Emne

nordisk litteratur

Kritik af udrejsecentrene hører til på den største og fineste scene

Man behøver ikke købe Jonas Eikas historiske analyse af baggrunden for elendighedsfremmende politiske tiltag som udrejsecentre og nedrivning af billige boliger for at værdsætte, at han brugte sin pristale på at kritisere Mette Frederiksen for kynisme og hykleri

Bogkortet giver dig overblik over Nordisk Råds litteraturpris

Som Informationlæser formodes det, at du interesserer dig for dine nordiske søskendenationer og deres kulturliv. Derfor vender og drejer vi årets nominerede til Nordisk Råds litteraturpris

De nominerede til Nordisk Råds litteraturpris tegner et mentalt kort over Norden

Hjemstavnen lever i den nordiske litteratur, men det gør den krasse kritik af vores måde at indrette samfundet på også. Hvem er vi lige nu i Norden? Og hvilke emner er vi optagede af? Det kan de bedste værker fortælle. Her er et forsøg på at trække en linje gennem årets nominerede til Nordisk Råds litteraturpris, der uddeles onsdag aften
Feministisk litteratur

’Vi er ikke interesserede i at uddanne og oplyse mænd. Og du må gerne mene, at det er radikalt’

Information har været til feministisk litteraturoplæsning i Malmø. For afgangseleverne fra Kvinnofolkhögskolans skrivekursus er litteratur, feminisme og magtkritik uadskillelige størrelser. De skriver på vrede, på sorg, på håb

Gid det var mig: Katrine Marie Guldager

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun havde skrevet – og forklarer hvorfor
Interview med Merethe Lindstrøm

’Der er noget forstemmende over dem, der skriver smukt og formfuldent om depression’

Hvordan lever man tæt på et menneske, der nogle gange ønsker at dø? Den norske forfatter Merethe Lindstrøm har skrevet en selvbiografisk roman om psykisk sygdom, mørke og frostklare landskaber. Og om at skrive sig ind i det kaos, livet også er

Nu er vi klar til noget nyt, Knausgård!

Karl Ove Knausgård afslutter sin årstidsserie med en bog, der både glimrer ved nærvær og tynges af rutiner

Læsningen af vores litteratur skal være kontrær, utidig og af den højest tænkelige kvalitet

Bogen er ikke længere det dominerende medie. I stedet for at begræde det må vi følge litteraturen ud i det udvidede felt, for den befinder sig mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier. Her er nytiltrådte professor i Nordisk Litteratur, Dan Ringgaards bud på, hvad nordisk litteratur skal fremover

Nordisk litteratur

I en digital kultur, hvor litteraturen er trådt ud i dette udvidede felt, burde det være en selvfølge, at en sangskriver kan få Nobelprisen. Poesien opstod trods alt som sang, og lyrik kommer af græsk for sang til akkompagnement af et strengeinstrument.

En kedelig og utroligt irriterende mand – og bog

Nyt tværskandinavisk forlagsprojekt med danske Gladiator og norske Pelikanen er kærkomment, men åbner med en fuser

Sider

Mest læste

  1. Man behøver ikke købe Jonas Eikas historiske analyse af baggrunden for elendighedsfremmende politiske tiltag som udrejsecentre og nedrivning af billige boliger for at værdsætte, at han brugte sin pristale på at kritisere Mette Frederiksen for kynisme og hykleri
  2. Hvordan lever man tæt på et menneske, der nogle gange ønsker at dø? Den norske forfatter Merethe Lindstrøm har skrevet en selvbiografisk roman om psykisk sygdom, mørke og frostklare landskaber. Og om at skrive sig ind i det kaos, livet også er
  3. Information har været til feministisk litteraturoplæsning i Malmø. For afgangseleverne fra Kvinnofolkhögskolans skrivekursus er litteratur, feminisme og magtkritik uadskillelige størrelser. De skriver på vrede, på sorg, på håb
  4. Karl Ove Knausgård afslutter sin årstidsserie med en bog, der både glimrer ved nærvær og tynges af rutiner
  5. Sophia Handler debuterer med en digtsamling om at blive voksen med angsten som blind passager
  6. Den svenske forfatter Marit Furn låner fra litteraturhistorien og leger med historiske kendsgerninger. I debutromanen ’Skuggan’ forestiller hun sig, at August Strindberg ikke led af forfølgelsesvanvid, men rent faktisk blev forfulgt, da han i slutningen af 1890’erne forsøgte sig som alkymist i Paris
  7. Agnes Ravatns roman ’Fugletribunalet’ handler om en voksende kærlighed mellem to fremmede. Men også om sorg, skam og ønsket om at sone
  8. Bogen er ikke længere det dominerende medie. I stedet for at begræde det må vi følge litteraturen ud i det udvidede felt, for den befinder sig mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier. Her er nytiltrådte professor i Nordisk Litteratur, Dan Ringgaards bud på, hvad nordisk litteratur skal fremover