Emne

økologi

Stambord
4. december 2021

En suppe forandrede mit liv

Duften hos olivenmølleren i Pietrasanta og smagen af den bondske bønnesuppe fik mig til at droppe reklamelivet. Nu bor jeg i Karise og har det vildt over knoldselleri. Det er alt sammen Rie Bobergs skyld
Duften hos olivenmølleren i Pietrasanta og smagen af den bondske bønnesuppe fik mig til at droppe reklamelivet. Nu bor jeg i Karise og har det vildt over knoldselleri. Det er alt sammen Rie Bobergs skyld
Kronik
13. september 2021

Økologimærket er blevet en sutteklud for reelle samfundsforandringer. Det bør afskaffes

Økologimærket blev opfundet som et forsøg på at sikre forbrugerne miljøvenlige fødevarer og drive en omstilling i landbruget. Men i dag må vi erkende, at økologien blot er endt som et individualistisk parallelsamfund, der ikke kan løse klimakrisen, skriver erhvervspædagog og iværksætter Mikael K. Bjerre i denne kronik
Økologimærket blev opfundet som et forsøg på at sikre forbrugerne miljøvenlige fødevarer og drive en omstilling i landbruget. Men i dag må vi erkende, at økologien blot er endt som et individualistisk parallelsamfund, der ikke kan løse klimakrisen, skriver erhvervspædagog og iværksætter Mikael K. Bjerre i denne kronik
Klima
12. maj 2021

Med pyrolyse og biokul vil landbruget klare den halve klimaudfordring. Men hvad er det?

Ved den såkaldte pyrolyseproces, kendt fra blandt andet fremstilling af trækul, kan halvdelen af landbrugets udledninger af drivhusgasser neutraliseres, mener Landbrug & Fødevarer. Også i regeringens udspil til klimaaftale er pyrolyse det vigtigste tiltag. Er det klogt at satse så stærkt på en teknologi under udvikling, spørger nogle
I dag ender meget halm med at blive nedmuldet i jorden, hvorfra indhold af kulstof under forrådnelsen gradvist siver op i atmosfæren som drivhusgassen CO2. Hvis man i stedet kan binde denne CO2 på en måde, så den ikke når atmosfæren, kan klimabelastningen reduceres mærkbart.
Naturvidenskab
8. maj 2021

Computeren knuste biologernes myter, og nu ved vi, at det er sindssygt almindeligt at være ufattelig sjælden

Længe forsøgte biologer at forstå livet ved at studere deres nærmeste omgivelser i Europa og Nordamerika. Ud fra det udviklede de store teorier om, hvordan livet fungerer. Problemet er, at de teorier er forkerte. 95 procent af alt liv findes langt herfra og opfører sig helt anderledes, men det forstod vi først, da forskere kombinerede gummistøvler og kikkert med computere og store datasæt
Længe forsøgte biologer at forstå livet ved at studere deres nærmeste omgivelser i Europa og Nordamerika. Ud fra det udviklede de store teorier om, hvordan livet fungerer. Problemet er, at de teorier er forkerte. 95 procent af alt liv findes langt herfra og opfører sig helt anderledes, men det forstod vi først, da forskere kombinerede gummistøvler og kikkert med computere og store datasæt
Naturvidenskab
1. maj 2021

Biodiversiteten kom først på verdenskortet i 1992 – og da var den allerede i krise

Det kan være fristende at se naturen som et harmonisk hele, der ligger uforstyrret hen, indtil mennesket giver sig til at pille. Men det er forkert. Hør hvorfor i denne artikel, som du enten kan læse eller høre oplæst i din podcastapp
Det kan være fristende at se naturen som et harmonisk hele, der ligger uforstyrret hen, indtil mennesket giver sig til at pille. Men det er forkert. Hør hvorfor i denne artikel, som du enten kan læse eller høre oplæst i din podcastapp
Baggrund
9. november 2020

Landmand: Vi skal genfinde balancen med natur og klima

Om få dage indledes de politiske forhandlinger om landbrugets klimaindsats. Det handler om et erhverv, der blandt andet på grund af den store husdyrproduktion er kommet ud af balance med naturgrundlaget og på kollisionskurs med klimaet. Harmonien skal genfindes via nyt syn på dyreholdet, mener landmanden, der laver græsmælk
Dansk landbrug udleder i dag, hvad der svarer til 11 mio. ton CO2 årligt, og det vil man ifølge Energistyrelsen også gøre i 2030, hvis ikke der gøres noget nyt. Skal landbruget levere sine 70 procent inden 2030, skal man helt ned på fire mio. ton CO2, dvs. finde syv mio. ton i forhold til dagens niveau.
Læserbrev
31. august 2020

Økologi den mest ambitiøse løsning - både for klimaet, naturen, drikkevandet og dyrene

Når økologi bliver beskyldt for at være et svindelnummer, er det en konspiratorisk påstand. Økologien er ikke perfekt, men den er det mest ambitiøse fødevaresystem til at sikre klima, dyrevelfærd og rent drikkevand, skriver formand for Økologisk Landsforening i dette debatindlæg
Kommentar
29. august 2020

Man vælger da økologi, fordi det smager bedre. Det måtte selv min far indrømme

Det er ikke for klimaets skyld, at man vælger økologisk. Det er, fordi man ikke vil have Monsantos gift i sine havregryn, fordi smagen er bedre, og fordi man vil have kød, man ikke behøver at skamme sig over, skriver Susanne Nielsen i dette debatindlæg
’Man vælger økologi af andre årsager. Fordi man ikke vil have Bayer og Monsanto eller andre sprøjtegifte i sine havregryn og hjemmebagte boller – eller nogen andre steder. Og fordi kvaliteten er bedre,’ skriver Susanne Nielsen i denne kommentar.
Kommentar
20. august 2020

Lad dig ikke snyde – økologisk landbrug er ikke godt for hverken klimaet eller naturen

Vi bruger milliarder af skattekroner på tilskud til økologisk landbrug, fordi vi er blevet duperet af fortællingen om en naturlig og klimavenlig produktion. Men i virkeligheden er økologerne lige så store klimasyndere som resten af landbruget, skriver Knud Haugmark i dette debatindlæg.
Danske landmænd har i flere år omlagt store arealer til økologisk drift.
Leder
27. juni 2020

Roundup-producenter betaler milliarder for at forhindre retssager – men det vil ikke få anklagerne til at stilne af

Et historisk milliardbeløb skal bilægge striden om, hvorvidt verdens mest udbredte ukrudtsmiddel Roundup er kræftfremkaldende. Men hverken tvivlen eller yderligere anklager forsvinder af den grund
Hvis ikke følgerne var så voldsomme og globale, kunne man let fascineres over glyfosatstriden: Den viser vores afmagt i risikosamfundet, videnskabens manipulerbarhed og spis eller bliv spist-monopolismen, der får kæden til at køre hurtigere og hurtigere, skriver Mathias Sonne på lederplads.

Sider

  • Stambord
    4. december 2021

    En suppe forandrede mit liv

    Duften hos olivenmølleren i Pietrasanta og smagen af den bondske bønnesuppe fik mig til at droppe reklamelivet. Nu bor jeg i Karise og har det vildt over knoldselleri. Det er alt sammen Rie Bobergs skyld
    Duften hos olivenmølleren i Pietrasanta og smagen af den bondske bønnesuppe fik mig til at droppe reklamelivet. Nu bor jeg i Karise og har det vildt over knoldselleri. Det er alt sammen Rie Bobergs skyld
  • Kommentar
    20. august 2020

    Lad dig ikke snyde – økologisk landbrug er ikke godt for hverken klimaet eller naturen

    Vi bruger milliarder af skattekroner på tilskud til økologisk landbrug, fordi vi er blevet duperet af fortællingen om en naturlig og klimavenlig produktion. Men i virkeligheden er økologerne lige så store klimasyndere som resten af landbruget, skriver Knud Haugmark i dette debatindlæg.
    Danske landmænd har i flere år omlagt store arealer til økologisk drift.
  • Nyhed
    1. oktober 2007

    Kvinder er langt mere miljøbevidste end mænd

    Kvinder handler miljørigtigt og gør hvad de kan for at beskytte miljøet til daglig. Mænd er derimod skeptiske over for effekten af politisk forbrug og undlader derfor ofte at gøre noget som helst
  • Kommentar
    29. august 2020

    Man vælger da økologi, fordi det smager bedre. Det måtte selv min far indrømme

    Det er ikke for klimaets skyld, at man vælger økologisk. Det er, fordi man ikke vil have Monsantos gift i sine havregryn, fordi smagen er bedre, og fordi man vil have kød, man ikke behøver at skamme sig over, skriver Susanne Nielsen i dette debatindlæg
    ’Man vælger økologi af andre årsager. Fordi man ikke vil have Bayer og Monsanto eller andre sprøjtegifte i sine havregryn og hjemmebagte boller – eller nogen andre steder. Og fordi kvaliteten er bedre,’ skriver Susanne Nielsen i denne kommentar.
  • Kronik
    1. november 2011

    Økologi mætter ikke mange munde

    Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver
    Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.
  • Interview
    28. april 2018

    »Jeg har interviewet mange. Men jeg har aldrig oplevet en på én gang så vredladen og arrogant mand«

    Den verdensberømte sabelsluger og taljonglør Hans Rosling døde sidste år. Han efterlader sig en bog, hvor han konstaterer, at klodens sande tilstand er meget bedre end sit rygte. Og han opremser de menneskelige instinkter, der forhindrer os i at indse det. Men Rosling kunne også være en besværlig herre, forklarer hans svigerdatter og en dansk tv-vært
    Den verdensberømte sabelsluger og taljonglør Hans Rosling døde sidste år. Han efterlader sig en bog, hvor han konstaterer, at klodens sande tilstand er meget bedre end sit rygte. Og han opremser de menneskelige instinkter, der forhindrer os i at indse det. Men Rosling kunne også være en besværlig herre, forklarer hans svigerdatter og en dansk tv-vært
  • Kronik
    27. november 2008

    Dine jeans' eventyrlige rejse -hvorfor bæredygtig og etisk mode er lettere sagt end gjort

    Alt design har en historie. Spørgsmålet er blot: Hvilken historie? Hvor starter den, hvor slutter den og er det en god eller dårlig historie? Tag med et par jeans på jordomrejse fra råvarer i Afrika, Sydamerika og Australien til færdige jeans, klar til at tage med hjem
    Alle dele af tøjet, vi køber, har været på sin egen lange, globale rejse. Netop den lange rejse er grunden til, at det til tider er svært, måske endda urealistisk, at gennemkontrollere det færdige produkt.
  • Klima
    12. maj 2021

    Med pyrolyse og biokul vil landbruget klare den halve klimaudfordring. Men hvad er det?

    Ved den såkaldte pyrolyseproces, kendt fra blandt andet fremstilling af trækul, kan halvdelen af landbrugets udledninger af drivhusgasser neutraliseres, mener Landbrug & Fødevarer. Også i regeringens udspil til klimaaftale er pyrolyse det vigtigste tiltag. Er det klogt at satse så stærkt på en teknologi under udvikling, spørger nogle
    I dag ender meget halm med at blive nedmuldet i jorden, hvorfra indhold af kulstof under forrådnelsen gradvist siver op i atmosfæren som drivhusgassen CO2. Hvis man i stedet kan binde denne CO2 på en måde, så den ikke når atmosfæren, kan klimabelastningen reduceres mærkbart.