Emne

neoliberalisme

Læst udefra: Venstrefløj, råb hurra for nationalstaten!

Vi må ikke overlade den positive fortælling om nationalstaten til højrepopulisterne, mener politologen Michael Bröning i sin meget tyske debatbog ’En lovsang til nationen’. For nationalstaten er det bedste værn mod en neoliberal globalisering

Tysk økonom: »Macron rider for meget med på den destruktive tyske sparepolitik«

Tyskland ødelægger eurozonen med dumpinglønninger og en sparepolitik, der kvæler opsvinget og øger uligheden i eurozonen. Efter et år i præsidentsædet er Macron derfor fortsat chanceløs som europæisk reformator, mener den tyske økonom Heiner Flassbeck, der kalder sig ’rasende modstander af den neoliberale fortælling’ i EU
Polemikken om neoliberalismen

Den neoliberale ideologis triumf er, at selvransagelsen udeblev trods talrige kriser

Siden den neoliberale økonomi vandt indpas i 1980’erne, har antallet af fattige personer, uligheden og miljøbelastningen været støt stigende. Samtidig har væksten i Europa været aftagende. Det interessante er, at de økonomiske lærebøger fortsat er de samme, og at selvrefleksionen udeblev

Økonomisk teori fører ikke til én bestemt ’nødvendighedens politik’

Finanskrisen har på en række områder flyttet den økonomiske forsknings fokus fra teori til empiri, mener postdoc i økonomi Jeppe Druedahl. Bedre data og nye computermodeller forbedrer økonomernes forståelse, men der er langtfra enighed om, hvad der er den rigtige økonomiske politik

Neoliberalismen er diffus, alligevel er kritikken ensidig

Neoliberalismen bruges i mindst en snes vidt forskellige betydninger. Derfor er det intellektuel dovenskab at tro, at man kan ramme dem alle ved blot at kritisere en enkelt betydning

V og LA har ingen særlig adkomst til at kalde sig liberale

Samfundsforskerne burde i det mindste skelne mellem det at være liberal og det at være liberalist. Og så er neoliberalismen hverken ny eller liberal – den er knirkende gammelliberalistisk
Polemikken om neoliberalismen

Neoliberalismen eksisterer i den grad og kan forstås på tre forskellige måder

Neoliberalismen har konkrete historiske rødder, kan defineres ret præcist og har spillet en enorm rolle i de vestlige landes udvikling siden 1970’erne. Men den kan forstås fra mindst tre forskellige vinkler

Holder vi forkrampet fast i neoliberalismen? Vi bringer et overblik over debatten

Kan neoliberalismen bruges i dag, eller er den blot venstrefløjens stråmand? Debatten er blusset op igen – vi forsøger at skabe et overblik over positionerne

Den neoliberale stat er frisættende i toppen af det sociale hierarki og straffende i bunden

Neoliberalisme er en bredere omstrukturering af staten, der også indebærer, at statens sociale og straffende funktioner vokser sammen. Denne omlægning risikerer at fastholde samfundets mest udsatte borgere snarere end at hjælpe dem

Neoliberalisme betyder andet og mere end ’alt hvad der er ondt’

Neoliberalisme er ikke blot en politisk besværgelse, men et ret klart defineret begreb i forskningslitteraturen. Det betegner den økonomisk-politiske konsensus om, at markedsliberale reformer er den eneste vej til vækst, og den har rødder i intellektuelle som Hayek og Friedman

Sider

Mest læste

  1. Neoliberalismen er ikke en moderne version af den neoklassiske økonomiske teori, men derimod en statsteori, der handler om, hvilke instrumenter det politiske og administrative apparat skal styres efter
  2. Neoliberalisme er ikke blot en politisk besværgelse, men et ret klart defineret begreb i forskningslitteraturen. Det betegner den økonomisk-politiske konsensus om, at markedsliberale reformer er den eneste vej til vækst, og den har rødder i intellektuelle som Hayek og Friedman
  3. Neoliberalisme er en bredere omstrukturering af staten, der også indebærer, at statens sociale og straffende funktioner vokser sammen. Denne omlægning risikerer at fastholde samfundets mest udsatte borgere snarere end at hjælpe dem
  4. Siden den neoliberale økonomi vandt indpas i 1980’erne, har antallet af fattige personer, uligheden og miljøbelastningen været støt stigende. Samtidig har væksten i Europa været aftagende. Det interessante er, at de økonomiske lærebøger fortsat er de samme, og at selvrefleksionen udeblev
  5. Neoliberalismen har konkrete historiske rødder, kan defineres ret præcist og har spillet en enorm rolle i de vestlige landes udvikling siden 1970’erne. Men den kan forstås fra mindst tre forskellige vinkler
  6. Neoliberalismen bruges i mindst en snes vidt forskellige betydninger. Derfor er det intellektuel dovenskab at tro, at man kan ramme dem alle ved blot at kritisere en enkelt betydning
  7. Samfundsforskerne burde i det mindste skelne mellem det at være liberal og det at være liberalist. Og så er neoliberalismen hverken ny eller liberal – den er knirkende gammelliberalistisk
  8. New public management, der er designet til at beskytte velfærdsstaten. Stråmænd, der vil stjæle til den rigeste procent. Og liberale, der bare vil have deres frihed. På venstrefløjen kaldes alt, hvad der anses for at være ondt, neoliberalt