Emne

normkritik

Kronik
27. september 2022

Skæld ikke ud på normkritikken. Den er almindelig praksis på handicapområdet

Normkritik er et nyttigt redskab til at udfordre vores ubevidste bias, gøre os nysgerrige på hinandens muligheder og begrænsninger i livet og den ulige fordeling af magt og privilegier. Det er nødvendigt for at skabe et mere inkluderende samfund
I WHO’s definition af handicap som noget samfundsskabt ligger en normkritik, skriver Emil Falster. Definitionen betyder nemlig, at personer med en funktionsnedsættelse først får et handicap i mødet med de samfundsmæssige barrierer, der er indrettet efter en krop, der ikke er fysisk begrænset.
Klumme
3. august 2022

Samtalen om kønsidentitet må aldrig reduceres til kun at være normkritisk

Der må gerne være normkritik på skemaet, men der skal også være en accept af, at langt de fleste er glade og tilfredse med det køn, de er født med, og at man også inden for rammen af de binære køn kan udfolde sig forskelligt
Der må gerne være normkritik på skemaet, men der skal også være en accept af, at langt de fleste er glade og tilfredse med det køn, de er født med, og at man også inden for rammen af de binære køn kan udfolde sig forskelligt
Læserbrev
27. juli 2022

Normstormerne udsætter sig selv for mistanke, så længe undervisningsmaterialet er hemmeligt

Normstormerne er endelig kommet ud af busken, men de forholder sig stadig ikke til det mest grundlæggende kritikpunkt: At så længe, vi ikke må se deres undervisningsmateriale, vil de være under mistanke for identitetspolitisk missionsvirksomhed
Når man insisterer på at hemmeligholde sit undervisningsmateriale som Normstormerne, udsætter man sig for skærpet mistanke, mener Nikolaj Bøgh. Her underviser Normstormerne en 9. klasse på en københavnsk folkeskole.
Kommentar
23. juli 2022

Normstormerne: Den yderste højrefløj savner en fælles fjende. Det er blevet os

LGBTQ+-elever trives markant dårligere i skolen, og over halvdelen af dem har aldrig modtaget ordentlig seksualundervisning. Derfor er Normstormerne et relevant og vigtigt projekt – men vi er blevet skydeskive for en politisk anti-LGBTQ+-ideologi
Normstormerne tager ud på folkeskoler og underviser i at tænke kritisk om normer. Her er de på besøg i en 9. klasse på en københavnsk folkeskole.
Anmeldelse
22. oktober 2021

Alcott er kendt for ’Little Women’, men hendes forfatterskab rummer en mørk side med vrede antiheltinder

Louisa May Alcott skrev sig med ’Little Women’ ind i litteraturhistorien som berømt og elsket børne- og ungdomsbogsforfatter. Nu kan du trygt gå over til den kendte ungdomsforfatters dark side
Da en ny filmatisering af ’Little Women’ ramte lærredet i 2019, blev romanen bag hyldet som tidlig feministisk litteratur. En anden og mindre kendt del af Alcotts forfatterskab blev typisk kun nævnt i bisætninger.
Kronik
9. april 2021

Hvis jeg havde været barn i dag, havde jeg nok fået et kønsskifte. Godt, jeg ikke kunne det

I stedet for at give børn hormonbehandling, skal vi måske bare give dem mere plads til at eksperimentere med kønsnormerne. Det er ikke vigtigt, om man har en tissekone eller tissemand, men at man kan være den, man vil, skriver førtidspensioneret skolelærer Laila Klitgaard i dette debatindlæg
Da jeg var barn, følte jeg mig som en dreng, og hvis jeg havde været ti år i dag, så havde jeg helt sikkert været en af de børn, som ønskede et kønsskifte. Men den mulighed var der ikke, og i dag er jeg glad for det menneske, jeg er blevet, skriver Lajla Klitgaard i denne kronik.
Kommentar
3. november 2020

Undervis i normkritik på læreruddannelsen, så lærerne kan skabe en folkeskole for alle

Folkeskolen er ikke et rart sted at være, hvis man ikke passer ind i de snævre normer, og lærerne vil gerne gøre noget ved det, men mangler redskaberne til det. Derfor skal normkritik nu på læreruddannelsens pensum, skriver repræsentanter fra syv ungdoms- og minoritetsorganisationer i dette debatindlæg.
Normkritik skal være en del af den nye læreruddannelse, så alle kan være sig selv i klasselokalet, mener syv ungdoms- og minoritetsorganisationer.
Kronik
21. august 2019

Folkekirken sidder stadig tungt på dåb, konfirmation, bryllup og begravelse

Når tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken, handler det ikke så meget om religiøsitet eller kirkegang, men om at det for flertallet bare føles mest romantisk og ’rigtigt’ at blive gift i kirken, skriver religionssociolog Mette Birla Krøll i sin kronik i spiritualitetsserien
Når tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken, handler det ikke så meget om religiøsitet eller kirkegang, men om at det for flertallet bare føles mest romantisk og ’rigtigt’ at blive gift i kirken, skriver religionssociolog Mette Birla Krøll i sin kronik i spiritualitetsserien
Læserbrev
24. april 2019

»Vi bør ikke have så travlt med at formode folks seksualitet«

Det kan være en kamp at springe ud som ikke-hetero i Danmark, men det ville lette byrden, hvis vi ikke lod seksualitet fylde så meget, som vi gør, skriver Camilla Lise Løvgren i dette debatindlæg
Anmeldelse
4. december 2018

Betty Nansens ’Kat på et varmt bliktag’ er en potent påmindelse om den klassiske dramatiks queer-arv

Genren kernefamiliekritisk nedsmeltningskomedie er sjældent sjov i Minna Johannessons veloplagte version af Tennessee Williams’ ’Kat på et varmt bliktag’, der også på passende vis afrunder Betty Nansen Teatrets nye chef Elisa Kragerups fine første sæson med teater om kampe for frihed i køn og kærlighed
Scenograf Christian har glam’et soveværelsesscenen op i sand Dallas-stil med høje kunstige guldpalmer, henkastede pailletkjoler og dekadent skinnende draperier. Det iscenesætter smukt de gyldne facader af løgne og ikke mindst den familiære invasion af det intime rum, der både er den store komiske og kritiske kraft i Kat på et varmt bliktag.

Sider