Emne

nødhjælpsorganisationer

’Vi risikerer et tidsrum, hvor folk ikke bliver reddet’

Venstre vil stoppe nødhjælpsorganisationernes redningsarbejde i Middelhavet for at fjerne incitamentet for flygtninge og migranter til at tage til Europa

Hvem stod bag angrebet på FN-konvojen?

Der hersker fortsat uvished om, hvem der stod bag angrebet på en nødhjælpskonvoj den 19. september. Sagen illustrerer, hvor vanskeligt det er at skelne mellem sandhed og propaganda i Syrien

De Hvide Hjelme og politiseringen af nødhjælpen

Syriske nødhjælpsorganisationer, der opererer i de oprørskontrollerede områder, beskylder FN for at være i lommen på det syriske regime. Men også de syriske hjælpeorganisationers påståede neutralitet forekommer tvivlsom

’Deres stemmer lyder stadig for mine ører’

Læger og hjælpearbejdere er selv blevet mål for angreb i Aleppo. Når de fortæller om deres arbejde under de stadig sværere betingelser, er det, der fylder mest for dem, de mennesker, de ikke var i stand til at redde

30.000 soldater skal angribe Mosul fra tre sider

Offensiven for at generobre Mosul fra Islamisk Stat nærmer sig. Men i modsætning til tidligere generobrede byer er Mosul en millionby. Spørgsmålet er, om en humanitær krise kan undgås

Syriens redningsfolk er blevet bombemål

Læger, sygeplejersker og redningsfolk bliver i stigende grad angrebet i den syriske borgerkrig – og særligt i den nye offensiv mod Aleppo. Ifølge Physicians for Human Rights står Assad og Rusland bag langt de fleste af de mere end 500 angreb, organisationen har registreret. Seneste offer var Khalil al-Naimi fra den legendariske redningstjeneste De Hvide Hjelme
Syrien

Assad har fuld kontrol med nødhjælpen i Syrien og bruger den som våben

Nødhjælp er blevet et våben i borgerkrigen i Syrien. Når en konvoj med nødhjælp til Aleppo bliver bombet, er det led i Assad-regimets udsultning af den belejrede oprørsby, mener flere eksperter, der kritiserer både FN og Røde Halvmåne for at være nyttige idioter i den syriske diktators plan

»Et fuldstændigt overvældende år«

I år har Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl, fået kritik for ikke at være til stede blandt andet på Lesbos, da flygtningestrømmen ramte Europa. Samtidig har han oplevet den største opbakning til sin organisation nogensinde. Men hvordan er det at brænde så meget for sin sag og samtidig få så megen kritik? Det har Information talt med ham om

Hvor er nødhjælpsorganisationerne?

Den humanitære indsats i den europæiske flygtningekrise har været mildest talt begrænset og er det stadig, selv om flere hjælpeorganisationer nu er begyndt at fundraise med de europæiske flygtningebilleder. Organisationerne har haft svært ved at omstille sig til at yde basal nødhjælp til mennesker i verdens rigeste region og støder også på bureaukratiske forhindringer

Velgørenhed på markedsvilkår

Kompetent velgørenhed kræver penge, mod og markedsvilkår. Hjælpeorganisationer skal ikke bedømmes på administrationsprocenten alene, men på hvor effektive og innovative de er i deres hjælpearbejde. Og det kræver, at de får lov at tage chancer

Sider

Mest læste

  1. Nej, det kommer ikke som en overraskelse, at medarbejdere i nødhjælpsorganisationer begår seksuelle overgreb. Overgrebene er resultatet af en syg kultur, der florerer i organisationerne
  2. Efter flere år med ekstrem tørke og en langvarig humanitær katastrofe er dele af Afrikas Horn nu ramt af usædvanlig heftig regn, der fører oversvømmelser, sygdomme og ny menneskelig nød med sig. Helt efter klimamodellernes opskrift
  3. Kompetent velgørenhed kræver penge, mod og markedsvilkår. Hjælpeorganisationer skal ikke bedømmes på administrationsprocenten alene, men på hvor effektive og innovative de er i deres hjælpearbejde. Og det kræver, at de får lov at tage chancer
  4. I det øde og golde nordvestlige hjørne af Kenya sidder 84.000 flygtninge i en lejr, der er glemt af verden. ’Jeg føler stor sorg, når jeg tænker på mit liv,’ siger en af dem, Mohammed Hassan Mohammed, somalier på flugt fra klimaødelæggelse og borgerkrig
  5. Vi giver ulandsbistand til regeringer, der fortæller deres befolkninger, at de ikke har brug for bistanden. Det er på tide, at vores bistand går hånd i hånd med krav til modtagerne, og at vi bevæger os væk fra kun at fokusere på lokalt ejerskab
  6. Hvis den civile genopbygning nærmest er umulig, hvad er så hensigten med den militære tilstedeværelse? Den kan ikke være at sende flere danske soldater afsted for at beskytte dem, der allerede er der. Til gengæld kan den give en vis mening, hvis bestræbelsen er at forhindre Taleban i på ny at overtage magten. Skal det lykkes, kræver det imidlertid mere end udenlandske tropper. Og det er her, det ægte dilemma opstår. Hvor længe skal vestlige landes soldater være stationeret, og hvor mange flere af dem skal blive ofre for Talebans og andre gruppers angreb, før tålmodigheden hører op?
  7. I dag er det et år siden, jorden skælvede og sendte haitianerne længere ned i ulykke og armod. Nødhjælpsorganisationer er strømmet til, men mangel på koordination står fortsat i vejen for en effektiv indsats
  8. Tjetjenske oprørere betragter i stigende grad civile russere som legitime mål, vurderer ekspert