Emne

offentlig økonomi

Finansministeriets blå regnemodeller giver de resultater, ministeriet selv ønsker

De regnemodeller, Finansministeriet beregner det økonomiske råderum med, beskriver ikke den samfundsøkonomiske virkelighed. Men der findes realistiske alternativer til DREAM-modellen, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg

Finansministeriets blå regnemodel må gøres til fortid for at sikre regeringen manøvrerum

Med regeringsskiftet må Finansministeriet, de neoklassiske økonomer og Dagbladet Information indse, at den neoliberale økonomiske teoris dominans er ved at rinde ud. Regeringen vil have regnemodeller, der afspejler den samfundsøkonomiske virkelighed, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg

Kunstig intelligens er dyrt at holde i form

Hvis ikke det offentlige investerer nok i at overvåge og trimme den kunstige intelligens, de bruger, så er konsekvenserne store for de svageste i samfundet, skriver forsker i dette debatindlæg

Kommunerne får lov til at bruge flere penge

Regeringen og KL er blevet enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2019. Kommuner får mulighed for at investere godt to milliarder kroner mere på velfærd i forhold til 2018. Men det er ikke sikkert, at borgerne vil opleve bedre service, vurderer professor

Finansministeriet: Vi har den offentlige sektor af andre grunde end bare for at øge velstanden

Finansministeriet afviser i en ny rapport, at deres regnemodeller er ubalancerede, selvom de på de fleste områder ikke regner med dynamiske effekter af offentlige udgifter. Der mangler et empirisk grundlag for at regne dem med, og i det hele taget er en stor del af de offentlige udgifter begrundet i noget andet end bare hensynet til at øge den materielle velstand

Cepos: De negative effekter af offentligt forbrug bliver overset

Biblioteker kan gøre det mere attraktivt at være på overførselsindkomst, og skattefinansieret sundhedssystem og ældrepleje gør det mindre nødvendigt at arbejde hårdt for at tjene mange penge. Ifølge CEPOS er debatten om indregningen af dynamiske effekter af offentligt forbrug alt for ensidigt fokuseret på de potentielt positive adfærdsvirkninger. De negative bliver glemt

Overvismand: Regnemodellerne ignorerer børnehaver, så skattelettelser fremstår pænere end fortjent

Men det er – modsat Enhedslistens påstand – veldokumenteret, at lavere understøttelse fører til kortere ledighed, siger overvismand Michael Svarer, der på Informations foranledning har gransket tre hovedpunkter i partiets rapport om Finansministeriets regnemodeller

Er tv vigtigere end uddannelse, sundhed og retssikkerhed?

Det virker sådan, når man lytter til Mette Frederiksen

Overenskomst-forhandlinger: Historisk konflikt forude

Styrkeprøven mellem staten, Kommunernes Landsforening og de offentligt ansatte spidser til dag for dag. Og spillet om, hvem der har udvist størst forhandlingsvilje inden et eventuelt sammenbrud, er i gang

Påstanden om, at det offentlige forbrug er historisk højt, er en sandhed med modifikationer

Regeringen hævder, at det offentlige forbrug er historisk højt. Men ser man på en længere periode, er forbruget snarere historisk lavt, lyder det fra AE-Rådet. Og regeringens målsætning om at sænke væksten i forbruget yderligere bringer os på grænsen til et ’velfærdspolitisk systemskifte’, siger professor

Sider

Mest læste

  1. Det er sin sag at indføre markedsøkonomi i et lille arktisk øsamfund - derfor står mere end ideologier på spil, når grønlænderne går til valg i dag Der er valg i Grønland - et valg, der sætter en række basale spørgsmål på dagsordenen for de politiske beslutningstagere i Nuuk...
  2. Nyrup privatiserede i sin regeringsperiode langt mere, end Fogh hidtil har gjort i sin. Men det politiske udspil om massiv udlicitering, som Venstre sendte ud for nyligt, varsler nye tider
  3. Biblioteker kan gøre det mere attraktivt at være på overførselsindkomst, og skattefinansieret sundhedssystem og ældrepleje gør det mindre nødvendigt at arbejde hårdt for at tjene mange penge. Ifølge CEPOS er debatten om indregningen af dynamiske effekter af offentligt forbrug alt for ensidigt fokuseret på de potentielt positive adfærdsvirkninger. De negative bliver glemt
  4. De regnemodeller, Finansministeriet beregner det økonomiske råderum med, beskriver ikke den samfundsøkonomiske virkelighed. Men der findes realistiske alternativer til DREAM-modellen, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
  5. Hvorfor ikke erkende det først som sidst, at der blandt økonomer navnlig makroøkonomer er en udtalt videnskabelig uenighed om, hvorledes den økonomiske virkelighed bedst forstås og analyseres. Striden står mellem realøkonomerne og markeds-fundamentalisterne
  6. Men det er – modsat Enhedslistens påstand – veldokumenteret, at lavere understøttelse fører til kortere ledighed, siger overvismand Michael Svarer, der på Informations foranledning har gransket tre hovedpunkter i partiets rapport om Finansministeriets regnemodeller
  7. Pengene fosser ud af statskassen og hverken opposition eller regering har andet at byde på end blålys
  8. Med regeringsskiftet må Finansministeriet, de neoklassiske økonomer og Dagbladet Information indse, at den neoliberale økonomiske teoris dominans er ved at rinde ud. Regeringen vil have regnemodeller, der afspejler den samfundsøkonomiske virkelighed, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg