Emne

økonomisk ulighed

Rapport: 117 millioner fattigdomstruede europæere er en politisk og social trussel mod Europa

117 millioner europæere er truet af fattigdom. De bor især i Syd- og Østeuropa, men det er en politisk og social trussel mod hele EU, mener tysk økonom, der kalder de officielle europæiske fattigdomstal for »skønmalerier«

Simon Emil Ammitzbøll-Bille om 3F-kampagne: I 1992 voksede hundredtusinder af børn op med arbejdsløse forældre

Bagstræberisk ønsker 3F sig tilbage til det økonomiske morads i 1992, hvor fattigdommen var lige fordelt og spredte sig over hele landet. Hvor Danmark fattedes penge. Hvor generationer voksede op i arbejdsløshed med bristede illusioner og trang økonomi. Hvor levetiden var kortere og fremtiden uvis

Socialdemokratiet svigter deres egen kamp for retfærdighed, når de mangler planen og pengene

Det virker desværre ikke som om, at Socialdemokratiet tager deres egen kamp mod økonomisk ulighed alvorligt, når de fremlægger et forslag til en fundamental forandring af velfærdsstaten, hvor både pengene og planen mangler

Nye ’selvfinansierede’ øer er ikke, hvad København har brug for

De nye øer i Københavns Havn er ikke nødvendigvis et gode for byen. For bag løftet om, at de er ’selvfinansierede’, gemmer der sig dyre grundpriser, der vil gøre øerne til et sted for de rigeste

Klima og miljø står allerøverst på dagsordenen i Davos. Løsningerne er sværere at få øje på

Uden Trump, May og Macron er den globale elite politisk amputeret ved de kommende dages økonomiske verdensforum i schweiziske Davos. Det kan i bedste fald være en chance for et reelt fokus på de største globale udfordringer, hvor klima og miljø ifølge topmødets alarmerende rapport for første gang indtager de øverste pladser

Er det etisk forsvarligt at lade fattige børn betale prisen for, at arbejdsløse tilskyndes til at arbejde?

Ulighedens fordele og ulemper kan ikke reduceres til alene at være et økonomisk spørgsmål. Dels er den økonomiske forskning ikke entydig, dels rammer uligheden mennesker, der ikke kan reagere på incitamenterne

Vi skal bekæmpe pengemagten – den største ulighed

Vi er nødt til at skelne mellem den lille og den store ulighed – der hvor koncentrationen af penge giver en markant øget politisk indflydelse. De utallige diskussioner om den lille ulighed skygger nemlig for den store, og den er den største trussel mod det demokratiske samfund, vi har i dag

Lav en skat på formuer over 7,5 millioner – det kan da ikke være så svært

Ulighed rammer underklassen hårdest, men kan blive farlig for overklassen på længere sigt. Alligevel har mange politikere travlt med forslag om helt at droppe formueskat og arveafgifter. De burde gøre det modsatte

Mette Frederiksen: Vi skal bekæmpe den ulighed, der ellers underminerer vores sammenhængskraft

Vi skal styrke den socialdemokratiske ligning mellem tryghed, tillid og retfærdighed på den ene side – og en vækstskabende erhvervspolitik på den anden side

Macrons krise er scenen for de næste årtiers klimakamp

Macron vandt magten på sit oprør fra midten. Nu har han mistet sin autoritet, fordi han er oppe imod den stærkeste politiske bevægelse i Vesten: kampen mod centrum. Dén demokratiske dynamik bliver scenen for de næste årtiers klimakamp

Sider

Mest læste

  1. Det danske system for kapitalindkomster er kompliceret og præget af mange forskellige satser og systemer. Ifølge de økonomiske vismænd bør skattesatsen være forholdsvis ensartet på forskellige typer indkomst, og det betyder, at arvebeskatningen og boligskatterne med fordel kan hæves, hvis en kommende regering vil øge skatteindtægterne
  2. Rusland er på niveau med USA, hvad økonomisk ulighed angår. Sådan var det også under sovjettiden. Men det nye er, at russerne taler meget mere om det
  3. Velfærdsstaten hævder at være til for de svageste, men i realiteten skummer middelklassen fløden, mens den nederste femtedel bliver glemt
  4. Formuekoncentrationen stiger i øjeblikket i en grad, der minder om 1800-tallet, hvor rigdom snarere var noget, man arvede, end noget man tjente. Allerede det liberale ikon Adam Smith påpegede, at det er umuligt at forsvare den udvikling moralsk. Regeringen burde sætte arveafgiften op, ikke ned
  5. Ulighed rammer underklassen hårdest, men kan blive farlig for overklassen på længere sigt. Alligevel har mange politikere travlt med forslag om helt at droppe formueskat og arveafgifter. De burde gøre det modsatte
  6. Uligheden i Danmark har været støt stigende, på trods af at få vil stille sig frem og forsvare den udvikling. Og det er ifølge professor i statskundskab Kasper Lippert-Rasmussen en fejl at tro, at det er uden betydning, at børn med præcis samme evner skal have vidt forskellige muligheder, fordi det ene er født i Nordsjælland og det andet på Vestegnen
  7. Vækstøkonomien fremmer hverken menneskelig velfærd eller bæredygtighed, mener den britiske økonom Kate Raworth. Hun foreslår derfor en radikalt ny model for økonomien, hvor succeskriteriet ikke er stigende vækstkurver, men bedst kan beskrives med ... en doughnut
  8. Fordeling af formuer og indkomster har været genstand for politiske konflikter og økonomiske debatter i årevis, men der har ikke været nogen indgående viden om udviklingen på lang sigt. Det ændrede Thomas Piketty