Emne

Nobels litteraturpris

10. oktober 1997

Andet

Bognyt *Norge hører ligesom Danmark til de små lande, der oplever en stigende udenlandsk interesse for deres literatur. Og nordmændene styrker blandt andet interessen ved at råde over et engelsksproget litteraturtidsskrift, der udkommer hele to gange om måneden...

Sider

  • Feature
    11. februar 2017

    Læsningen af vores litteratur skal være kontrær, utidig og af den højest tænkelige kvalitet

    Bogen er ikke længere det dominerende medie. I stedet for at begræde det må vi følge litteraturen ud i det udvidede felt, for den befinder sig mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier. Her er nytiltrådte professor i Nordisk Litteratur, Dan Ringgaards bud på, hvad nordisk litteratur skal fremover
    Bogen er ikke længere det dominerende medie. I stedet for at begræde det må vi følge litteraturen ud i det udvidede felt, for den befinder sig mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier. Her er nytiltrådte professor i Nordisk Litteratur, Dan Ringgaards bud på, hvad nordisk litteratur skal fremover
  • Leder
    26. september 2020

    Svetlana Aleksijevitj er et af de største og vigtigste forfatterskaber i verden lige nu

    At tildele Aleksijevitj Sonningprisen lige nu midt i den kaotiske politiske situation i Hviderusland er en perfekt symbolsk politisk gestus, for landet har lige nu brug for al den støtte, det kan få i kampen mod Lukasjenkos styre
    Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj, der her ses til Louisiana Literature i 2017, står bag et af det største og vigtigste forfatterskaber i dag. Som hendes roman ’Bøn for Tjernobyl’, der er et eksempel på, hvordan store samfundsomvæltende begivenheder for alvor kan blive forstået. Havde det ikke været for denne roman og tv-serien på HBO ’Chernobyl’, der i høj grad baserer sig på hendes arbejde, ville atomkraftulykken på Tjernobyl være godt og grundigt begravet i vores nyere historie.
  • Baggrund
    14. oktober 2011

    Tranströmer forklaret

    Sidste torsdag modtog Tomas Tranströmer årets Nobelpris i litteratur med begrundelsen, at 'han i fortættede, gennemlyste billeder giver os ny adgang til det virkelige'. Hvad er det, den store svenske digter kan med sproget og ordene? For at få svar på det spørgsmål har vi bedt to forfattere og en akademiker om at forklare præcis, hvad det er, Tranströmer kan. De tre, Henrik Nordbrandt, Camilla Christensen og Birgitte Steffen Nielsen, tager hver især udgangspunkt i et selvvalgt digt
    Organisk. 'Tranströmers digte virker på mig, som om de ikke er skrevet, men åndet ind i papiret. Og ånden er til stede i hver linje. Fra hans først udgivne bog til den sidste i rækken fremtræder forfatterskabet ejendommeligt helt og organisk,' lyder det fra forfatter Henrik Nordbrandt.
  • Anmeldelse
    5. november 2016

    Det begyndte som håb, voksede til ekstase og slog om i skuffelse og vrede

    99 år efter Sovjetunionens grundlæggelse udkommer sidste bind i nobelpristager Svetlana Aleksijevitjs dokumentarcyklus ’Utopiens stemmer’ på dansk. Den er nogenlunde lige så grandios, lige så foruroligende og lige så gådefuld som det sovjetmenneske, cyklussen giver stemme
    Svetlana Aleksijevitj giver stemme til ’sovjetmennesket’ i sin dokumentarcyklus, hvor det sidste bind netop er udkommet.
  • Anmeldelse
    15. november 2019

    Den forræderiske Olga Tokarczuk

    Olga Tokarczuk er vidtskuende, filosofisk, politisk engageret og intellektuelt udfordrende – og en fremragende forfatter. Karen Syberg har genlæst forfatteren
    Olga Tokarczuk rummer meget. Hun er vidtskuende, filosofisk, politisk engageret og intellektuelt udfordrende – og en fremragende forfatter. Det er derfor en højst fortjent Nobelpris, hun vil modtage!
  • Kommentar
    6. december 2019

    Madame Nielsen: Jeg hilser Alen Meskovic’ ild og passion hjerneligt velkommen

    I mit eget værk, mit liv og værken i det hele taget, insisterer jeg på, at man ikke kan adskille kunstneren fra værket, og at man ikke kan adskille æstetik, politik, det offentlige, det private og etikken
    Uddellingen af Nobels litteraturpris til Peter Handke har skabt megen debat og flere protest-demonstrationer. Her demonstreres der uden foran den svenske ambassade i Kosovo. 
  • Kommentar
    19. december 2019

    Folkemordsbenægtere som Handke fortjener ikke Nobelprisen

    Informations litteraturredaktør beskylder Handkes kritikere for at politisere sagen om hans nobelpris. Men fordrejning af historiske fakta er ikke et politisk standpunkt, det er et etisk problem, skriver forfatter Alen Meskovic i dette debatindlæg.
    »Ved et pressemøde nægtede årets nobelpristager Peter Handke at svare på et spørgsmål om, hvorvidt han accepterer Haagdomstolens afgørelser om folkemord i Srebrenica som fastslåede fakta. Fire dage senere smudsede Information sin forside til med endnu en apologi for Handke skrevet af litteraturredaktør Peter Nielsen. Pressemødet i Stockholm blev ikke nævnt med et eneste ord,« skriver Alen Meskovic i denne kommentar.
  • Baggrund
    15. oktober 2016

    Med guitaren som skrivemaskine

    Årets modtager af Nobelprisen i litteratur, Bob Dylan, har hele tiden været forud for sin tid, samtidig med at han som ingen anden har været bevidst om traditionen. Han er 75 år gammel, men stadig ung i den forstand, at han holder fortiden i live og fornyr nutiden – med fremtiden visionært indskrevet. Som Asger Schnack skriver i dette portræt, er han simpelthen en stor digter
    Årets modtager af Nobelprisen i litteratur, Bob Dylan, har hele tiden været forud for sin tid, samtidig med at han som ingen anden har været bevidst om traditionen. Han er 75 år gammel, men stadig ung i den forstand, at han holder fortiden i live og fornyr nutiden – med fremtiden visionært indskrevet. Som Asger Schnack skriver i dette portræt, er han simpelthen en stor digter