Emne

nye optagelsesregler

Leder
14. februar 2020

Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i

Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
De studerende, der kommer ud af gymnasiet med høje karakterer, klumper sig sammen på få prestigeuddannelser med høje adgangskvotienter.  Det, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), er problematisk. Og ifølge hende skal løsningen findes i et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser.
Leder
4. februar 2020

Skævheden mellem gymnasierne er vokset – det er på tide at gentænke det frie gymnasievalg

Det frie gymnasievalg er sat på prøve i Midtjylland, efter et flertal i regionsrådet har begrænset kapaciteten på de mest populære gymnasier og laver kvoter for, hvor mange udsatte elever et gymnasium må have. Det er et modigt skridt, som måske kan være med til at begrænse den voksende skævhed mellem gymnasierne
Det frie gymnasievalg er sat på prøve i Midtjylland, efter et flertal i regionsrådet har begrænset kapaciteten på de mest populære gymnasier og laver kvoter for, hvor mange udsatte elever et gymnasium må have. Det er et modigt skridt, som måske kan være med til at begrænse den voksende skævhed mellem gymnasierne
Kronik
29. januar 2020

Træk lod om studiepladser. Så undgår vi, at de riges børn automatisk kommer forrest i køen

Den sociale skævhed på universiteterne kalder på et radikalt nyt optagesystem: Lodtrækning om studiepladserne blandt kvalificerede ansøgere. Når karakterer bestemmes af de unges sociale baggrund, må de ikke afgøre deres fremtid, skriver videnskabelig assistent Michael Møller Nielsen i dette debatindlæg
Læserbrev
15. januar 2020

Optagelsesprøver på uddannelser med høje snit favoriserer elitens børn

SF viser en misforstået omsorg for unge, når de foreslår at indføre optagelsesprøver på universitetsuddannelser, der kræver et gennemsnit på mindst ti. Optagelsesprøver risikerer at føre til mere mistrivsel og favoriserer dem med en ressourcestærk baggrund, skriver studerende Marie Milling i dette debatindlæg
Læserbrev
3. juli 2018

Politiet sætter høje krav til betjente

En forlænget uddannelse skal give tid til, at de studerende fortsat har de nødvendige færdigheder, og en stopprøve sikrer, at de også er i den nødvendige form, før de kommer ud i praktisk tjeneste på politistationerne
Nyhed
3. juli 2018

RUC kæmper med lav faglighed hos studerende fra Nepal

De 143 nepalesere udgør en tredjedel af de internationale kandidatstuderende på RUC, og det påvirker det faglige niveau, fortæller undervisere og medstuderende. Mange af de studerende kommer fra Niels Brock, hvor sprogkravene er lavere end andre steder. RUC har nu strammet op på sprogkravene
På Roskilde Universitet læser 143 nepalesere som internationale kandidatstuderende – det svarer til cirka hver tredje på den ordning. Mange af dem kommer med alt for lave faglige kvalifikationer og har svært ved at forstå undervisningen på engelsk.
Nyhed
26. juni 2018

Danske politikere er ikke bekymrede for ændringen af politiets optagelsesprøve

Til efteråret afskaffes en essentiel del af politiets fysiske optagelsesprøve og kravene i to ud af fem testdiscipliner sænkes. Rigspolitiet sænker bevidst barren for at kunne optage flere elever, der til gengæld får et fire måneder forlænget uddannelsesforløb. Information har talt med danske politikere om lempelserne af politiets fysiske optagelsesprøve
Optagelseskravene på Politiskolen bliver lempet for at imødekomme den store mangel på betjente.
Nyhed
25. juni 2018

Politiet afskaffer essentiel test i fysisk optagelsesprøve

Siden politiets professionsbachelor blev forkortet til en toårig basisuddannelse i 2016 for at øge den samlede danske politistyrke, er der sket en række lempelser af politiets fysiske optagelsesprøve. Ud over at have indført en særlig omprøve vil politiet igen sænke kravene i en række øvelser og afskaffe den almene test, der har været en central del af optagelsesprøven i mere end 20 år
Den almene politimand i dag skal være i stand til at bære rundt på tungere udstyr. Men trods ønsket om øget robusthed og operativ parathed i beredskabet har politiet ikke hævet de fysiske krav til landets politibetjente – tværtimod. Her betjente i sorte kampuniformer ved byretten i København under sagen mod to unge mænd, der var mistænkt for at have hjulpet Omar el-Hussein, da han dræbte to og sårede fem personer ved Krudttønden og ved den jødiske synagoge.
Nyhed
31. juli 2014

Nyt optag på universiteter skal styres i samråd med fagfolk

Rektorerne på de danske universiteter ønsker i fremtiden at gøre optaget af studerende afhængig af, hvordan arbejdsløshedstallene for de enkelte uddannelser ser ud. Men det skal også ske i samarbejde med virksomheder og fagfolk på universitetet, siger rektorformand
Rektorerne på de danske universiteter ønsker i fremtiden at gøre optaget af studerende afhængig af, hvordan arbejdsløshedstallene for de enkelte uddannelser ser ud. Men det skal også ske i samarbejde med virksomheder og fagfolk på universitetet, siger rektorformand
Kronik
30. juli 2014

For stort fokus på karakterer, når studerende udvælges

I dag får mange tusinde unge besked på, om de er blevet optaget på en videregående uddannelse. Alt for mange risikerer dog at falde fra igen. Det kan vi lave om på ved at fokusere mindre på karaktergennemsnit fra gymnasiet og mere på eksempelvis optagelsessamtaler, når de studerende udvælges
I dag vil de 91.231, der har søgt optagelse på en videregående uddannelse, få svar på, om de er kommet ind. En del vil være optaget på baggrund af karakterer, men det er uhensigtsmæssigt, mener dagens kronikører, der anbefaler større fokus på andre kriterier.

Sider

  • Nyhed
    25. juni 2018

    Politiet afskaffer essentiel test i fysisk optagelsesprøve

    Siden politiets professionsbachelor blev forkortet til en toårig basisuddannelse i 2016 for at øge den samlede danske politistyrke, er der sket en række lempelser af politiets fysiske optagelsesprøve. Ud over at have indført en særlig omprøve vil politiet igen sænke kravene i en række øvelser og afskaffe den almene test, der har været en central del af optagelsesprøven i mere end 20 år
    Den almene politimand i dag skal være i stand til at bære rundt på tungere udstyr. Men trods ønsket om øget robusthed og operativ parathed i beredskabet har politiet ikke hævet de fysiske krav til landets politibetjente – tværtimod. Her betjente i sorte kampuniformer ved byretten i København under sagen mod to unge mænd, der var mistænkt for at have hjulpet Omar el-Hussein, da han dræbte to og sårede fem personer ved Krudttønden og ved den jødiske synagoge.
  • Kronik
    29. januar 2020

    Træk lod om studiepladser. Så undgår vi, at de riges børn automatisk kommer forrest i køen

    Den sociale skævhed på universiteterne kalder på et radikalt nyt optagesystem: Lodtrækning om studiepladserne blandt kvalificerede ansøgere. Når karakterer bestemmes af de unges sociale baggrund, må de ikke afgøre deres fremtid, skriver videnskabelig assistent Michael Møller Nielsen i dette debatindlæg
  • Leder
    4. februar 2020

    Skævheden mellem gymnasierne er vokset – det er på tide at gentænke det frie gymnasievalg

    Det frie gymnasievalg er sat på prøve i Midtjylland, efter et flertal i regionsrådet har begrænset kapaciteten på de mest populære gymnasier og laver kvoter for, hvor mange udsatte elever et gymnasium må have. Det er et modigt skridt, som måske kan være med til at begrænse den voksende skævhed mellem gymnasierne
    Det frie gymnasievalg er sat på prøve i Midtjylland, efter et flertal i regionsrådet har begrænset kapaciteten på de mest populære gymnasier og laver kvoter for, hvor mange udsatte elever et gymnasium må have. Det er et modigt skridt, som måske kan være med til at begrænse den voksende skævhed mellem gymnasierne
  • Kronik
    30. juli 2014

    For stort fokus på karakterer, når studerende udvælges

    I dag får mange tusinde unge besked på, om de er blevet optaget på en videregående uddannelse. Alt for mange risikerer dog at falde fra igen. Det kan vi lave om på ved at fokusere mindre på karaktergennemsnit fra gymnasiet og mere på eksempelvis optagelsessamtaler, når de studerende udvælges
    I dag vil de 91.231, der har søgt optagelse på en videregående uddannelse, få svar på, om de er kommet ind. En del vil være optaget på baggrund af karakterer, men det er uhensigtsmæssigt, mener dagens kronikører, der anbefaler større fokus på andre kriterier.
  • Nyhed
    26. juni 2018

    Danske politikere er ikke bekymrede for ændringen af politiets optagelsesprøve

    Til efteråret afskaffes en essentiel del af politiets fysiske optagelsesprøve og kravene i to ud af fem testdiscipliner sænkes. Rigspolitiet sænker bevidst barren for at kunne optage flere elever, der til gengæld får et fire måneder forlænget uddannelsesforløb. Information har talt med danske politikere om lempelserne af politiets fysiske optagelsesprøve
    Optagelseskravene på Politiskolen bliver lempet for at imødekomme den store mangel på betjente.
  • Læserbrev
    15. januar 2020

    Optagelsesprøver på uddannelser med høje snit favoriserer elitens børn

    SF viser en misforstået omsorg for unge, når de foreslår at indføre optagelsesprøver på universitetsuddannelser, der kræver et gennemsnit på mindst ti. Optagelsesprøver risikerer at føre til mere mistrivsel og favoriserer dem med en ressourcestærk baggrund, skriver studerende Marie Milling i dette debatindlæg
  • Leder
    14. februar 2020

    Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i

    Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
    De studerende, der kommer ud af gymnasiet med høje karakterer, klumper sig sammen på få prestigeuddannelser med høje adgangskvotienter.  Det, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), er problematisk. Og ifølge hende skal løsningen findes i et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser.