Emne

økologi

Fra flere sider tager landbruget små skridt mod at nedbringe klimabelastningen

Torsdag var klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen kaldt i samråd om landbrugets udledninger af klimaskadelige gasser. Forud var to nye partnerskaber kommet med deres bud på mulige reduktioner

Andelsgaarde: En ny folkebevægelse er rettidig omhu

Vi var bange for, at det var naivt at prøve at starte en ny folkebevægelse. Men det har vist sig, at det ville være naivt at lade være. Den globale kamp om jordens ressourcer, dyrkbar jord og rent drikkevand har længe været i gang, og hvorfor ikke i fællesskab værne om så stor en del af dansk landbrugsjord, som vi kan?

Straffet af naturen

På den svenske ødegård bliver idealerne om naturlighed og økologi ikke så sjældent udfordret. For eksempel af musvitter

Døden er det mindste onde, når samfundet svigter produktionsdyrene

I praksis er det umuligt at være kritisk forbruger af kød, ost og mælk, hvis man vil undgå at påføre dyrene unødig lidelse. Staten må stramme lovgivningen i stedet for at overlade dyrene til markedskræfterne

Milliarderstatning til tysk landbrug vækker vrede

Efter en miserabel kornhøst får det tyske landbrug en milliardstor statslig skadeserstatning. Men de ensporede og risikovillige storlandbrug er selv medskyldige i krisen både økonomisk og økologisk, lyder kritikken

Når vi kan se klimaproblemerne, kan vi handle på dem

På den lille ø, hvor vi holder sommerferie, er det ikke kun grønttorvet der har ændret sig i år. Samtalerne har også været anderledes. Det er ikke længere kun os og et par andre mavesure symbolanalytikere, der taler om klimaforandringer

Mere liv er ikke altid bedre

Tanken om, at liv altid er bedre end ikkeliv, og at vi, mennesket, gør det gode ved at sætte et stadigt stigende antal dyr i verden for at slagte dem eller udnytte dem til andet formål, er netop en del af den igangværende økologiske katastrofe

Foreningen Andelsgaarde: Sådan løser andelsdanmark klima- og biodiversitetskrisen

Andelstanken handler i princippet bare om, »at nogle mennesker går sammen om en sag,« som Coops foreningsdirektør Mike Dranov udtrykker det. Det er en let genkendelig historisk model, og den er skalerbar i det uendelige

Hvorfor står en mand med en ph.d.-grad op kl. 5.30 for at dyrke grøntsager til andre?

Den belgiske region Flandern er en af Europas tættest bebyggede og tættest befolkede, men appetitten på lokalt dyrkede økologiske grøntssager, man selv skal høste hos bonden, er umættelig

Det burde være de ikke-økologiske varer, der var mærket – med advarsler

Vi opfatter økologiske madvarer som særlige og eksklusive. Det er de faktisk ikke. Det er kun fordi, vi sammenligner med noget, der ikke burde serveres

Sider

Mest læste

  1. På den svenske ødegård bliver idealerne om naturlighed og økologi ikke så sjældent udfordret. For eksempel af musvitter
  2. Vi var bange for, at det var naivt at prøve at starte en ny folkebevægelse. Men det har vist sig, at det ville være naivt at lade være. Den globale kamp om jordens ressourcer, dyrkbar jord og rent drikkevand har længe været i gang, og hvorfor ikke i fællesskab værne om så stor en del af dansk landbrugsjord, som vi kan?
  3. Med en deltagerpris på 150 kr. om måneden vil nyt initiativ sætte gang i opkøb af små landbrug for at etablere bæredygtige andelsgårde
  4. Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver
  5. Læserbrev
  6. Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
  7. Når H. C. Andersen hyldede nattergalen, handlede det da kun om hans egen, menneskeskabte virkelighed? Eller har naturen faktisk også sin egen ret?
  8. I den unge samtidslitteratur vokser en erkendelse af, at mennesket ikke er altings målestok, men snarere ét blandt mange elementer i naturen. Og det præger teoridannelsen – økokritikken er tilbage med et opgør med den traditionelle naturforståelse