Emne

nyliberalisme

Europæerne har ikke mistet troen på staten

Amerikanerne kan have deres mistillid til staten for sig selv. I Europa kaldes der på mere stat og stærkere institutioner

Den nyliberale politik har nået sin samfundsmæssige grænse. Dens sejr bliver dens nederlag

Den økonomiske og politiske normalitet, som det svagt voksende BNP siden finanskrisen giver indtryk af, er et falsk billede af et samfund i opløsning
Kommentar

Venstrefløjen skal passe på ord som frihandel, skattetryk og populisme

Venstrefløjen bruger sproget bevidstløst. F.eks. taler man om skattetryk, selv om ordet er opfundet af velfærdsstatens modstandere. Ord skaber virkelighed, og derfor skal man passe på med at overtage modstandernes begreber

Nyliberalister bliver socialdemokrater

Det fleksible arbejdsmarked med flere kontraktansatte og færre fastansatte fører ifølge Verdensbanken til usikkerhed, social uro og politisk turbulens. Banken anbefaler derfor offentlige investeringer i uddannelse, sundhed og infrastruktur. Den institution, som prædikede det nyliberalistiske opgør med den offentlige sektor og den effektive stat, efterlyser nu en ny socialdemokratisme

Vejen til fremtiden er spærret

Bag økonomiske beregninger og politiske spil handler 2025-planen basalt set om at genetablere et tabt fremtidsbillede

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis

Jeg er min hjerne

Moderne hjerneforskning leverer et modbillede til nyliberalismens og konkurrencestatens krav om, at vi til enhver tid kan sætte os ud over vores grænser

Feminismen har et ideologisk medansvar for nyliberalismen

Kvindebevægelsen, der startede som en kritik af den kapitalistiske udbytning, er endt med i stedet at levere centrale ideer til den seneste nyliberale fase. Hvis vi vil have retfærdighed, må vi erobre ideerne tilbage, skriver den amerikanske filosof Nancy Fraser

Gensyn med den omvendte verden

De nyliberale tror, at de har sejret ad helvede til, men det er en politisk boble, der uundgåeligt vil briste. Præcis som vi så det for venstrefløjen i 1970’erne

Nyliberalisme er det nye sort

Fra venstre til højre anvender man nyliberalisme som et afpolitiseret styringsredskab. I nyliberalismens optik er politiske beslutninger et spørgsmål om nødvendigheder. Derfor må der indføres reformer, der effektivt løser de problemer, som det ineffektive demokrati ikke formår

Sider

Mest læste

  1. Fra venstre til højre anvender man nyliberalisme som et afpolitiseret styringsredskab. I nyliberalismens optik er politiske beslutninger et spørgsmål om nødvendigheder. Derfor må der indføres reformer, der effektivt løser de problemer, som det ineffektive demokrati ikke formår
  2. Overvej motivet, når ATTAC anklages for vold og antiglobalisme
  3. Kvindebevægelsen, der startede som en kritik af den kapitalistiske udbytning, er endt med i stedet at levere centrale ideer til den seneste nyliberale fase. Hvis vi vil have retfærdighed, må vi erobre ideerne tilbage, skriver den amerikanske filosof Nancy Fraser
  4. Nyrup privatiserede i sin regeringsperiode langt mere, end Fogh hidtil har gjort i sin. Men det politiske udspil om massiv udlicitering, som Venstre sendte ud for nyligt, varsler nye tider
  5. Den politiske situation i Europa er i dag lige så kaotisk og usikker som under det 16. og det 17. århundredes religionskrige, men den britiske demokratiprofessor David Held tror, at det er muligt at udvikle et kosmopolitisk demokrati i Europa Mine forældre måtte flygte fra Tyskland i 1933, og de har oplevet, hvordan det er være immigrant og leve på kanten af det britiske samfund...
  6. Hvad betyder begreber som klasse, familie, arbejde, virksomhed i dag? Sociologerne Ulrich Beck og Richard Sennett diskuterer det moderne menneskes problem med at finde rundt i virkeligheden I lever og tænker begge to for tiden som akademiske gæstearbejdere i London...
  7. Verden har længe været international – tænk bare på kirken! Problemet i dag er ikke globaliseringen, men at der er for lidt af den, og at den bruges som undskyldning for det, der burde være politik
  8. Sociologen Nils Mortensen har begået en velskrevet, velreflekteret og velkommen bog om de paradokser, der styrer vores forestillinger om individ og samfund