Emne

offentlig økonomi

Kronik
27. januar 2020

Budgetloven løser et ikkeeksisterende problem og står i vejen for velfærd og klimahandling

Vi har fået fortalt, at Budgetlovens stramme bånd om den offentlige økonomi er nødvendigt for, at budgetterne ikke løber løbsk. Men dansk økonomi har været ansvarlig lige siden 1966. Lemp eller drop loven, så der bliver råd til velfærd og grøn omstilling, skriver senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jon Nielsen i dette debatindlæg
Når budgetloven skal revideres i næste måned, bør finansminister Nicolai Wammen og Folketinget lempe eller helt droppe budgetlovens underskudskrav, så vi ikke – imod sagkundskabens anbefalinger – skal stramme op på de offentlige budgetter for at få råd til merudgifter, der kun er midlertidige, mener dagens kronikør.
Læserbrev
11. juli 2019

Finansministeriets blå regnemodeller giver de resultater, ministeriet selv ønsker

De regnemodeller, Finansministeriet beregner det økonomiske råderum med, beskriver ikke den samfundsøkonomiske virkelighed. Men der findes realistiske alternativer til DREAM-modellen, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
Kommentar
2. juli 2019

Finansministeriets blå regnemodel må gøres til fortid for at sikre regeringen manøvrerum

Med regeringsskiftet må Finansministeriet, de neoklassiske økonomer og Dagbladet Information indse, at den neoliberale økonomiske teoris dominans er ved at rinde ud. Regeringen vil have regnemodeller, der afspejler den samfundsøkonomiske virkelighed, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
Læserbrev
6. maj 2019

Kunstig intelligens er dyrt at holde i form

Hvis ikke det offentlige investerer nok i at overvåge og trimme den kunstige intelligens, de bruger, så er konsekvenserne store for de svageste i samfundet, skriver forsker i dette debatindlæg
Nyhed
8. juni 2018

Kommunerne får lov til at bruge flere penge

Regeringen og KL er blevet enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2019. Kommuner får mulighed for at investere godt to milliarder kroner mere på velfærd i forhold til 2018. Men det er ikke sikkert, at borgerne vil opleve bedre service, vurderer professor
Regeringen og KL er blevet enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2019. Kommuner får mulighed for at investere godt to milliarder kroner mere på velfærd i forhold til 2018. Men det er ikke sikkert, at borgerne vil opleve bedre service, vurderer professor
Baggrund
30. maj 2018

Finansministeriet: Vi har den offentlige sektor af andre grunde end bare for at øge velstanden

Finansministeriet afviser i en ny rapport, at deres regnemodeller er ubalancerede, selvom de på de fleste områder ikke regner med dynamiske effekter af offentlige udgifter. Der mangler et empirisk grundlag for at regne dem med, og i det hele taget er en stor del af de offentlige udgifter begrundet i noget andet end bare hensynet til at øge den materielle velstand
Det er en forkert kritik at tro, at velfærdsstaten aldrig var blevet opbygget, hvis de nuværende økonomiske modeller var gældende, lyder det fra Finansministeriet.
Interview
23. maj 2018

Cepos: De negative effekter af offentligt forbrug bliver overset

Biblioteker kan gøre det mere attraktivt at være på overførselsindkomst, og skattefinansieret sundhedssystem og ældrepleje gør det mindre nødvendigt at arbejde hårdt for at tjene mange penge. Ifølge CEPOS er debatten om indregningen af dynamiske effekter af offentligt forbrug alt for ensidigt fokuseret på de potentielt positive adfærdsvirkninger. De negative bliver glemt
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS i samtale finansminister Kristian Jensen (V). Ifølge CEPOS overses de – økonomisk set – negative følgevirkninger af offentlige investeringer i debatten om Finansministeriets regnemodeller.
Interview
16. maj 2018

Overvismand: Regnemodellerne ignorerer børnehaver, så skattelettelser fremstår pænere end fortjent

Men det er – modsat Enhedslistens påstand – veldokumenteret, at lavere understøttelse fører til kortere ledighed, siger overvismand Michael Svarer, der på Informations foranledning har gransket tre hovedpunkter i partiets rapport om Finansministeriets regnemodeller
De positive effekter af offentligt forbrug er endnu ikke en del af regnemodellerne hos Finansministeriet og Det Økonomiske Råd. Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, om man bruger skattekroner på Det Kongelige Teater eller børnehaver, siger overvismand Michael Svarrer.
Læserbrev
11. april 2018

Er tv vigtigere end uddannelse, sundhed og retssikkerhed?

Det virker sådan, når man lytter til Mette Frederiksen
Nyhed
22. februar 2018

Overenskomst-forhandlinger: Historisk konflikt forude

Styrkeprøven mellem staten, Kommunernes Landsforening og de offentligt ansatte spidser til dag for dag. Og spillet om, hvem der har udvist størst forhandlingsvilje inden et eventuelt sammenbrud, er i gang
SOSUerne under demonstration for bedre løn i 2008. SOSUernes fagforening FOA er ved at gøre sig klar til en storkonflikt. Således at man havde polstret strejkekassen med yderligere 100 millioner kroner, som organisationen har kunnet hente fra fagbevægelsens milliardsalg af forsikringsselskabet Alka.

Sider

  • Interview
    23. maj 2018

    Cepos: De negative effekter af offentligt forbrug bliver overset

    Biblioteker kan gøre det mere attraktivt at være på overførselsindkomst, og skattefinansieret sundhedssystem og ældrepleje gør det mindre nødvendigt at arbejde hårdt for at tjene mange penge. Ifølge CEPOS er debatten om indregningen af dynamiske effekter af offentligt forbrug alt for ensidigt fokuseret på de potentielt positive adfærdsvirkninger. De negative bliver glemt
    Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS i samtale finansminister Kristian Jensen (V). Ifølge CEPOS overses de – økonomisk set – negative følgevirkninger af offentlige investeringer i debatten om Finansministeriets regnemodeller.
  • Nyhed
    13. februar 2012

    Hans Højheds velfærdsstat

    Qatar er verdens rigeste land, men med rigdommen følger helbreds- og lediggangs-problemer. Det forsøger emiren at gøre noget ved med et ’spring fremad’, der skal gøre Qatar uafhængig af olie- og gasindtægter fra 2030
  • Analyse
    21. juni 2008

    Nyt fokus på markedsgørelse af det offentlige

    Nyrup privatiserede i sin regeringsperiode langt mere, end Fogh hidtil har gjort i sin. Men det politiske udspil om massiv udlicitering, som Venstre sendte ud for nyligt, varsler nye tider
    Faktisk privatiserede og udliciterede Nyrup i langt højere grad, end Fogh har gjort det. På billedet river Nyrup sider ud af Foghs bog -Fra socialstat til minimalstat- under valgkampen i 2001.
  • Interview
    16. maj 2018

    Overvismand: Regnemodellerne ignorerer børnehaver, så skattelettelser fremstår pænere end fortjent

    Men det er – modsat Enhedslistens påstand – veldokumenteret, at lavere understøttelse fører til kortere ledighed, siger overvismand Michael Svarer, der på Informations foranledning har gransket tre hovedpunkter i partiets rapport om Finansministeriets regnemodeller
    De positive effekter af offentligt forbrug er endnu ikke en del af regnemodellerne hos Finansministeriet og Det Økonomiske Råd. Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, om man bruger skattekroner på Det Kongelige Teater eller børnehaver, siger overvismand Michael Svarrer.
  • 9. februar 1999

    Er det feset ind?

    BÅDE TIL VENSTRE og til højre for Socialdemokratiet holder de kæft. Og scorer stemmer på det. Venstre står fortsat til at blive Danmarks største parti. Og SF står til at blive større end partiet har været de seneste ti år...
  • Kommentar
    7. juni 2011

    Brug for realøkonomisk analyse

    Hvorfor ikke erkende det først som sidst, at der blandt økonomer navnlig makroøkonomer er en udtalt videnskabelig uenighed om, hvorledes den økonomiske virkelighed bedst forstås og analyseres. Striden står mellem realøkonomerne og markeds-fundamentalisterne
  • Kommentar
    2. juli 2019

    Finansministeriets blå regnemodel må gøres til fortid for at sikre regeringen manøvrerum

    Med regeringsskiftet må Finansministeriet, de neoklassiske økonomer og Dagbladet Information indse, at den neoliberale økonomiske teoris dominans er ved at rinde ud. Regeringen vil have regnemodeller, der afspejler den samfundsøkonomiske virkelighed, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
  • Leder
    28. september 2010

    LEDER: Den virkelige skandale

    Mailsagen, som den nu er døbt, er en af de sager, som regeringen har fået for vane at rode rundt med i månedsvis, uden at der er udsigt til, at den nogensinde bliver afklaret. Blev embedsmænd i blandt andet Sundhedsministeriet beordret til at slette mails, som har med en ubehagelig rapport om sundhedstakster at gøre eller ej?