Emne

naturvidenskab

Har du svært ved at forstå energi, så pluk en blomst

Jo, jo, mennesket er klogt og dygtigt – især når der skal futtes ting af. Men når processen skal gå den modsatte vej, må vi stadig se os overmatchet af noget så stupidt som en mælkebøtte

Sådan ser verden ud i år 2100. Eller også gør den ikke

Hvor tæt er vi på afgrunden? Det spørgsmål er helt centralt i debatten om klimaforandringer. Problemet er bare, at det er temmelig svært at besvare. Vores bedste redskab er at bruge klimamodeller som en slags big data-krystalkugle, men hvordan putter man overhovedet noget så kaotisk som klimaet på model?

Tror du, en månelanding er svær? Så prøv at lave en vejrudsigt

Vejret er ikke bare grebet ud af den blå luft, men følger et sæt love og mønstre så komplekse og sammenvævede, at man bliver nødt til at smække flere videnskaber oven i hinanden, hvis man skal forudse noget som helst

Det er termodynamikken, der giver universet liv, og termodynamikken, der vil slå det ihjel

Skal man begribe, hvordan størrelser som vejr og klima fungerer, kommer man ikke uden om termodynamikken. Det er læren om varme og energi, og den kan koges ned til fire love, som alt i universet er underlagt – selv tiden

Videnskaben, ikke musikken, var højdepunktet på lørdagens Bloom-festival

Programmet på årets Bloom Under the Oak-festival i Søndermarken var kurateret med en så videnskabelig pertentlighed, at det aldrig blev kedeligt at indtage denne kulturelle picnics nærende fortællinger om mosmider, minihjerner, der kan dyrkes i en petriskål, og en noget mudret indierockkoncert

Gammel, selvtilstrækkelig og umulig at slippe af med. Portræt af molekylernes superskurk CO2

CO2 er resultatet af et vildt og eksperimenterende ungdomsliv, som nu er stivnet i en magelig og magtfuld form. Vi tegner et portræt af tidens mest omdiskuterede molekyle, der rent kemisk er ret kedeligt, men kan få afgørende civilisatorisk betydning

Nøglen til at forstå fortidens klima ligger frosset ned i en lagerbygning i Brøndby

Bajere i Herlev, atombomber i Grønland og en kæmpe fryser i Brøndby har alt sammen hjulpet videnskaben frem imod at forstå, hvordan klimaets historie hænger sammen, og hvad det er for balancer, mennesket er ved at rykke på

Vi har udvundet aluminum nok til at dække USA med sølvpapir. Det er bare ét tegn på den antropocæne æra

Mennesket har ændret kloden så fundamentalt, at vi er trådt ind i en nye geologisk æra – antropocæn. Den idé har gået sin sejrsgang i samfunds- og humanvidenskaberne og kunsten, men geologerne er stadig ikke helt sikre og undersøger fortsat sagen. Mens vi venter på konklusionen, kommer her de væsentligste tegn på, at menneskene har skubbet Jorden ind i en ny tid

Den sjette masseuddøen: Når menneskets motorsav møder livets træ

Menneskets succes har ført til, at andre arter bliver udryddet i et foruroligende tempo – man taler ligefrem om, at en såkaldt masseuddøen er i gang. Men døden har altid gået hånd i hånd med mennesket, og udryddelserne har ramt vores omverden i tre store bølger

En vandloppe med et enkelt øje i panden er nøglen til at forstå hele livet i Nordatlanten

Oceanerne er fulde af natur, men det meste kan vi ikke se. Vores sanser kan ikke følge med. Måske derfor virker havet så fremmed, og med god grund, for livet i havet følger helt andre grundregler end livet på land. Langt det meste flyder – også grænsen mellem plante og dyr. Og mellem frokost og fjende

Sider

Mest læste

  1. Jo, jo, mennesket er klogt og dygtigt – især når der skal futtes ting af. Men når processen skal gå den modsatte vej, må vi stadig se os overmatchet af noget så stupidt som en mælkebøtte
  2. Det gode budskab er, at kvantemekanikken er vanvittigt vigtig. Uden den havde vi hverken MR-skannere, mobiltelefoner eller refleksfri brilleglas. Det dårlige er, at kvantemekanikken er vanvittigt svær at forstå, for den udfordrer vores verdensbillede radikalt. Mange af indsigterne skyldes en piberygende mand, der udskød sin bryllupsrejse, fordi han havde fået en vild idé
  3. Skal man begribe, hvordan størrelser som vejr og klima fungerer, kommer man ikke uden om termodynamikken. Det er læren om varme og energi, og den kan koges ned til fire love, som alt i universet er underlagt – selv tiden
  4. Hvor tæt er vi på afgrunden? Det spørgsmål er helt centralt i debatten om klimaforandringer. Problemet er bare, at det er temmelig svært at besvare. Vores bedste redskab er at bruge klimamodeller som en slags big data-krystalkugle, men hvordan putter man overhovedet noget så kaotisk som klimaet på model?
  5. Mennesket har ændret kloden så fundamentalt, at vi er trådt ind i en nye geologisk æra – antropocæn. Den idé har gået sin sejrsgang i samfunds- og humanvidenskaberne og kunsten, men geologerne er stadig ikke helt sikre og undersøger fortsat sagen. Mens vi venter på konklusionen, kommer her de væsentligste tegn på, at menneskene har skubbet Jorden ind i en ny tid
  6. Det er dem, der har ansvaret for al vekselvirkning i universet. De er årsagen til, at solen varmer dit ansigt, at vi har en atmosfære og et klima, og at du ikke, hvis du laver et lille hop, fortsætter ud i universet. Vi præsenterer naturens superkræfter én for en
  7. Alexander von Humboldt var en manisk arbejdsmaskine og et videnskabeligt vidunder. Han klatrede højere op, end nogen før havde været – og deroppe på siden af en udslukt vulkan opfandt han et nyt blik på naturen. Et blik, som vi i dag må tilegne os for at redde kloden ud af suppedasen
  8. Menneskets succes har ført til, at andre arter bliver udryddet i et foruroligende tempo – man taler ligefrem om, at en såkaldt masseuddøen er i gang. Men døden har altid gået hånd i hånd med mennesket, og udryddelserne har ramt vores omverden i tre store bølger