Emne

økonomisk politik

Fiskekvoter
18. januar 2022

Ballade om fordeling af kvoter til grønlandske fiskere viser, hvor sårbar Grønlands økonomi er

Grønlands regering har fra i år ændret på kvotesystemet for, hvor meget den enkelte grønlænder må fiske. Det øger riskoen for overfiskeri og vækker bekymring blandt fiskerne, fordi fisk udgør rygraden i Grønlands økonomi. Fiskerikommissionen advarer om kollaps og opfordrer til at begrænse antallet af kvoter
På grund af attraktive afsætningsmuligheder er alt for mange grønlændere de senere år gået ind i fiskeriet, og det er blevet til et politisk pres for at hæve kvoterne, siger Torben M. Andersen, der er mangeårig formand for Grønlands Økonomiske Råd. »Der er nogle af dem, der i dag fisker, som skal lave noget andet. Der er for mange fiskere og for mange små både.«
International kommentar
18. januar 2022

Joseph E. Stiglitz: Argentinas præsident har leveret et økonomisk mirakel under pandemien

Det dybt forgældede Argentina var allerede i recession, da coronaen ramte, men klog økonomisk politik fra landets nytiltrådte centrum-venstre-regering har sat gang i en bemærkelsesværdigt vellykket genopretning, som nu trues af mulige sparekrav fra IMF, skriver den nobelpristildelte økonom Joseph E. Stiglitz i dette debatindlæg
I betragtning af det rod, den nye argentinske centrum-venstre-præsident, Alberto Fernández’ regering måtte overtage sidst i 2019, har den bedrevet et økonomisk mirakel, skriver Joseph E. Stiglitz.
Kronik
18. januar 2022

Problemet er ikke regnemodellerne i sig selv, men den ekstreme centralisering af magten

At satse på mere arbejdsudbud er en rigtig og politisk beslutning, ligesom Finansministeriets regnemodeller bevæger sig i den rigtige retning. Men centraliseringen af magt i Finansministeriet og Statsministeriet vokser – og det er et problem, skriver den tidligere radikale klimaminister Martin Lidegaard i denne kronik
Manglen på arbejdskraft i både den offentlige og private sektor udgør i dag den egentlige spændetrøje i dansk økonomi og den største trussel mod den danske velfærdsstat. Tag bare den nuværende mangel på sygeplejersker, lærere, pædagoger, læger og SUSU’er, skriver Martin Lidegaard.
Læserbrev
28. december 2021

Velfærdsloven er hverken symbolpolitik eller paladsrevolution, men reelt politisk fremskridt

Velfærdsloven er ikke symbolpolitik, som Andreas Steenberg anfører, men et reelt politisk fremskridt. Den tvinger ikke politikerne til at føre en bestemt økonomisk politik, men tvinger dem ganske rimeligt til at forklare sig over for Folketinget og befolkningen, hvis de udhuler velfærden, skriver senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jon Nielsen i dette debatindlæg
Læserbrev
10. december 2021

Enhedslisten burde stoppe med at modarbejde de reformer, der kan indfri deres drømme

De Radikale har altid været klar til ikke kun at bruge pengene, men også pege på finansieringen. Det samme kan ikke siges om partierne bag velfærdsloven, der har afgivet et tomt løfte, som jeg har svært ved at tage seriøst, skriver politisk ordfører for De Radikale, Andreas Steenberg, i dette debatindlæg
Kommentar
21. oktober 2021

Pelle Dragsted: Enten forstår Ellemann ikke nationaløkonomi, ellers misinformerer han bevidst befolkningen

Pengene skal tjenes, før de kan bruges, lyder det fra Venstre i en ny kampagne mod regeringens velfærdslov. Det lyder intuitivt rigtigt, men den økonomiske politik under coronakrisen har vist det stik modsatte, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
Venstres krav til velfærdsloven er enten udtryk for en bekymrende ringe national-økonomisk indsigt, eller for at de bevidst forsøger at binde danskerne en falsk og farlig økonomisk fortælling på ærmet, skriver Pelle Dragsted i denne kommentar.
Kommentar
1. juli 2021

Pelle Dragsted: Coronakrisen har vist, at en ekspansiv finanspolitik virker. Det skal vi huske ved næste krise

Den økonomiske og finanspolitiske håndtering af coronakrisen har været en bragende succes, som fuldstændig har underkendt årtiers nyliberal markedsfundamentalisme. Det er afgørende, at vi husker disse erfaringer, når næste krise indtræffer, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
At staten betalte en god del af lønnen til de lønmodtagere, der blev sendt hjem under coronakrisen, forudsat at virksomhederne holdt fast på dem, var med til at forhindre titusindvis af afskedigelser og konkurser.
Baggrund
15. april 2021

»Åh nej. Nu stopper den tyske forfatningsdomstol igen alt godt, smukt og funktionelt i Europa«

Tysklands magtfulde forfatningsdomstol har foreløbig stoppet EU’s billiontunge coronaredningsfond. Det glade vanvid, lyder det. Men en forfatningsdomstol er faktisk en forbilledlig demokratisk institution. Og måske kunne Mette Frederiksen-Danmark også få brug for en. Information har talt med eksperter om for og imod en forfatningsdomstol
»Professor Nein« kalder magasinet Politico økonomiprofessor Bernd Lucke. Efter en klage fra professoren har Tysklands forfatningsdomstol sat EU’s 5.500 milliarder kroner tunge genopretningsfond på standby.
Læserbrev
25. juli 2019

Finansministeriets regnemodel ligner på længere sigt DREAM-modellen

Finansministeriet benytter ikke DREAM-modellen direkte. Dog ligner ministeriets model, når man kigger frem mod 2025, DREAM-modellen, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen
Læserbrev
13. juni 2019

Det er en misforståelse, at Socialdemokratiet vandt valget på stram udlændingepolitik

Socialdemokratiets valgsejr er blevet tilskrevet deres højredrejning på udlændingeområdet, men meget tyder det på, at venstredrejningen på den økonomiske politik har haft større betydning for vælgerne, skriver ph.d.-studerende i dette debatindlæg
Socialdemokratiets valgsejr er blevet tilskrevet deres højredrejning på udlændingeområdet, men meget tyder det på, at venstredrejningen på den økonomiske politik har haft større betydning for vælgerne, skriver ph.d.-studerende i dette debatindlæg

Sider