser. Men i år var forberedelser ikke nok. En tredjedel af landet er dækket af vand. Mere end otte millioner mennesker er direkte ramt. Situationen er kritisk især i landets nordlige del, hvor risikoen for spredning af smittesygdomme er stor
  6. Hvordan kan Gud tillade lidelse?
    Naturkatastroferne i Myanmar og Kina aktualiserer en gammel teologisk traver: Hvordan kan Gud både være god og almægtig, når han ikke griber ind for at hindre, at uskyldige lider?
  7. Jordskælvet i Lissabon, der ændrede verden
    Voltaires ’Candide’ var et satirisk indlæg i oplysningstidens debat om Guds retfærdighed. Afsættet var jordskælvet i Lissabon i 1755 – en begivenhed, der beskrives som verdens første moderne katastrofe. Siden blev romanen til opera. Fra på fredag kan den opleves i Den Fynske Opera
  8. Kan et atomkraftværk være sikkert nok?
    Trods risikovurderinger har eksperterne ikke haft fantasi til at forestille sig det værst tænkelige scenarie: Eksplosion og truende nedsmeltning på Fukushima-værket i Japan. Det blotter atomkraftens næsten glemte svagheder, siger Tor Nørretranders