Emne

økonomisk ulighed

Er det etisk forsvarligt at lade fattige børn betale prisen for, at arbejdsløse tilskyndes til at arbejde?

Ulighedens fordele og ulemper kan ikke reduceres til alene at være et økonomisk spørgsmål. Dels er den økonomiske forskning ikke entydig, dels rammer uligheden mennesker, der ikke kan reagere på incitamenterne

Vi skal bekæmpe pengemagten – den største ulighed

Vi er nødt til at skelne mellem den lille og den store ulighed – der hvor koncentrationen af penge giver en markant øget politisk indflydelse. De utallige diskussioner om den lille ulighed skygger nemlig for den store, og den er den største trussel mod det demokratiske samfund, vi har i dag

Lav en skat på formuer over 7,5 millioner – det kan da ikke være så svært

Ulighed rammer underklassen hårdest, men kan blive farlig for overklassen på længere sigt. Alligevel har mange politikere travlt med forslag om helt at droppe formueskat og arveafgifter. De burde gøre det modsatte

Mette Frederiksen: Vi skal bekæmpe den ulighed, der ellers underminerer vores sammenhængskraft

Vi skal styrke den socialdemokratiske ligning mellem tryghed, tillid og retfærdighed på den ene side – og en vækstskabende erhvervspolitik på den anden side

Macrons krise er scenen for de næste årtiers klimakamp

Macron vandt magten på sit oprør fra midten. Nu har han mistet sin autoritet, fordi han er oppe imod den stærkeste politiske bevægelse i Vesten: kampen mod centrum. Dén demokratiske dynamik bliver scenen for de næste årtiers klimakamp

Demokraterne bør fokusere på kampen mod Trumps rigmandsvælde

Det er fristende for demokraterne at udnytte kontrollen over Repræsentanternes Hus til at profilere sig på forsvaret for et inkluderende USA, men de bør koncentrere sig om kampen for større økonomisk lighed

Thomas Piketty har rettet hele verdens øjne mod den voksende ulighed

Fordeling af formuer og indkomster har været genstand for politiske konflikter og økonomiske debatter i årevis, men der har ikke været nogen indgående viden om udviklingen på lang sigt. Det ændrede Thomas Piketty

Økonom: Piketty insisterer på, at spørgsmålet om ulighed slet ikke er så kompliceret

Thomas Piketty har givet os et svar på, hvad der er galt med økonomien. Og han er slet ikke færdig med at blotlægge uligheden, siger den svenske økonom Jesper Roine

S-forslag om at lempe arveafgiften i bunden er en sørgelig omgang klassekamp fra midten og op

Socialdemokratiets forslag om at hæve bundfradraget på arveafgiften lyder næsten sympatisk, men det er kun den heldigste halvdel af danskerne, der nyder godt af det

Når de rige lever længere og sundere end de fattige, har man et skævt samfund

16 år efter, at Anders Fogh som statsminister bebudede opgør med den negative sociale arv, lever den i bedste velgående. Det viser danskernes helbredstilstand

Sider

Mest læste

  1. Ulighed rammer underklassen hårdest, men kan blive farlig for overklassen på længere sigt. Alligevel har mange politikere travlt med forslag om helt at droppe formueskat og arveafgifter. De burde gøre det modsatte
  2. Fordeling af formuer og indkomster har været genstand for politiske konflikter og økonomiske debatter i årevis, men der har ikke været nogen indgående viden om udviklingen på lang sigt. Det ændrede Thomas Piketty
  3. Ulighedens fordele og ulemper kan ikke reduceres til alene at være et økonomisk spørgsmål. Dels er den økonomiske forskning ikke entydig, dels rammer uligheden mennesker, der ikke kan reagere på incitamenterne
  4. Vi skal styrke den socialdemokratiske ligning mellem tryghed, tillid og retfærdighed på den ene side – og en vækstskabende erhvervspolitik på den anden side
  5. Thomas Piketty har givet os et svar på, hvad der er galt med økonomien. Og han er slet ikke færdig med at blotlægge uligheden, siger den svenske økonom Jesper Roine
  6. Macron vandt magten på sit oprør fra midten. Nu har han mistet sin autoritet, fordi han er oppe imod den stærkeste politiske bevægelse i Vesten: kampen mod centrum. Dén demokratiske dynamik bliver scenen for de næste årtiers klimakamp
  7. Velfærdsstaten hævder at være til for de svageste, men i realiteten skummer middelklassen fløden, mens den nederste femtedel bliver glemt
  8. Vækstøkonomien fremmer hverken menneskelig velfærd eller bæredygtighed, mener den britiske økonom Kate Raworth. Hun foreslår derfor en radikalt ny model for økonomien, hvor succeskriteriet ikke er stigende vækstkurver, men bedst kan beskrives med ... en doughnut