Emne

offentlig økonomi

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste

Kronik

27. januar 2020

Budgetloven løser et ikkeeksisterende problem og står i vejen for velfærd og klimahandling

Vi har fået fortalt, at Budgetlovens stramme bånd om den offentlige økonomi er nødvendigt for, at budgetterne ikke løber løbsk. Men dansk økonomi har været ansvarlig lige siden 1966. Lemp eller drop loven, så der bliver råd til velfærd og grøn omstilling, skriver senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jon Nielsen i dette debatindlæg

Når budgetloven skal revideres i næste måned, bør finansminister Nicolai Wammen og Folketinget lempe eller helt droppe budgetlovens underskudskrav, så vi ikke – imod sagkundskabens anbefalinger – skal stramme op på de offentlige budgetter for at få råd til merudgifter, der kun er midlertidige, mener dagens kronikør.

Læserbrev

11. juli 2019

Finansministeriets blå regnemodeller giver de resultater, ministeriet selv ønsker

De regnemodeller, Finansministeriet beregner det økonomiske råderum med, beskriver ikke den samfundsøkonomiske virkelighed. Men der findes realistiske alternativer til DREAM-modellen, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg

Kommentar

2. juli 2019

Finansministeriets blå regnemodel må gøres til fortid for at sikre regeringen manøvrerum

Med regeringsskiftet må Finansministeriet, de neoklassiske økonomer og Dagbladet Information indse, at den neoliberale økonomiske teoris dominans er ved at rinde ud. Regeringen vil have regnemodeller, der afspejler den samfundsøkonomiske virkelighed, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg

Læserbrev

6. maj 2019

Kunstig intelligens er dyrt at holde i form

Hvis ikke det offentlige investerer nok i at overvåge og trimme den kunstige intelligens, de bruger, så er konsekvenserne store for de svageste i samfundet, skriver forsker i dette debatindlæg

Nyhed

8. juni 2018

Kommunerne får lov til at bruge flere penge

Regeringen og KL er blevet enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2019. Kommuner får mulighed for at investere godt to milliarder kroner mere på velfærd i forhold til 2018. Men det er ikke sikkert, at borgerne vil opleve bedre service, vurderer professor

Baggrund

30. maj 2018

Finansministeriet: Vi har den offentlige sektor af andre grunde end bare for at øge velstanden

Finansministeriet afviser i en ny rapport, at deres regnemodeller er ubalancerede, selvom de på de fleste områder ikke regner med dynamiske effekter af offentlige udgifter. Der mangler et empirisk grundlag for at regne dem med, og i det hele taget er en stor del af de offentlige udgifter begrundet i noget andet end bare hensynet til at øge den materielle velstand

Det er en forkert kritik at tro, at velfærdsstaten aldrig var blevet opbygget, hvis de nuværende økonomiske modeller var gældende, lyder det fra Finansministeriet.

Interview

23. maj 2018

Cepos: De negative effekter af offentligt forbrug bliver overset

Biblioteker kan gøre det mere attraktivt at være på overførselsindkomst, og skattefinansieret sundhedssystem og ældrepleje gør det mindre nødvendigt at arbejde hårdt for at tjene mange penge. Ifølge CEPOS er debatten om indregningen af dynamiske effekter af offentligt forbrug alt for ensidigt fokuseret på de potentielt positive adfærdsvirkninger. De negative bliver glemt

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS i samtale finansminister Kristian Jensen (V). Ifølge CEPOS overses de – økonomisk set – negative følgevirkninger af offentlige investeringer i debatten om Finansministeriets regnemodeller.

Interview

16. maj 2018

Overvismand: Regnemodellerne ignorerer børnehaver, så skattelettelser fremstår pænere end fortjent

Men det er – modsat Enhedslistens påstand – veldokumenteret, at lavere understøttelse fører til kortere ledighed, siger overvismand Michael Svarer, der på Informations foranledning har gransket tre hovedpunkter i partiets rapport om Finansministeriets regnemodeller

De positive effekter af offentligt forbrug er endnu ikke en del af regnemodellerne hos Finansministeriet og Det Økonomiske Råd. Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, om man bruger skattekroner på Det Kongelige Teater eller børnehaver, siger overvismand Michael Svarrer.

Læserbrev

11. april 2018

Er tv vigtigere end uddannelse, sundhed og retssikkerhed?

Det virker sådan, når man lytter til Mette Frederiksen

Nyhed

22. februar 2018

Overenskomst-forhandlinger: Historisk konflikt forude

Styrkeprøven mellem staten, Kommunernes Landsforening og de offentligt ansatte spidser til dag for dag. Og spillet om, hvem der har udvist størst forhandlingsvilje inden et eventuelt sammenbrud, er i gang

SOSUerne under demonstration for bedre løn i 2008. SOSUernes fagforening FOA er ved at gøre sig klar til en storkonflikt. Således at man havde polstret strejkekassen med yderligere 100 millioner kroner, som organisationen har kunnet hente fra fagbevægelsens milliardsalg af forsikringsselskabet Alka.

Sider

Interview

23. maj 2018

Cepos: De negative effekter af offentligt forbrug bliver overset
Biblioteker kan gøre det mere attraktivt at være på overførselsindkomst, og skattefinansieret sundhedssystem og ældrepleje gør det mindre nødvendigt at arbejde hårdt for at tjene mange penge. Ifølge CEPOS er debatten om indregningen af dynamiske effekter af offentligt forbrug alt for ensidigt fokuseret på de potentielt positive adfærdsvirkninger. De negative bliver glemt
Nyhed

13. februar 2012

Hans Højheds velfærdsstat
Qatar er verdens rigeste land, men med rigdommen følger helbreds- og lediggangs-problemer. Det forsøger emiren at gøre noget ved med et ’spring fremad’, der skal gøre Qatar uafhængig af olie- og gasindtægter fra 2030
Analyse

21. juni 2008

Nyt fokus på markedsgørelse af det offentlige
Nyrup privatiserede i sin regeringsperiode langt mere, end Fogh hidtil har gjort i sin. Men det politiske udspil om massiv udlicitering, som Venstre sendte ud for nyligt, varsler nye tider
Interview

16. maj 2018

Overvismand: Regnemodellerne ignorerer børnehaver, så skattelettelser fremstår pænere end fortjent
Men det er – modsat Enhedslistens påstand – veldokumenteret, at lavere understøttelse fører til kortere ledighed, siger overvismand Michael Svarer, der på Informations foranledning har gransket tre hovedpunkter i partiets rapport om Finansministeriets regnemodeller
9. februar 1999

Er det feset ind?
BÅDE TIL VENSTRE og til højre for Socialdemokratiet holder de kæft. Og scorer stemmer på det. Venstre står fortsat til at blive Danmarks største parti. Og SF står til at blive større end partiet har været de seneste ti år...
Kommentar

7. juni 2011

Brug for realøkonomisk analyse
Hvorfor ikke erkende det først som sidst, at der blandt økonomer navnlig makroøkonomer er en udtalt videnskabelig uenighed om, hvorledes den økonomiske virkelighed bedst forstås og analyseres. Striden står mellem realøkonomerne og markeds-fundamentalisterne
Kommentar

2. juli 2019

Finansministeriets blå regnemodel må gøres til fortid for at sikre regeringen manøvrerum
Med regeringsskiftet må Finansministeriet, de neoklassiske økonomer og Dagbladet Information indse, at den neoliberale økonomiske teoris dominans er ved at rinde ud. Regeringen vil have regnemodeller, der afspejler den samfundsøkonomiske virkelighed, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
Leder

28. september 2010

LEDER: Den virkelige skandale
Mailsagen, som den nu er døbt, er en af de sager, som regeringen har fået for vane at rode rundt med i månedsvis, uden at der er udsigt til, at den nogensinde bliver afklaret. Blev embedsmænd i blandt andet Sundhedsministeriet beordret til at slette mails, som har med en ubehagelig rapport om sundhedstakster at gøre eller ej?