Menu
Log ind

Emne

Nazi-Tyskland

I Kirsten Thorups nye bog møder vi mennesker, der befinder sig midt i historien, hvis liv er formet af krigen

Det er dramatisk og voldsomt stof, der udgør Kirsten Thorups nye roman ’Indtil vanvid, indtil døden’. Romanen viser os mennesker fyldt af et håb og en kampgejst, der i bakspejlet synes helt forgæves. Eller er ramt af fortvivlelse, inden deres lidelser for alvor er begyndt
Det er en typisk fordom blandt berlinere og kendere af byen, at alt efterhånden må være sagt og skrevet om Berlins omtumlede historie. Men de tager fejl. Det er bare en af de erkendelser, man sidder tilbage med efter at have læst ’Berlin. En stor bys biografi’. Billedet her fra Friedrichstrasse er fra omkring 1938.

Et suverænt ridt gennem berlinerhistoriens rodebutik

Berlin er en overbebyrdet by, fordømt til altid at blive og aldrig bare at være. Nyt storværk pløjer sig gennem den tyske hovedstads lange opstigning, brutale undergang og omstridte genopstandelse. Ideen er dårlig, udførelsen er suveræn

FOLK

FOLK i dagens avis
I Havnegade 53 lige rundt om hjørnet fra Nyhavn i København blev der således i et kælderlokale, der i dag er opsamlingssted for en fredelig udflytterbørnehave, indrettet en ISH-klub, hvor flygtede tyske kommunister og revolutionære danske sømænd og søfyrbødere holdt til. Men også en lang række andre adresser og dæklejligheder blev taget i anvendelse.

Mellemkrigstidens hemmelige kommunistiske netværk afdækkes i glimrende ny bog

’Den røde underverden’ er dejligt fri for den forargede afstandtagen, der gennemsyrer andre skildringer af kommunismens historie
Dobbeltbundede kufferter, kodede telegrammer fra Moskva, falske pas, dækadresser, illegale kurerer med penge syet ind i mavebælter, dynamit og brandbomber var nogle af de redskaber, et underjordisk kommunistisk netværk med hovedsæde blandt andet i København tog i anvendelse i den antinazistiske kamp før Anden Verdenskrig. Det fortæller historikeren Morten Møller og to fagfæller om i ny bog

Richard, Kaj og de andre kommunistagenter kæmpede mod Hitler for at ændre hele verden

Dobbeltbundede kufferter, kodede telegrammer fra Moskva, falske pas, dækadresser, illegale kurerer med penge syet ind i mavebælter, dynamit og brandbomber var nogle af de redskaber, et underjordisk kommunistisk netværk med hovedsæde blandt andet i København tog i anvendelse i den antinazistiske kamp før Anden Verdenskrig. Det fortæller historikeren Morten Møller og to fagfæller om i ny bog
Det er svært ikke at blive rasende på de turister, der sniksnakker og tager selfies, når de besøger Auschwitz.

Auschwitz: En feriedag i helvede

På opdragelsestur til Auschwitz – et tankevækkende og ubøjeligt monument over den mest grusomme del af den menneskelige natur
Astrid Lindgren knytter sig tæt til Louise Hartung. Fælles for dem er – ud over behovet for brevskrivningens frirum – et flittigt arbejdsliv og momentan stress, et højt intellektuelt niveau og fælles nydelser: naturen, årstiderne, nærvær. Louise Hartung sender blomster og blomsterløg, som plantes i Astrid Lindgrens sommerhus.

Afnazificering af den tyske ungdom ved hjælp af Pippi Langstrumpf

Brevsamlingen ’Jeg har også levet!’ mellem forfatteren Astrid Lindgren og den tyske meningsdanner Louise Hartung er en medrivende beretning om børnelitteraturens rolle i efterkrigstidens hærgede Tyskland og om Lindgrens trofasthed over for venner
Bog om bestræbelsen på at skabe en international retsorden

Den globale forbrydelse

Bog om bestræbelsen på at skabe en international retsorden
Folk samles uden for ’Tree of Life’-synagogen i Pittsburgh efter en stærk bevæbnet mand åbnede ild under en navngivningsceremoni lørdag morgen.

Den amerikanske antisemitisme trækker tråde til både KKK og Nazityskland

En mand stormede lørdag en jødisk synagoge i amerikanske Pittsburgh med ordene »alle jøder skal dø«, hvorpå han skød og dræbte 11 personer. To historikere giver deres bud på, hvor den nye amerikanske antisemitisme har sine rødder

Den orange parallel

Stadig større ligheder mellem Trump og det unævnelige

Sider

Mest læste

  1. I Kirsten Thorups nye bog møder vi mennesker, der befinder sig midt i historien, hvis liv er formet af krigen
    Det er dramatisk og voldsomt stof, der udgør Kirsten Thorups nye roman ’Indtil vanvid, indtil døden’. Romanen viser os mennesker fyldt af et håb og en kampgejst, der i bakspejlet synes helt forgæves. Eller er ramt af fortvivlelse, inden deres lidelser for alvor er begyndt
  2. En krigsfanges kamp for at huske
    En tysk officer skrev i krigsfangenskab en roman om de umenneskelige oplevelser i Stalingrad. Manuskriptet blev konfiskeret og forsvandt, men efter krigen hjalp en hypnotisør ham med at rekonstruere værket. Nu er originalen dukket op i Moskva og fortæller en historie om genfundne minder
  3. 1968 blev aldrig en entydig god historie i Tyskland
    I Vesttyskland var ungdomsoprøret også et opgør med forældregenerationens nazistiske fortid. Men i dag læser vi for meget ind i det radikale oprør, mener den tyske sociolog Armin Nassehi, der er aktuel med bogen ’Fandtes 1968?’ Oprørets arv er en mere inkluderende velfærdsstat – og at venstrefløjens utopiske kilder er tørret ud
  4. Kontroversiel dokumentarfilm vinder filmpris i USA
    Dokumentarfilmen 'Det Røde Kapel' er kåret som årets bedste dokumentarfilm på prestigefyldt festival. Filmen var ledsaget af voldsom debat i Danmark. En debat der ifølge journalist Mads Brügger skyldes en fejlopfattelse af Nordkorea herhjemme
  5. Tyske kvinder betalte dyrt for nazismen
    To milioner kvinder og piger i de tyske østområder og Berlin blev i 1945 voldtaget af sovjetiske soldater og officerer som en slags kollektiv afstraffelse for Tysklands krigs­forbrydelser
  6. Tyskernes krig
    Tv-serien ’Unsere Mütter, unsere Väter’ (’Vores mødre, vores fædre’) sætter dristigt fokus på den almindelige tyskers rolle i Hitlers krig. Serien har rejst en heftig debat om historiesyn og den enkeltes ansvar for det dunkleste kapitel i Tysklands historie
  7. populært nazibyggeri
    Når der søndag aften blæses op til den store VM-finale i Berlin, inviteres vi samtidig indenfor i et af verdens smukkeste stadion-byggerier. Olympiastadion i Berlin, opført til De Olympiske Lege i 1936, er ikke som Parken i København totalt ligeglad med sine omgivelser...
  8. Emil Nolde –– nazist og jødehader?
    Emil Nolde og nazisterne – de fleste tænker på maleforbud og modernistisk kunst, der af nazisterne blev betegnet ’entartet’. Men sandheden er en anden