Emne

naturvidenskab

17-årige Cebine Ragn er færdig med at føle sig dum

HTX-eleven Cebine Ragn har brugt et par år på at overvinde frygten for at stille spørgsmål og afsløre, at hun ikke ved alt. I sidste afsnit af kulturredaktionens serie om danske unge møder vi hende på en Biotech Camp, hvor hun bruger en uge af sin ferie, fordi naturvidenskab er hendes største interesse overhovedet. Hun vil gerne forstå, hvordan universet virker, og det kræver, at man tør række fingeren i vejret og spørge

Populær teori om månens dannelse er mere fantasi end astronomi

Information lægger spalteplads til en teori om Månens tilblivelse, der nok er populær, men til gengæld minder mere om Bibelens skabelsesberetning end om underbygget videnskab, skriver Henning Julius i dette debatindlæg

»Forestillingen om, at drenge er bedre til matematik skal bare droppes, for den kommer til at bekræfte sig selv«

På en matematiklejr i Sorø drømmer ti piger om at kvalificere sig til den europæiske matematikolympiade kun for piger – og bryde med fordomme om, at drenge er bedre til naturvidenskab end dem

Børn får ikke den naturvidenskabelige dannelse, der skal ruste dem til at løse klimakrisen

Det står i dagtilbudsloven, at børnehavebørn skal lære om natur, udeliv og ’science’, og det er en vigtig prioritering, hvis børnene som voksne skal kunne tage ansvar for at løse klimaudfordringerne. Men i dag har institutionerne ikke ressourcer til at prioritere området, skriver pædagog Dorte Børgesen i dette debatindlæg

Drenge er direktører, piger gør rent – kønsstereotype opfattelser præger stadig unges valg

En ny undersøgelse fra Tænketanken DEA og it-giganten Microsoft afdækker, at unges interesse for teknologiske fag falder drastisk i grundskolens sidste år. Særligt pigerne falder fra, og det skyldes, at de socialiseres ind i kønsstereotype opfattelser af naturvidenskabelige uddannelser og job, viser analysen

Videnskab: Mennesket foldet ud som en schweizerkniv

I sin bog ’Human – På sporet af det menneskelige’ forsøger forfatter Thomas Thaulov Raab at besvare spørgsmålet: Hvad gør os til mennesker? Forfatteren er misundelsesværdigt alvidende, og entusiasmen og fortællelysten smitter af, så man uanset baggrund vil komme klogere ud på den anden side. Bogens svaghed er, at den ikke holder sig til sit overordnede tema, og de fleste kapitler kunne med fordel være kortet ned

LA-profil skoser klimaforskning – bankes på plads af partiledelse

Klimaforandringer handler mere om religion end videnskab, lyder det fra Liberal Alliances Villum Christensen. Partiledelsen tager afstand

Fornuft og følelse på preussisk

Hvad stiller fornuften egentlig op, når den opdager, at det er ufornuftigt at antage, at alting er fornuftigt, men hvor den stadig gerne vil kunne forstå den på mange måder ufornuftige verden, vi befinder os i? Sådan kunne man formulere en af de grundlæggende problemstillinger hos filosoffen Friedrich Schelling, hvis forelæsninger ’Om den nyere filosofis historie’ nu udkommer på dansk

Merete Riisager vil have mere faglighed, men ikke høre på fageksperter

En bred gruppe af eksperter anbefalede i sommer at styrke fagdidaktikken og tværfagligheden for at forbedre undervisningen i naturvidenskab. Men ministeren kunne ikke lide rapporten og nedsatte en ny, mindre gruppe, som konkluderede det modsatte. Forløbet har skabt frustration blandt uddannelsesforskere. Det kan undre at ministeren går op i faglighed, men ikke vil lytte til fageksperter, lyder kritikken

Pizzaleg på nanoscience

Engang var uddannelse et privilegium for de få – i år søger knap 100.000 ind på en videregående uddannelse. At vælge det rigtige studie bliver nu betragtet som den sikre adgangsbillet til en fremtid, ingen alligevel kan spå om. Vi tog med til studiestart på nanoscience, et af de mange nyere fag, der er opstået i et uddannelsessystem under konstant omlægning

Sider

Mest læste

  1. Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  2. Der er i dag 200 år siden, den måske væsentligste moderne filosof, Immanuel Kant, døde. Filosoffen Thomas Schwarz Wentzer skriver her et essay om filosoffen og hans dødsdag
  3. HTX-eleven Cebine Ragn har brugt et par år på at overvinde frygten for at stille spørgsmål og afsløre, at hun ikke ved alt. I sidste afsnit af kulturredaktionens serie om danske unge møder vi hende på en Biotech Camp, hvor hun bruger en uge af sin ferie, fordi naturvidenskab er hendes største interesse overhovedet. Hun vil gerne forstå, hvordan universet virker, og det kræver, at man tør række fingeren i vejret og spørge
  4. Man skulle ikke tro det, men folk er blevet fan af et mikroskopisk insektagtigt væsen. Bjørnedyret er noget, de unge vil have, det er noget, man snakker om over en øl
  5. Fra flere sider hævdes det i disse år, at verden omkring os indeholder forskellige former for naturvidenskabelige beviser på Guds eksistens. Men beviserne holder ikke til en kritisk revision. Tværtimod indeholder naturen nærmere beviser på, at Gud ikke findes
  6. Goethes Farvelære skaber helhed efter 200 år med naturvidenskabelig opsplitning. Og det har vi brug for, mener folkene bag ny film FILM & BOG "Man kan ikke læse den. Man skal gøre den, leve med den, omgås den...
  7. Sådan som vi har indrettet os rent praktisk på universiteterne – med de krav, der stilles i det daglige og til eksaminer – så er jeg ret overbevist om, at humaniora er nemt, og naturvidenskab er svært
  8. Det står i dagtilbudsloven, at børnehavebørn skal lære om natur, udeliv og ’science’, og det er en vigtig prioritering, hvis børnene som voksne skal kunne tage ansvar for at løse klimaudfordringerne. Men i dag har institutionerne ikke ressourcer til at prioritere området, skriver pædagog Dorte Børgesen i dette debatindlæg