Emne

økonomisk politik

Pernille Vermund: Danskerne skal bestemme meget mere selv

Velfærdsstaten har udviklet sig fra at være en tryg hjælpende hånd til de svageste til at være et magtmiddel for politikere til at kontrollere borgerne med blandt andet afgifter på biler og vin. Og det er altid dem, der i forvejen har mindst, som bindes hårdest, når rebene strammes

USA-Tyrkiet stadig på kollissionskurs i det nordlige Syrien

Efter trusler fra Det Hvide Hus om at ødelægge tyrkisk økonomi, hvis Erdogan angriber kurderne i Syrien, er der nu ro på – men hvor længe? Foreløbig enighed om sikkerhedszone, men ikke om regionens fremtid

Lars Løkke fortrængte sin egen virkelighed i nytårstalen

Lars Løkke holdt en nytårstale, som om vi stadig levede i troen på det fælles fremskridt uden omkostninger, og som om han er statsministeren for en humanistisk, borgerlig regering. Han fortrængte med andre ord klimaets realitet, sin egen politiske platform og den politik, han selv som statsminister har gennemført

DF: Det er altafgørende for fremtidens økonomi, at vi begrænser den ikkevestlige indvandring

Jeg forstår jo principielt godt, at man som virksomhed ønsker udenlandsk arbejdskraft. Jo større udbud af arbejdskraft, jo lavere lønninger kan virksomhederne slippe af sted med. Men ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er udenlandsk arbejdskraft bestemt ingen mirakelkur – snarere tværtimod.

Italien lægger op til opgør med EU’s økonomiske politik

Italiens regering står foran et afgørende øjeblik: Tør landets to euroskeptiske regeringspartier præsentere en finanslov, der indfrier partiernes dyre valgløfter, men bringer Italien på kollisionskurs med eurozonens budgetregler? EU har allerede stemplet Italien som et »problem«

Macri skulle være Argentinas frelser. Nu skranter økonomien igen

Det var med løfter om styr på finanserne, at den forretningskyndige Mauricio Macri for to et halvt år siden blev valgt ind som Argentinas præsident og redningsmand. Men nu har Macri været tvunget til at lade landet optage et nyt rekordlån hos den Internationale Valutafond, IMF, der af mange argentinere betragtes som hovedskurken bag deres lidelser, da landet kollapsede i 2001

Økonomisk teori fører ikke til én bestemt ’nødvendighedens politik’

Finanskrisen har på en række områder flyttet den økonomiske forsknings fokus fra teori til empiri, mener postdoc i økonomi Jeppe Druedahl. Bedre data og nye computermodeller forbedrer økonomernes forståelse, men der er langtfra enighed om, hvad der er den rigtige økonomiske politik

»Australierne anser ikke længere USA for at være en pålidelig allieret«

Under Donald Trump har de fleste australiere mistet en i forvejen vakkelvorn tro på at høre under USA’s beskyttelse. Den vestlige forpost i Oceanien bliver nødt til at finde nye venner som en modvægt til Kinas aggressive militære og økonomiske politik. Men det er svært at forestille sig et realistisk alternativ eller supplement til den amerikanske sikkerhedsgaranti

Tumult i Tunesien

De største demonstrationer siden Jasminrevolutionen afspejler en enorm desillusion blandt landets arbejdsløse unge: Foregangslandet fra Det Arabiske Forår fik frihed og demokrati, men ingen økonomisk fremgang

’De fleste har lettere ved at forestille sig verdens undergang end kapitalismens endeligt’

Et græsrodsprojekt fra Cleveland i USA har inspireret Preston byråd i det nordlige England til at eksperimentere for at holde flere penge i lokalsamfundet til gavn for de svageste. Succesen har ikke kun inspireret andre engelske byer, men også Labours ledelse, der har indskrevet ideerne i partiets valgprogram

Sider

Mest læste

  1. Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik. Men for at svare fornuftigt på det spørgsmål må man først forstå, hvorfor vi har arbejdsløshed og dermed hvilken type, der er tale om, skriver tidligere overvismand og professor
  2. Rundt omkring i verden er vi vidne til en markant politisk drejning mod venstre. Spørgsmålet er nu, hvor længe Nordens socialdemokratier vil forblive urokkelige i deres tro på nyliberalismen
  3. Velfærdsstaten har udviklet sig fra at være en tryg hjælpende hånd til de svageste til at være et magtmiddel for politikere til at kontrollere borgerne med blandt andet afgifter på biler og vin. Og det er altid dem, der i forvejen har mindst, som bindes hårdest, når rebene strammes
  4. Lars Løkke holdt en nytårstale, som om vi stadig levede i troen på det fælles fremskridt uden omkostninger, og som om han er statsministeren for en humanistisk, borgerlig regering. Han fortrængte med andre ord klimaets realitet, sin egen politiske platform og den politik, han selv som statsminister har gennemført
  5. Udgifterne til ikkevestlige indvandrere og efterkommere er den største udfordring for fremtidens økonomi. Får vi ikke strammet op, bliver velfærdsstaten sat under voldsomt pres
  6. Finanskrisen har på en række områder flyttet den økonomiske forsknings fokus fra teori til empiri, mener postdoc i økonomi Jeppe Druedahl. Bedre data og nye computermodeller forbedrer økonomernes forståelse, men der er langtfra enighed om, hvad der er den rigtige økonomiske politik
  7. Det tyske handelsoverskud er skadeligt – også for Tyskland selv, siger den førende tyske økonom Marcel Fratzscher. Løsningen er ikke at eksportere mindre, men at investere og importere langt mere. Desværre tyder den tyske valgkamp ikke på, at Europas stærkeste økonomi agter at tage ansvaret for Europas fremtid på sig
  8. Italiens regering står foran et afgørende øjeblik: Tør landets to euroskeptiske regeringspartier præsentere en finanslov, der indfrier partiernes dyre valgløfter, men bringer Italien på kollisionskurs med eurozonens budgetregler? EU har allerede stemplet Italien som et »problem«