Emne

naturvidenskab

Fra småtingsafdelingen

Umiddelbart bringer det Gud i fare. Matematisk beskrevet og eksperimentelt dokumenteret er verden og skabelsen et produkt af velordnede, logiske kvantefysiske og siden kemiske og biologiske processer

Alt for mange ph.d.er har skadet kvaliteten

De store ph.d.-optag har sænket niveauet markant for, hvem der kan få en ph.d.-grad. På nogle fag er det helt ned til hver tredje kandidat, der får et ph.d.-stipendiat, og det er gået ud over kvaliteten, lyder kritikken fra flere ph.d.-vejledere

Hvorfor er den her ikke opfundet af en dansker?

Der var ikke en eneste dansker blandt ansøgerne, da det Europæiske Forskningsråd sidste år lancerede en ny innovationspulje. Der er brug for en mentalitetsændring, så danske forskere forfølger flere af de ideer, der kan få praktisk anvendelse, mener dansk medlem af rådet

’Det der virker’-fænomenet

Kan man elske videnskab ihjel? Den aktuelle hang til såkaldt vidensbaseret politik kan ses som en bevægelse i den retning

To fortællinger om mennesket

Køn, religion, kunst og kultur. I 30 år var det hele blot sociale konstruktioner; et produkt af det samfund, vi levede i, var der konsensus om på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter. Men i dag bliver det verdensbillede slået i stykker af den nye hjerne-forskning, der med elektroder og hjernescannere giver løfter om sikker viden med overskrifter som ’Gud sidder i hjernen’. Der er udbrudt kamp om sandhederne

'Hvis folk gider høre om støv, gider de høre om alt!'

Forskere savner respekt for deres fag fra både politikere og presse og er blevet rene 'underholdningseksperter'. Imens taber befolkningen interessen for naturvidenskab. Men mangler forskerne selv begejstring for formidling, lød et af spørgsmålene, da Experimentarium holdt konference for forskere og mediefolk

Antividenskab er nu det store slagnummer

Skønt det moderne ellers påstås at bygge på netop naturvidenskab. Men naturvidenskaben strider jo mod kapitalismen — Hvilket omvendt kunne (burde) være en chance for Radikale Venstre, SF og Socialdemokraterne — for ikke at tale om Enhedslisten

Må man bygge med liv?

»Vi leger ikke,« svarede syntesebiolog og nobelprismodtager Hamilton Smith, en gang han blev spurgt, om videnskabsmænd leger Gud, når de omprogrammerer levende organismer og smelter dem sammen med teknologi. I forlængelse heraf kunne man passende spørge, hvad Gud laver i en diskussion om eksperimenter med så simple organismer som gærceller og bakterier?

Kun de få får lov at fravælge alvorlig arvelig sygdom

Et overvældende flertal af befolkningen ønsker at få mulighed for at benytte fosterdiagnostik, så de kan undgå at blive forældre til børn med alvorlige lidelser. Men på langt de fleste sygdomsområder er teknologien kun tilgængelig for folk, som på forhånd ved, at de befinder sig i risikogruppen. Alle andre må tage, hvad der kommer

Menneskets nye tid

Det afgørende er, om denne begrebsdannelse - i tide - når længere end til det famlende og usikre og kan blive afsæt for konkret politik, konkret økonomi og konkret adfærd med nyt indhold og nye mål

Sider

Mest læste

  1. Mennesket har ændret kloden så fundamentalt, at vi er trådt ind i en nye geologisk æra – antropocæn. Den idé har gået sin sejrsgang i samfunds- og humanvidenskaberne og kunsten, men geologerne er stadig ikke helt sikre og undersøger fortsat sagen. Mens vi venter på konklusionen, kommer her de væsentligste tegn på, at menneskene har skubbet Jorden ind i en ny tid
  2. Bajere i Herlev, atombomber i Grønland og en kæmpe fryser i Brøndby har alt sammen hjulpet videnskaben frem imod at forstå, hvordan klimaets historie hænger sammen, og hvad det er for balancer, mennesket er ved at rykke på
  3. CO2 er resultatet af et vildt og eksperimenterende ungdomsliv, som nu er stivnet i en magelig og magtfuld form. Vi tegner et portræt af tidens mest omdiskuterede molekyle, der rent kemisk er ret kedeligt, men kan få afgørende civilisatorisk betydning
  4. Menneskets succes har ført til, at andre arter bliver udryddet i et foruroligende tempo – man taler ligefrem om, at en såkaldt masseuddøen er i gang. Men døden har altid gået hånd i hånd med mennesket, og udryddelserne har ramt vores omverden i tre store bølger
  5. Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier
  6. Det populære begreb 'biopolitik' bliver analyseret og afklaret i en lille oplysende bog af sociologen Thomas Lemke
  7. Længe forsøgte biologer at forstå livet ved at studere deres nærmeste omgivelser i Europa og Nordamerika. Ud fra det udviklede de store teorier om, hvordan livet fungerer. Problemet er, at de teorier er forkerte. 95 procent af alt liv findes langt herfra og opfører sig helt anderledes, men det forstod vi først, da forskere kombinerede gummistøvler og kikkert med computere og store datasæt
  8. Oceanerne er fulde af natur, men det meste kan vi ikke se. Vores sanser kan ikke følge med. Måske derfor virker havet så fremmed, og med god grund, for livet i havet følger helt andre grundregler end livet på land. Langt det meste flyder – også grænsen mellem plante og dyr. Og mellem frokost og fjende