Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

naturressourcer

De danske statsskove lægger skovbund til mere end 500 kilometer mountainbikeruter. Hvornår er det at fræse rundt i skoven, køre skovsnegle over og suse forbi søer, træer og moser uden at opleve skovens ro, blevet en naturoplevelse?

Outdoorfeberramte mænd i cykeltøj og vandrebukser driver rovdrift på naturen

Vildmarksserierne vælter ud af fjernsynet, og vi valfarter til ’naturoplevelserne’, retræter på solkyster, mountainbikekørsel og skovløb for sundhedens skyld, ikke for naturen. Vi bruger naturen som en ny livsstilskulisse uden omtanke for ressourceforbruget, skriver David Camacho i dette debatindlæg
Sand er ikke bare sand. Og det sand, der kan bruges til byggeri, er ved at blive så sparsomt, at kriminelle er klar til at slår i hjel for at få adgang til det.

Sand er blevet mange penge værd. Så mange, at nogle vil slå ihjel for det

Den moderne verden er bygget på sand, men sand er en ressource, der er ved at blive mangelvare. Reserverne med sand, der kan bruges til byggeri, er ganske enkelt ved at slippe op. I dele af verden er sandet nu så værdifuld, at kriminelle aktører slår ihjel for få fat på det
Martin Heidegger, fotograferet i 1966.

Martin Heidegger giver os blik for naturens væren – og for bare at lade den være

Heidegger repræsenterer – trods sin sølle politiske dømmekraft – et af den nyere tids få virkeligt store filosofiske projekter. I ’Spørgsmålet om teknikken’ viser han, hvordan vores grådige blik for naturressourcer udgør en grundlæggende fare for mennesket selv, og som nu har kastet os ud i en dyb klimakrise – men også at kunsten og den skabende kraft, der ligger implicit i den tekniske udvikling, rummer muligheden for at ændre vores syn på naturen
Jovist er vindmøller for nogen lidt af en øjebæ, men vi bliver nødt til at acceptere møllernes tilstedeværelse til lands og til vands, hvis vi for alvor vil gå forrest som nation og inspirere andre lande til at tage større del i den grønne omstilling

Vindmøller er en øjebæ. Men hellere kigge på en bæ end at stå i lort til halsen

Jovist er vindmøller for nogen lidt af en øjebæ, men vi bliver nødt til at acceptere møllernes tilstedeværelse til lands og til vands, hvis vi for alvor vil gå forrest som nation og inspirere andre lande til at tage større del i den grønne omstilling
Fiskerne fra Thorup Strand laver bæredygtigt fiskeri på Skagerrak. Systemet med omsættelige fiskekvoter har omdannet fiskerflåden til fordel for store fartøjer og medvirket til at skabe færre fiskersamfund. Det er f.eks. kun i Thorup Strand, at erhvervsfiskekuttere trækkes op på stranden.

Neoliberalismen er gået i fisk i verdenshavet

Systemet med omsættelige fiskekvoter har betydet kapitalkoncentration og ulighed i fiskerierhvervet foruden fortsat overfiskeri og miljøbelastning. Systemet er skadeligt og må erstattes af et bedre, siger forskere fra otte lande i ny videnskabelig undersøgelse af det globaliserede kvotesystem, der også skaber problemer og kontrovers herhjemme
En brandmand på arbejde nær byen Igo i Californien. De mange naturbrande har været svære at få bugt med på grund af uberegnelige vindstød. 

I dag er alle verdens ressourcer for 2018 opbrugt. Fra nu er alt forbrug overforbrug

I dag, den 1. august, er det Earth Overshoot Day – dagen, hvor hele årets bæredygtige forbrug af naturressourcer er udtømt, fem måneder før tid. For hvert år der går, falder denne ’udløbsdato’ tidligere, fordi presset på kloden vokser, siger tænketank bag opgørelsen. I år er krisen særlig let at få øje på
»Biobaseret plast opfattes primært som godt, fordi det anses for CO2-neutralt, når det afbrændes, og fordi ’det er lavet af noget andet end olie’. Men at det skulle være mere miljøvenligt, er der ikke fagligt belæg for.« skriver Marianne Bigum.

Bioplast løser ikke verdens plastikforurening

Bioplast fremhæves ofte af producenter som løsning på verdens plastforurening. Men promoveringen er problematisk og kaldes af miljøorganisationer ’en falsk løsning’. Spørgsmålet er ikke, ’kan vi lave bioplast?’, men ’giver det miljømæssig mening?’
Engang var Orontes-floden årsag til velstand. I dag er den stort set tørlagt. Kun små vandpytter er synlige, og det meste af dagen sender Orontes en fæl stank i vejret. Så når indbyggerne i eksempelvis den tyrkiske by Antioch går langs floden, holder de sig for næsen.

Mellemøstens vandmangel skaber apokalyptiske scenarier og sender mennesker på flugt

Klimaforandringer og forværrede miljøforhold forstærker vandkrisen i Mellemøsten og risikerer at gøre dele af regionen ubeboelig ved århundredeskiftet. »Glem fremtiden,« siger en international ekspert: »Apokalyptiske scenarier i regionen udspiller sig allerede for vores øjne, og vi er ikke engang begyndt at tale om det«

Digitale oliepenge skal redde Venezuelas økonomi

Venezuela har lanceret en kryptovaluta baseret på landets olieforekomster. Valutaen skal omgå USA’s økonomiske sanktioner mod landet

Fingrene væk fra fællesgoderne

Det er på tide, at lokalsamfund generobrer kontrollen med de ressourcer, som vores livskvalitet beror på – om det er naturområder, adgang til rent vand eller internettet

Sider

Mest læste

  1. Sand er blevet mange penge værd. Så mange, at nogle vil slå ihjel for det
    Den moderne verden er bygget på sand, men sand er en ressource, der er ved at blive mangelvare. Reserverne med sand, der kan bruges til byggeri, er ganske enkelt ved at slippe op. I dele af verden er sandet nu så værdifuld, at kriminelle aktører slår ihjel for få fat på det
  2. En krig om Nilens vande truer
    Om 15 år vil der være næsten 800 millioner indbyggere i Nilbassinet, og af dem vil kun 150 millioner være egyptere og sudanesere. Det er meget svært at tro, at de to lande fortsat ville kunne beregne sig 90 procent af flodens vand til eget brug
  3. Separation på grønlandsk
    Dansk Folkeparti har tidligere vist sin evne til at sætte andre partiers dagsorden. Det kan også ske i sagen om Grønlands fremtid
  4. Grænser for vækst – en rapport hvis tid er kommet
    40 år efter den kontroversielle rapport fra The Club of Rome blev offentliggjort viser data fra virkeligheden, at vi følger det af rapportens 12 scenarier, der peger mod sammenbrud. Det samme viser nye beregninger med en mere avanceret udgave af den globale model. Om den aktuelle krise er begyndelsen på sammenbruddet, kan ingen vide, siger fagfolk
  5. Vi frådser mere og mere i kød
    Verdens produktion af kød er femdoblet siden 1950 og har tabt forbindelsen med den oprindelige landbrugskultur og lægger et voksende pres på naturressourcer og de fattiges ernæring Kødspiseri Verdens produktion af kød er femdoblet siden 1950...
  6. Mellemøstens vandmangel skaber apokalyptiske scenarier og sender mennesker på flugt
    Klimaforandringer og forværrede miljøforhold forstærker vandkrisen i Mellemøsten og risikerer at gøre dele af regionen ubeboelig ved århundredeskiftet. »Glem fremtiden,« siger en international ekspert: »Apokalyptiske scenarier i regionen udspiller sig allerede for vores øjne, og vi er ikke engang begyndt at tale om det«
  7. Bioplast løser ikke verdens plastikforurening
    Bioplast fremhæves ofte af producenter som løsning på verdens plastforurening. Men promoveringen er problematisk og kaldes af miljøorganisationer ’en falsk løsning’. Spørgsmålet er ikke, ’kan vi lave bioplast?’, men ’giver det miljømæssig mening?’
  8. Økologi mætter ikke mange munde
    Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver