Emne

Nobels litteraturpris

Kommentar
18. oktober 2019

Retfærdighed for Peter Handke eller for Serbiens ofre?

Gør man litteraturen uret, hvis man bedømmer den ud fra moralske hensyn, spørger litteraturredaktør Peter Nielsen i denne kommentar
Ja, Akademiet kunne i princippet været gået uden om Handke, men det ville samtidig være et moralsk fravalg af hans forfatterskab. Det ville være at bedømme litteraturen på et moralsk grundlag, altså med et andet sprog end det som er litteraturens. Hvor ender vi, hvis litteraturpriser også skal ledsages af sindelagskontrol?
Kommentar
18. oktober 2019

Derfor har Peter Handke diskvalificeret sig selv til Nobelprisen

Nobelprismodtager Peter Handke skriver godt, ja, men han har også støttet Milosevics regime og det voldsorgie, der har ødelagt flere Balkanlande
Nej, Peter Handke har ikke skudt med et maskingevær fra et bjerg ned mod Sarajevos gader, men han har støttet hjernen bag det voldsorgie, der har ødelagt flere Balkan-lande. Han har aldrig undskyldt det eller revideret sit standpunkt, skriver Alen Meskovic.
Baggrund
16. oktober 2019

Forfatterkolleger kritiserer Handkes kontroversielle Nobelpris

Årets nobelpristager i litteratur er uopretteligt belastet af sin moralske og politiske blindhed over for serbiske krigsforbrydelser, lyder det fra internationale forfatterberømtheder som Salman Rushdie, Hari Kunzru og Slavoj Žižek
Årets nobelpristager Peter Handkes politiske anskuelser er i årevis blevet hånet og nedgjort af tidligere venner og forfattere. I 2008 bemærkede romanforfatteren Jonathan Littell: »Han er muligvis fantastisk som kunstner betragtet, men som medmenneske er han min fjende ... han er et røvhul.«
Podcast
11. oktober 2019

Podcast: Nobels litteraturpris, Ahmads Valhalla, byernes klimaftale og Trumps krampetrækninger

Vores mand i USA er i Danmark, og han fortæller om den seneste udvikling i sagen om rigsretsprocessen mod Donald Trump. Vi skal også tale om den nye Valhalla-film, som Lone Nikolajsen har set, og selvfølgelig skal vi også vende Nobelprisen i litteratur – for er den overhovedet af samme værd nu, som den var før den store skandale?
Arkivfotos.
Baggrund
11. oktober 2019

Finæsteten, der hyldede Milosevic: Portræt af nobelprisvinder Peter Handke

Den østrigske forfatter Peter Handke modtager Nobelprisen i litteratur 2019. Som politisk figur er han dybt problematisk, som forfatter er han storslået
Peter Handke kritiserede de vestlige mediers dækning af Jugoslavien-krigen, han besøgte Radovan Karadzic i Pale, var gæst i Milosevic’ krigsforbrydercelle i Haag og talte sågar ved hans begravelse i 2006. Det vidner om hans kolossale politiske naivitet og idioti.
Leder
12. oktober 2019

Skampletten på Det svenske Akademi er ikke helt vasket væk, men Tokarczuk og Handke er et stort skridt fremad

Det er et stort fremskridt, at vi nu igen diskuterer litteratur, æstetik og politik fremfor indre stridigheder i Det Svenske Akademi
Verdenspressen dækkede offentliggørelsen af nobelprismodtagerne som en stor begivenhed. Her livesendes på Göteborg bibliotek.
Baggrund
11. oktober 2019

Nobelprisvinder Olga Tokarczuk er vidtskuende, filosofisk, venstreorienteret og intellektuelt udfordrende

Hun er en af Polens mest læste forfattere. Hun har været udsat for voldsomme hadekampagner, når hun har kritiseret Polens voksende xenofobi, antisemitisme og højrenationalistiske drejning. Og så er hun en fremragende forfatter. Polske Olga Tokarczuk modtager – et år forsinket – Nobelprisen i litteratur 2018
Den polske forfatter Olga Tokarczuk er erklæret venstreorienteret. Af samme grund har hun været udsat for voldsomme hadkampagner, når hun har kritiseret Polens voksende xenofobi, antisemitisme og højrenationalistiske drejning.
Klumme
10. oktober 2019

Efter nobelfadæsen har litteraturens moralister taget over

I Sverige har vi nu fået en debat om, hvorvidt det bør være litteraturens opgave at gøre læseren til et bedre menneske, skriver forfatter og skribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg
I Sverige har vi nu fået en debat om, hvorvidt det bør være litteraturens opgave at gøre læseren til et bedre menneske, skriver forfatter og skribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg
Analyse
9. oktober 2019

Nobels litteraturpris skal afslutte et rædselsår for Det svenske Akademi

Efter et år i skandalens tegn skal Det Svenske Akademi i morgen forsøge at genvinde tilliden til verdens største litterære pris. Det sker ved at uddele ikke bare én, men to priser for 2018 og 2019. Samtidig er Akademiets genopbygning af det ramponerede renommé sket gennem en udlicitering af magt til en komité, der for over halvdelen af medlemmernes vedkommende består af folk helt udefra, mens Akademiets medlemmer er forvandlet til nikkedukker
Akademiet var tæt på at gå i opløsning eller miste retten til at uddele den årlige nobelpris i litteratur i forbindelse med alle skandalerne sidste år. Det har Anders Olsson, der blev indsat som permanent sekretær, siden indrømmet.
Note
4. oktober 2019

Hurlumhej i Det Svenske Akademi

Der oddses sædvanligvis forkert i forbindelse med modtageren af Nobelprisen i litteratur, men nu hvor plejer som bekendt er død i Det Svenske Akademi, kan det være, at gætterierne rammer plet, når der her i oktober skal uddeles hele to priser
Der oddses sædvanligvis forkert i forbindelse med modtageren af Nobelprisen i litteratur, men nu hvor plejer som bekendt er død i Det Svenske Akademi, kan det være, at gætterierne rammer plet, når der her i oktober skal uddeles hele to priser

Sider

  • Leder
    26. september 2020

    Svetlana Aleksijevitj er et af de største og vigtigste forfatterskaber i verden lige nu

    At tildele Aleksijevitj Sonningprisen lige nu midt i den kaotiske politiske situation i Hviderusland er en perfekt symbolsk politisk gestus, for landet har lige nu brug for al den støtte, det kan få i kampen mod Lukasjenkos styre
    Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj, der her ses til Louisiana Literature i 2017, står bag et af det største og vigtigste forfatterskaber i dag. Som hendes roman ’Bøn for Tjernobyl’, der er et eksempel på, hvordan store samfundsomvæltende begivenheder for alvor kan blive forstået. Havde det ikke været for denne roman og tv-serien på HBO ’Chernobyl’, der i høj grad baserer sig på hendes arbejde, ville atomkraftulykken på Tjernobyl være godt og grundigt begravet i vores nyere historie.
  • Feature
    11. februar 2017

    Læsningen af vores litteratur skal være kontrær, utidig og af den højest tænkelige kvalitet

    Bogen er ikke længere det dominerende medie. I stedet for at begræde det må vi følge litteraturen ud i det udvidede felt, for den befinder sig mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier. Her er nytiltrådte professor i Nordisk Litteratur, Dan Ringgaards bud på, hvad nordisk litteratur skal fremover
    Bogen er ikke længere det dominerende medie. I stedet for at begræde det må vi følge litteraturen ud i det udvidede felt, for den befinder sig mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier. Her er nytiltrådte professor i Nordisk Litteratur, Dan Ringgaards bud på, hvad nordisk litteratur skal fremover
  • Anmeldelse
    15. november 2019

    Den forræderiske Olga Tokarczuk

    Olga Tokarczuk er vidtskuende, filosofisk, politisk engageret og intellektuelt udfordrende – og en fremragende forfatter. Karen Syberg har genlæst forfatteren
    Olga Tokarczuk rummer meget. Hun er vidtskuende, filosofisk, politisk engageret og intellektuelt udfordrende – og en fremragende forfatter. Det er derfor en højst fortjent Nobelpris, hun vil modtage!
  • Baggrund
    14. oktober 2011

    Tranströmer forklaret

    Sidste torsdag modtog Tomas Tranströmer årets Nobelpris i litteratur med begrundelsen, at 'han i fortættede, gennemlyste billeder giver os ny adgang til det virkelige'. Hvad er det, den store svenske digter kan med sproget og ordene? For at få svar på det spørgsmål har vi bedt to forfattere og en akademiker om at forklare præcis, hvad det er, Tranströmer kan. De tre, Henrik Nordbrandt, Camilla Christensen og Birgitte Steffen Nielsen, tager hver især udgangspunkt i et selvvalgt digt
    Organisk. 'Tranströmers digte virker på mig, som om de ikke er skrevet, men åndet ind i papiret. Og ånden er til stede i hver linje. Fra hans først udgivne bog til den sidste i rækken fremtræder forfatterskabet ejendommeligt helt og organisk,' lyder det fra forfatter Henrik Nordbrandt.
  • Anmeldelse
    5. november 2016

    Det begyndte som håb, voksede til ekstase og slog om i skuffelse og vrede

    99 år efter Sovjetunionens grundlæggelse udkommer sidste bind i nobelpristager Svetlana Aleksijevitjs dokumentarcyklus ’Utopiens stemmer’ på dansk. Den er nogenlunde lige så grandios, lige så foruroligende og lige så gådefuld som det sovjetmenneske, cyklussen giver stemme
    Svetlana Aleksijevitj giver stemme til ’sovjetmennesket’ i sin dokumentarcyklus, hvor det sidste bind netop er udkommet.
  • Baggrund
    2. oktober 2020

    Fem mulige kandidater til Nobelprisen i litteratur 2020

    På torsdag offentliggøres navnet på årets modtager af verdens største litterære pris. Her er litteraturredaktørens bud på fem mulige kandidater, der afspejler vidt forskellige syn på litteratur og politiske hensyn, men som alle kan siges at ligge inden for feltet af en sædvanlig nobelprismodtager
    Jamaica Kincaid kunne være en oplagt kandidat til dette års Nobelpris i Litteratur. Hun skriver autofiktive romaner om opvækst på Antigua og om en ung caribisk piges møde med New York og den amerikanske middelklasses livsformer.
  • Kommentar
    10. december 2019

    Peter Handke har fortjent Nobelprisen

    De, der vil fratage Peter Handke Nobelprisen, må forklare, hvorfor de ønsker sig en verden, hvor den ene kunstneriske frihed ikke også er den andens
    Hvis man mener, at politiske holdninger skal bestemme over værker, skal man fratage Peter Handke prisen. Af alle andre grunde er svaret på spørgsmålet ikke så svært: Handke er en værdig modtager af Nobelprisen, skriver litteraturredaktør Peter Nielsen.
  • Baggrund
    9. oktober 2020

    Nobelprismodtager Louise Glück skriver for at hævne sig på livets tilfældigheder

    Tildelingen af årets Nobelpris i litteratur til Louise Glück overraskede mange. Men forfatterskabet er et af de mest værdsatte i USA
    Syv års psykoanalytisk terapi lærte Glück at tænke selv, som hun har udtrykt det flere gange, og forfatteren har aldrig lagt skjul på, at hendes digterarbejde har et terapeutisk anliggende: »At skrive er også en slags hævn over livets tilfældigheder: uheld, tab, smerte. Hvis du skaber noget ud af det, så har disse begivenheder ikke længere magten over dig.«