Emne

økonomisk politik

Stiglitz og Piketty skal rådgive Labour

Syv internationale topøkonomer skal hjælpe det britiske Labour-parti med at udforme en ny økonomisk politik

Kina: Vi ønsker ikke ’valutakrig’ med Vesten

Kinas Folkebank afviser, at sidste uges chokdevalueringer af renminbien er del af en bredere ny pengepolitisk strategi, men advarer om, at valuta-volatiliteten kan fortsætte i nærmeste fremtid

Krig på konkurrence

Kina er den sidste større økonomi til at løsne skud i en igangværende utilsigtet valutakrig. Meget lig en klassisk krig efterlader valutakrigen alle parter på et lavere ståsted, hvilket tvinger politikerne til at se bort fra det økonomiske quick-fix som en devaluering er

Det græske ’nej’ bør være et eksempel til efterfølgelse i hele EU

Fortsat nedskæringspolitik øger socialt armod med risiko for national selvtilstrækkelighed. Hvorfor er det så svært at forstå for Angela Merkel, Jean-Claude Juncker og resten af EU-eliten?

Den store liberalisering endte med økonomisk nedsmeltning

Ny rapport hævder, at Margaret Thatchers økonomiske liberalisering ikke, som ofte antaget, førte til øget vækst. Kritikere mener, at forfatterne glemmer det globale perspektiv

Ukrainere lider under økonomisk hestekur

Dramatisk fald i levestandarden i Ukraine følger i kølvandet på den politik, som Den Internationale Valutafond med USA’s og EU’s støtte har krævet af landet. Provinsbyen Smila er blot et af de steder, hvor indbyggerne har mærket de økonomiske reformer benhårdt

Tiden er løbet fra G7-topmøderne

Der er nok af problemer at tage fat på – fra kulstofemissioner over global handel til græsk gæld – men det er længe siden, at Vestens syv førende industrinationer var i stand til at finde fælles fodslag

Vælgerne roser økonomisk politik

Regeringen med Socialdemokraterne og Radikale i ministerkontorerne har ret godt styr på den økonomiske politik, udenrigspolitikken og miljøpolitikken. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten

Israelere vil have sikkerhed – økonomisk sikkerhed

Med én dag til valget kan den israelske højrefløj konkludere, at det i høj grad er lykkedes at få valgkampen til at handle om sikkerhed. Men truslen kommer ikke primært fra Iran, mener mange israelere. Den kommer fra forhøjede boligpriser og udpinte sociale ydelser

Økonomer: Danmark og Schweiz kan ikke sammenlignes

Det øjeblikkelige pres mod den danske krone kan ifølge økonomer ikke sammenlignes med presset på den schweiziske franc, og derfor vil den danske nationalbank heller ikke følge sine kolleger i Schweiz og lade kronen flyde frit på valutamarkederne

Sider

Mest læste

  1. Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik. Men for at svare fornuftigt på det spørgsmål må man først forstå, hvorfor vi har arbejdsløshed og dermed hvilken type, der er tale om, skriver tidligere overvismand og professor
  2. Socialdemokratiets valgsejr er blevet tilskrevet deres højredrejning på udlændingeområdet, men meget tyder det på, at venstredrejningen på den økonomiske politik har haft større betydning for vælgerne, skriver ph.d.-studerende i dette debatindlæg
  3. Rundt omkring i verden er vi vidne til en markant politisk drejning mod venstre. Spørgsmålet er nu, hvor længe Nordens socialdemokratier vil forblive urokkelige i deres tro på nyliberalismen
  4. Den grønne check kompenserer pensionister og folk med lave indkomster, så klimaafgifter ikke rammer socialt skævt. Nu vil De Radikale med deres længe ventede økonomiske 2030-plan afskaffe den helt. Det vil øge uligheden, siger eksperter. Rød blok kalder forslaget »helt vildt« og »forkert«
  5. Udgifterne til ikkevestlige indvandrere og efterkommere er den største udfordring for fremtidens økonomi. Får vi ikke strammet op, bliver velfærdsstaten sat under voldsomt pres
  6. Velfærdsstaten har udviklet sig fra at være en tryg hjælpende hånd til de svageste til at være et magtmiddel for politikere til at kontrollere borgerne med blandt andet afgifter på biler og vin. Og det er altid dem, der i forvejen har mindst, som bindes hårdest, når rebene strammes
  7. Lars Løkke holdt en nytårstale, som om vi stadig levede i troen på det fælles fremskridt uden omkostninger, og som om han er statsministeren for en humanistisk, borgerlig regering. Han fortrængte med andre ord klimaets realitet, sin egen politiske platform og den politik, han selv som statsminister har gennemført
  8. Efter trusler fra Det Hvide Hus om at ødelægge tyrkisk økonomi, hvis Erdogan angriber kurderne i Syrien, er der nu ro på – men hvor længe? Foreløbig enighed om sikkerhedszone, men ikke om regionens fremtid