Emne

naturvidenskab

Lyset fra universets fødsel skinner stadig, du kan se det som støj på et gammelt fjernsyn

Af alle verdens store spørgsmål må det største lyde sådan her: Hvor kommer universet fra? Svaret skal blandt andet findes i en gammel antenne med duelort på, og hos en dansk fyr, som med jævne mellemrum får en sms fra rummet

Verden kan ikke sættes på formler, den er alt for vild. Det er matematikken også

I årtusinder har vi brugt matematikken til at forsøge at forstå og forklare verden. Og den har vist sig ekstremt effektiv til det. Til tider så effektiv, at man har troet, at verden var matematisk i sin inderste kerne. Men det er også en tillokkende idé, for matematikken virker – nogle gange så godt, at man kan opdage en ny planet uden at se op fra sine ligninger

Verden er i krise, og hvis vi vil forstå den, må vi først forstå naturvidenskaben

Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier

Hvorfor er danske børn så dårlige til matematik? En lærer, en ekspert og en erhvervsmand giver deres bud

Danske fjerdeklasses elever er blevet markant dårligere til matematik, viser den internationale TIMSS-undersøgelse. Men hvad er årsagen til, at de danske elever klarer sig dårligere i matematik? Det har Information spurgt en lærer, en forsker og en forfatter til en debatbog om matematik om

Lidt fremgang i optaget må ikke fjerne fokus fra, at vi stadig skal have flere til at vælge STEM

For at få flere til at vælge de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser skal vi lægge mere vægt på aspekter som design, filosofi og bæredygtighed, så flere – især kvinder – kan se sig selv i naturvidenskabelige uddannelser og job, skriver uddannelsespolitisk chefkonsulent i Lederne, Christina Laugesen, i dette debatindlæg

Kvinderne skal tage mere af magten over den teknologiske udvikling

Det går langsomt, men det går den rigtige vej: Flere kvinder er i år kommet ind på uddannelser inden for it, naturvidenskab og teknik

Kvindelige naturvidenskabsstudenter: Hvis naturvidenskab var mere virkelighedsnær, ville det interessere flere

Når færre kvinder vælger de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, handler det ikke så meget om køn, mener fire kvindelige kommende naturvidenskabelige studenter. Problemet er, at det kan være svært at se koblingen til samfund og mennesker på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, mener de

Ny analyse: Kvinder vælger naturvidenskabelige uddannelser fra

Selv om flere unge kvinder end mænd i dag bliver naturvidenskabelige studenter, vælger markant færre kvinder en naturvidenskabelig eller teknisk videregående uddannelse, viser ny analyse. Det er på tide at lave uddannelserne om, når kvinderne stadig vælger naturvidenskab og teknik fra, mener ekspert

Anna Grynnerup vil give barnløse mulighed for at træffe et informeret valg

Anna Grynnerups forskning kan give barnløse i behandling svar på, præcist hvor lille deres chance for at få børn er. Det kan gøre dem i stand til selv at vælge, om de vil fortsætte en behandling, der gør nogle par »næsten besatte«

Ny Finn Foton-bog forsøger at forklare elektromagnetisme for børn

Naturvidenskabeligt fagstof møder skønlitteratur i børnebogen ’Finn Foton og elektromagnetismen’. Bogen har et skrøbeligt narrativt stillads og en lidt puril forståelse af børnelitteratur

Sider

Mest læste

  1. CO2 er resultatet af et vildt og eksperimenterende ungdomsliv, som nu er stivnet i en magelig og magtfuld form. Vi tegner et portræt af tidens mest omdiskuterede molekyle, der rent kemisk er ret kedeligt, men kan få afgørende civilisatorisk betydning
  2. Bajere i Herlev, atombomber i Grønland og en kæmpe fryser i Brøndby har alt sammen hjulpet videnskaben frem imod at forstå, hvordan klimaets historie hænger sammen, og hvad det er for balancer, mennesket er ved at rykke på
  3. Mennesket har ændret kloden så fundamentalt, at vi er trådt ind i en nye geologisk æra – antropocæn. Den idé har gået sin sejrsgang i samfunds- og humanvidenskaberne og kunsten, men geologerne er stadig ikke helt sikre og undersøger fortsat sagen. Mens vi venter på konklusionen, kommer her de væsentligste tegn på, at menneskene har skubbet Jorden ind i en ny tid
  4. Menneskets succes har ført til, at andre arter bliver udryddet i et foruroligende tempo – man taler ligefrem om, at en såkaldt masseuddøen er i gang. Men døden har altid gået hånd i hånd med mennesket, og udryddelserne har ramt vores omverden i tre store bølger
  5. Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier
  6. Længe forsøgte biologer at forstå livet ved at studere deres nærmeste omgivelser i Europa og Nordamerika. Ud fra det udviklede de store teorier om, hvordan livet fungerer. Problemet er, at de teorier er forkerte. 95 procent af alt liv findes langt herfra og opfører sig helt anderledes, men det forstod vi først, da forskere kombinerede gummistøvler og kikkert med computere og store datasæt
  7. Det gode budskab er, at kvantemekanikken er vanvittigt vigtig. Uden den havde vi hverken MR-skannere, mobiltelefoner eller refleksfri brilleglas. Det dårlige er, at kvantemekanikken er vanvittigt svær at forstå, for den udfordrer vores verdensbillede radikalt. Mange af indsigterne skyldes en piberygende mand, der udskød sin bryllupsrejse, fordi han havde fået en vild idé
  8. Oceanerne er fulde af natur, men det meste kan vi ikke se. Vores sanser kan ikke følge med. Måske derfor virker havet så fremmed, og med god grund, for livet i havet følger helt andre grundregler end livet på land. Langt det meste flyder – også grænsen mellem plante og dyr. Og mellem frokost og fjende