Menu
Log ind

Emne

Nazi-Tyskland

Den orange parallel

Stadig større ligheder mellem Trump og det unævnelige
Den 26-årige lærerstuderende Benno Ohnesorg blev skudt den 2. juni 1967. Billedet af den blødende og døende Ohnesorg gik verden rundt, og i historieskrivningen ses hans død ofte som startskuddet på ungdomsoprøret i Vesttyskland.

1968 blev aldrig en entydig god historie i Tyskland

I Vesttyskland var ungdomsoprøret også et opgør med forældregenerationens nazistiske fortid. Men i dag læser vi for meget ind i det radikale oprør, mener den tyske sociolog Armin Nassehi, der er aktuel med bogen ’Fandtes 1968?’ Oprørets arv er en mere inkluderende velfærdsstat – og at venstrefløjens utopiske kilder er tørret ud
Frikorps Danmarks rejser mod østfronten fra Hellerup station i 1941.

’Landsforrædernes børn’ ignorerer årtiers granskning af danske nazister

Ny bog giver et interessant indblik i den skam, efterkommere af danskere i nazitysk tjeneste føler. Men den fejler i den overordnede fortælleramme
David Bermann (Moritz Bleibtreu, i midten) og hans bande af jødiske linnedsælgere i Sam Garbarskis lune ’Farvel til Tyskland’.

’Farvel til Tyskland’ fortæller underholdende og rørende om overlevelse efter Anden Verdenskrig

Seks overlevende jøder sælger sengelinned i Frankfurt lige efter Anden Verdenskrig i et forsøg på at tjene penge til at komme til USA i Sam Garbarskis underholdende og gribende ’Farvel til Tyskland’
Nazisternes brug af sproget som et voldsredskab er velkendt og kan med fordel fortsat studeres. Men mod hvad og hvem skal en meningsfuld sprogkritik rette sin opmærksomhed i dag?

Det Tredje Riges sprog og det politisk korrekte sprog: Den mekaniske afstandtagen til det anstødelige er ikke nok

Nazisternes brug af sproget som et voldsredskab er velkendt og kan med fordel fortsat studeres. Men mod hvad og hvem skal en meningsfuld sprogkritik rette sin opmærksomhed i dag?
Tysklands højrefløj har et åbenlyst problem med fortiden. Og det hjemsøger også det nye højrefløjsparti Alternative für Deutschland, kan man læse i Jesper Vinds bog, ’Det nye tyske højre’. Her deltagere i en mindeceremoni for bombardementet af Dresden arrangeret af netop AfD.

Nationalsocialismen spøger stadig på den tyske højrefløj

Op til det tyske valg og AfD’s indtog i Forbundsdagen har journalist og historiker Jesper Vind leveret en glimrende mosaik af den fremstormende nationalistiske tyske højrefløj. Undergangsstemningen præger de interessante reportager og interview, men man savner hårdere konfrontation af samtalepartnerne
Essay
Illustration: Erik Pontoppidan/iBureauet

Hannah Arendt: Vi flygtninge

’Hvis vi bliver frelst, føler vi os ydmygede, hvis vi bliver hjulpet føler vi os fornedrede. Vi slås som gale for at leve som en privatperson med en individuel skæbne.’ En netop udkommet bog har samlet tre af Hannah Arendts vigtigste tekster om flygtninge og statsløshed. Heriblandt dette essay fra 1943, hvori hun beskriver flygtningens desperate situation
Vi befinder os i en usikkerhedens tid lige nu, hvor den stabilitet, vi troede varede, er under opbrud. Vi er på vej ind i en bekymrende periode, men vi er ikke på vej tilbage i dén forstand, mener den britiske historiker Ian Kershaw.

Vi talte om ’den sorte middelalder’, men det 20. århundrede er den virkelige mørketid

Den britiske historiker og Hitler-ekspert Ian Kershaw mener, at EU kan bryde sammen, men tror ikke, at vi vender tilbage til Europa som i 1920’erne og 30’erne
Det alt for generaliserendes generaliserende konsekvens

Efter bifaldet

Det alt for generaliserendes generaliserende konsekvens

Fritz Bauer: Nazijægeren, der rippede op i krigens sår

En brysk jæger øjner sit bytte og tager utraditionelle metoder i brug for at nedlægge det. Desværre gør filmen om nazijægeren Fritz Bauer det direkte modsatte – og bliver dermed et konventionelt tv-drama

Sider

Mest læste

  1. Den orange parallel
    Stadig større ligheder mellem Trump og det unævnelige
  2. Fritz Bauer: Nazijægeren, der rippede op i krigens sår
    En brysk jæger øjner sit bytte og tager utraditionelle metoder i brug for at nedlægge det. Desværre gør filmen om nazijægeren Fritz Bauer det direkte modsatte – og bliver dermed et konventionelt tv-drama
  3. Emil Nolde –– nazist og jødehader?
    Emil Nolde og nazisterne – de fleste tænker på maleforbud og modernistisk kunst, der af nazisterne blev betegnet ’entartet’. Men sandheden er en anden
  4. ’Dem, der i dag siger, at de ville have givet nazisterne modstand. Tro mig, det ville de fleste af dem ikke have gjort’
    Brunhilde Pomsel arbejdede i hjertet af nazisternes propagandamaskine. Her fortæller hun om sin mangel på samvittighedsnag – og om sine private indtryk af Nazitysklands monstrøse propagandaminister, Joseph Goebbels
  5. Tyske kvinder betalte dyrt for nazismen
    To milioner kvinder og piger i de tyske østområder og Berlin blev i 1945 voldtaget af sovjetiske soldater og officerer som en slags kollektiv afstraffelse for Tysklands krigs­forbrydelser
  6. En krigsfanges kamp for at huske
    En tysk officer skrev i krigsfangenskab en roman om de umenneskelige oplevelser i Stalingrad. Manuskriptet blev konfiskeret og forsvandt, men efter krigen hjalp en hypnotisør ham med at rekonstruere værket. Nu er originalen dukket op i Moskva og fortæller en historie om genfundne minder
  7. Kontroversiel dokumentarfilm vinder filmpris i USA
    Dokumentarfilmen 'Det Røde Kapel' er kåret som årets bedste dokumentarfilm på prestigefyldt festival. Filmen var ledsaget af voldsom debat i Danmark. En debat der ifølge journalist Mads Brügger skyldes en fejlopfattelse af Nordkorea herhjemme
  8. ’Landsforrædernes børn’ ignorerer årtiers granskning af danske nazister
    Ny bog giver et interessant indblik i den skam, efterkommere af danskere i nazitysk tjeneste føler. Men den fejler i den overordnede fortælleramme