Emne

naturvidenskab

Pizzaleg på nanoscience

Engang var uddannelse et privilegium for de få – i år søger knap 100.000 ind på en videregående uddannelse. At vælge det rigtige studie bliver nu betragtet som den sikre adgangsbillet til en fremtid, ingen alligevel kan spå om. Vi tog med til studiestart på nanoscience, et af de mange nyere fag, der er opstået i et uddannelsessystem under konstant omlægning

Skal vi skrue lidt op for kravene på humaniora?

Sådan som vi har indrettet os rent praktisk på universiteterne – med de krav, der stilles i det daglige og til eksaminer – så er jeg ret overbevist om, at humaniora er nemt, og naturvidenskab er svært

Regeringen vil beskære uddannelser trods gode udsigter til job

Naturvidenskabelige kandidaters ledighed er så lav to år efter, at de har færdiggjort deres studium, at fagene ikke ville blive ramt af nedskæringer, hvis regeringen i sine beregninger så længere frem end et enkelt år. Det viser en analyse fra Tænketanken Kraka

Det alternative felt skal respekteres

Naturvidenskaben dominerer til stadighed sundhedsområdet som en anden religion med dens krav til evidensbaserede metoder. Samtidig hører vi igen og igen patienterne beklage sig over manglende forståelse for deres tro på komplementære tilgange til behandling

Hvordan kan man forklare det uforståelige?

En videnskabsmand som Niels Bohr er kendetegnet ved sin intuition, siger Johan Olsen, rocksanger og biokemiker – og vært på en ny programserie på DR om store danske videnskabsfolk

Vi anbefaler: Lær om kosmos

Bekymringen for klodens aktuelle katastrofekurs er tilsyneladende omvendt proportional med en stigende global interesse for verdensrummet og naturvidenskaben. Er du blød venstresnoet humanist, finder du det nok vanskeligt at navigere imellem svimlende abstraktioner som mørkt stof, ormehuller, multiverser og kvarker? Her er en guide til sanselig og håndgribelig formidling af viden om rummet

Er mennesker små dødsmaskiner?

Ny forskning peger på, at der aldrig var en gylden æra. Vi har altid været planetens onde ånd

Ny videnskabskrig

Hvis store tænkere som Descartesog Kant havde levet i dag, ville de ikke have været filosoffer og samfundstænkere, men neuropsykologer, hævder evolution-spsykolog. Udsagnet rejser spørgsmål om, hvordan dialogen mellem humaniora og naturvidenskab bør være

Scientisme truer tolerance

Kampen mod åndsformørkelsen er i høj grad en kamp for retten til forskellighed. Dette skal ikke udmønte sig i tandløs tolerance, men i en ret til at få argumenterne præsenteret – ikke misrepræsenteret eller undertrykt

Asien tager globalt førergreb på bioteknologien

Asiatiske storbyer er ved at rejse sig som globale bioteknologiske centre, og multinationale virksomheder som Novartis, Eli Lilly og Amgen investerer massivt i produktion i blandt andet Singapore. Asien vil ikke længere være afhængig af Vestens biomedicinske videnskab, siger professor Aihwa Ong

Sider

Mest læste

  1. Mennesket har ændret kloden så fundamentalt, at vi er trådt ind i en nye geologisk æra – antropocæn. Den idé har gået sin sejrsgang i samfunds- og humanvidenskaberne og kunsten, men geologerne er stadig ikke helt sikre og undersøger fortsat sagen. Mens vi venter på konklusionen, kommer her de væsentligste tegn på, at menneskene har skubbet Jorden ind i en ny tid
  2. Bajere i Herlev, atombomber i Grønland og en kæmpe fryser i Brøndby har alt sammen hjulpet videnskaben frem imod at forstå, hvordan klimaets historie hænger sammen, og hvad det er for balancer, mennesket er ved at rykke på
  3. CO2 er resultatet af et vildt og eksperimenterende ungdomsliv, som nu er stivnet i en magelig og magtfuld form. Vi tegner et portræt af tidens mest omdiskuterede molekyle, der rent kemisk er ret kedeligt, men kan få afgørende civilisatorisk betydning
  4. Menneskets succes har ført til, at andre arter bliver udryddet i et foruroligende tempo – man taler ligefrem om, at en såkaldt masseuddøen er i gang. Men døden har altid gået hånd i hånd med mennesket, og udryddelserne har ramt vores omverden i tre store bølger
  5. Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier
  6. Det populære begreb 'biopolitik' bliver analyseret og afklaret i en lille oplysende bog af sociologen Thomas Lemke
  7. Længe forsøgte biologer at forstå livet ved at studere deres nærmeste omgivelser i Europa og Nordamerika. Ud fra det udviklede de store teorier om, hvordan livet fungerer. Problemet er, at de teorier er forkerte. 95 procent af alt liv findes langt herfra og opfører sig helt anderledes, men det forstod vi først, da forskere kombinerede gummistøvler og kikkert med computere og store datasæt
  8. Oceanerne er fulde af natur, men det meste kan vi ikke se. Vores sanser kan ikke følge med. Måske derfor virker havet så fremmed, og med god grund, for livet i havet følger helt andre grundregler end livet på land. Langt det meste flyder – også grænsen mellem plante og dyr. Og mellem frokost og fjende