Emne

neoliberalisme

Socialdemokratiets krav til statsborgerskab er ikke bare uhyggelige. De er også neoliberale

De nye krav til statsborgerskab, som Socialdemokratiet har stemt for, er blevet kaldt fremmedfjendske og usolidariske. Men frem for alt er de neoliberale. De fratager den brune arbejderklasse muligheden for at stemme imod mere kapitalisme og rammer samfundets mest udsatte, skriver studerende Peter Plesner i dette debatindlæg

I 80’erne lancerede Reagan neoliberalismen. Nu indleder Joe Biden måske en ny æra

Da neoliberalismen i 80’erne blev lanceret som et nyt økonomisk-politisk paradigme, skete det som svar på, at den hidtidige vækstmodel havde haft vanskeligheder over en årrække. De samme krisetegn ser vi nu, og USA’s kursskifte varsler måske en ny æra, skriver professor Morten Ougaard i denne kronik
Også som podcast

Mener man sin klimaaktivisme alvorligt, er det svært at fastholde Goldman Sachs som fjendebillede

Det var ikke Trump, Brexit eller coronavirus, der udløste opgøret med globalisering. Det var derimod truslen fra Kina, siger den canadiske historiker Quinn Slobodian

Neoliberalismen bør erstattes af en feministisk økonomi, der værdisætter mennesker og natur

Neoliberalismens forståelse af værdi skaber et åndeligt fattigt samfund. Her er omsorgsarbejde værdiløst, bedre børnehaver er en udgift og naturen uden økonomisk værdi. En feministisk økonomi vil værdisætte alt det, der for alvor betyder noget, skriver Sikandar Siddique fra Frie Grønne i dette debatindlæg

I ’Angrynomics’ bliver det klart, hvorfor man ikke skal overlade for meget til økonomer

Du har god grund til at være sur over, hvordan ikke bare demokratiet er blevet udhulet, men også hvordan økonomien har udviklet sig. I bogen ’Angrynomics’ diskuterer to økonomer, hvorfor vi bør være vrede, og lidt om, hvad vi kan gøre ved det

Der er én biologisk metafor for kapitalismen i 2020, der særligt presser sig på: forstoppelse

Hvis man endelig skal beskrive kapitalismen med en biologisk metafor, er vækst ikke nødvendigvis den mest oplagte – det viser Brexit-sagaen

Nej, Arzrouni, ureguleret kapitalisme skaber ikke civilisation, men barbarisk ulighed

Det er stærke fagforeninger og kollektive løsninger, der har skabt de fælles spilleregler, der gør vores samfund civiliseret. Kapitalisme og privat ejendomsret skaber økonomisk vækst, men også en ekstrem ulighed, der næppe kan kaldes civiliseret, skriver journalist Mogens Hansen i dette debatindlæg

Boris Johnson søger at undergrave demokratiet med hjælp fra sin foretrukne tænketank

Tænketanke som Policy Exchange, hvis sponsorer holdes hemmelige, arbejder målbevidst for en større magtkoncentration i premierministerembedet – på bekostning af domstole, civilsamfund og lokale myndigheder, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg

Bliver coronakrisen kernefamiliens endeligt?

De seneste måneder har for mange budt på væsentligt mere tid med familien og dermed også mere af den kontrol, dominans og vold, der ofte gennemsyrer denne samfundsbærende institution. Ifølge en række kritikere er der imidlertid tegn på, at coronakrisen er ved at underminere familien, som vi kender den

Nobelprisvindende økonom: Corona er endnu et søm i liberalismens ligkiste

Det er svært at forestille sig en krise, som bedre illustrerer, hvor sårbare fire årtiers ideologisk forblændet tiltro til markedskræfterne har efterladt os. Pandemien er en katastrofe, mener Joseph Stiglitz. Men det er også en mulighed for progressiv forandring

Sider

Mest læste

  1. De nye krav til statsborgerskab, som Socialdemokratiet har stemt for, er blevet kaldt fremmedfjendske og usolidariske. Men frem for alt er de neoliberale. De fratager den brune arbejderklasse muligheden for at stemme imod mere kapitalisme og rammer samfundets mest udsatte, skriver studerende Peter Plesner i dette debatindlæg
  2. Neoliberalisme er ikke blot en politisk besværgelse, men et ret klart defineret begreb i forskningslitteraturen. Det betegner den økonomisk-politiske konsensus om, at markedsliberale reformer er den eneste vej til vækst, og den har rødder i intellektuelle som Hayek og Friedman
  3. Neoliberalismens forståelse af værdi skaber et åndeligt fattigt samfund. Her er omsorgsarbejde værdiløst, bedre børnehaver er en udgift og naturen uden økonomisk værdi. En feministisk økonomi vil værdisætte alt det, der for alvor betyder noget, skriver Sikandar Siddique fra Frie Grønne i dette debatindlæg
  4. Det er svært at forestille sig en krise, som bedre illustrerer, hvor sårbare fire årtiers ideologisk forblændet tiltro til markedskræfterne har efterladt os. Pandemien er en katastrofe, mener Joseph Stiglitz. Men det er også en mulighed for progressiv forandring
  5. Rød blok kunne høste store fordele, hvis man konsekvent korrigerede de mange, som ikke skelner mellem det at være liberal og det at være liberalist. I dag vinder de borgerlige stort på den sammenblanding
  6. Neoliberalismen har konkrete historiske rødder, kan defineres ret præcist og har spillet en enorm rolle i de vestlige landes udvikling siden 1970’erne. Men den kan forstås fra mindst tre forskellige vinkler
  7. Neoliberalisme er en bredere omstrukturering af staten, der også indebærer, at statens sociale og straffende funktioner vokser sammen. Denne omlægning risikerer at fastholde samfundets mest udsatte borgere snarere end at hjælpe dem
  8. Det var ikke Trump, Brexit eller coronavirus, der udløste opgøret med globalisering. Det var derimod truslen fra Kina, siger den canadiske historiker Quinn Slobodian