Emne

neoliberalisme

Kun pengene tæller, sagde neoliberalisten Milton Friedman

Grundlæggeren af Chicago-skolen skubbede Keynes’ lære ud på sidelinjen og gav Reagan og Thatcher fundamentet for økonomiens liberalisering

Der findes ikke en nødvendig politik

Ja, velfærdsstaten er presset af en global konkurrence, og der er nødvendige økonomiske mål, der må forfølges. Men det er ikke det samme som, at der eksisterer ét nødvendigt politisk svar på de udfordringer

Tidligere FOA-formand: Konkurrencestaten har en udløbsdato

Fagbevægelsen har ikke gjort nok for at bekæmpe konkurrencestaten, siger FOA’s tidligere formand Dennis Kristensen. Men han ser konturerne af et velfærdsoprør tegne sig, og i det finder han håb for konkurrencestatens endeligt

I eliten ligner de hinanden, bogstaveligt talt. De er mænd over 1,80 meter

Eliten reproducerer sig selv ved at udvælge folk, der ligner dem selv, mener den tyske eliteforsker Michael Hartmann, der er aktuel med bogen ’De virkelighedsfjerne’. Problemet er, at de stadig mere lukkede eliter har mistet forbindelsen til virkeligheden og fået de fleste af os andre til at købe den neoliberale fortælling. Hans politiske skræmmebillede er Emmanuel Macron, som han ser som »elitær og eksklusiv i enhver hensigt«

Fagbevægelsen: Vi har udskammet DJØF’erne i konkurrencestaten

I kølvandet på professor emeritus Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten, indrømmer FTF-formand Bente Sorgenfrey, at fagbevægelsen har et ansvar for at have skabt uhensigtsmæssige modsætninger mellem f.eks. kolde og varme hænder. Til gengæld har hun også et bud på, hvordan vi kommer videre

Læst udefra: Venstrefløj, råb hurra for nationalstaten!

Vi må ikke overlade den positive fortælling om nationalstaten til højrepopulisterne, mener politologen Michael Bröning i sin meget tyske debatbog ’En lovsang til nationen’. For nationalstaten er det bedste værn mod en neoliberal globalisering

Tysk økonom: »Macron rider for meget med på den destruktive tyske sparepolitik«

Tyskland ødelægger eurozonen med dumpinglønninger og en sparepolitik, der kvæler opsvinget og øger uligheden i eurozonen. Efter et år i præsidentsædet er Macron derfor fortsat chanceløs som europæisk reformator, mener den tyske økonom Heiner Flassbeck, der kalder sig ’rasende modstander af den neoliberale fortælling’ i EU
Polemikken om neoliberalismen

Den neoliberale ideologis triumf er, at selvransagelsen udeblev trods talrige kriser

Siden den neoliberale økonomi vandt indpas i 1980’erne, har antallet af fattige personer, uligheden og miljøbelastningen været støt stigende. Samtidig har væksten i Europa været aftagende. Det interessante er, at de økonomiske lærebøger fortsat er de samme, og at selvrefleksionen udeblev

Økonomisk teori fører ikke til én bestemt ’nødvendighedens politik’

Finanskrisen har på en række områder flyttet den økonomiske forsknings fokus fra teori til empiri, mener postdoc i økonomi Jeppe Druedahl. Bedre data og nye computermodeller forbedrer økonomernes forståelse, men der er langtfra enighed om, hvad der er den rigtige økonomiske politik

Neoliberalismen er diffus, alligevel er kritikken ensidig

Neoliberalismen bruges i mindst en snes vidt forskellige betydninger. Derfor er det intellektuel dovenskab at tro, at man kan ramme dem alle ved blot at kritisere en enkelt betydning

Sider

Mest læste

  1. Grundlæggeren af Chicago-skolen skubbede Keynes’ lære ud på sidelinjen og gav Reagan og Thatcher fundamentet for økonomiens liberalisering
  2. Ja, velfærdsstaten er presset af en global konkurrence, og der er nødvendige økonomiske mål, der må forfølges. Men det er ikke det samme som, at der eksisterer ét nødvendigt politisk svar på de udfordringer
  3. Neoliberalisme er ikke blot en politisk besværgelse, men et ret klart defineret begreb i forskningslitteraturen. Det betegner den økonomisk-politiske konsensus om, at markedsliberale reformer er den eneste vej til vækst, og den har rødder i intellektuelle som Hayek og Friedman
  4. Neoliberalismen har konkrete historiske rødder, kan defineres ret præcist og har spillet en enorm rolle i de vestlige landes udvikling siden 1970’erne. Men den kan forstås fra mindst tre forskellige vinkler
  5. Rød blok kunne høste store fordele, hvis man konsekvent korrigerede de mange, som ikke skelner mellem det at være liberal og det at være liberalist. I dag vinder de borgerlige stort på den sammenblanding
  6. Neoliberalisme er en bredere omstrukturering af staten, der også indebærer, at statens sociale og straffende funktioner vokser sammen. Denne omlægning risikerer at fastholde samfundets mest udsatte borgere snarere end at hjælpe dem
  7. Eliten reproducerer sig selv ved at udvælge folk, der ligner dem selv, mener den tyske eliteforsker Michael Hartmann, der er aktuel med bogen ’De virkelighedsfjerne’. Problemet er, at de stadig mere lukkede eliter har mistet forbindelsen til virkeligheden og fået de fleste af os andre til at købe den neoliberale fortælling. Hans politiske skræmmebillede er Emmanuel Macron, som han ser som »elitær og eksklusiv i enhver hensigt«
  8. Opbakningen til Donald Trump er et udtryk for en tilspidset kamp mellem politiske og økonomiske bevægelser. Neoliberalismen, som hidtil har domineret med sin globaliseringsbegejstring, udfordres af venstrepopulisme og økonomisk nationalisme. Kampen vil sandsynligvis skabe turbulens de kommende år, indtil en ny økonomisk verdensorden tager form