Menu
Log ind

Emne

offentlig økonomi

Finansministeriets blå regnemodeller giver de resultater, ministeriet selv ønsker

De regnemodeller, Finansministeriet beregner det økonomiske råderum med, beskriver ikke den samfundsøkonomiske virkelighed. Men der findes realistiske alternativer til DREAM-modellen, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg

Finansministeriets blå regnemodel må gøres til fortid for at sikre regeringen manøvrerum

Med regeringsskiftet må Finansministeriet, de neoklassiske økonomer og Dagbladet Information indse, at den neoliberale økonomiske teoris dominans er ved at rinde ud. Regeringen vil have regnemodeller, der afspejler den samfundsøkonomiske virkelighed, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg

Kunstig intelligens er dyrt at holde i form

Hvis ikke det offentlige investerer nok i at overvåge og trimme den kunstige intelligens, de bruger, så er konsekvenserne store for de svageste i samfundet, skriver forsker i dette debatindlæg
Regeringen og KL er blevet enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2019. Kommuner får mulighed for at investere godt to milliarder kroner mere på velfærd i forhold til 2018. Men det er ikke sikkert, at borgerne vil opleve bedre service, vurderer professor

Kommunerne får lov til at bruge flere penge

Regeringen og KL er blevet enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2019. Kommuner får mulighed for at investere godt to milliarder kroner mere på velfærd i forhold til 2018. Men det er ikke sikkert, at borgerne vil opleve bedre service, vurderer professor
Det er en forkert kritik at tro, at velfærdsstaten aldrig var blevet opbygget, hvis de nuværende økonomiske modeller var gældende, lyder det fra Finansministeriet.

Finansministeriet: Vi har den offentlige sektor af andre grunde end bare for at øge velstanden

Finansministeriet afviser i en ny rapport, at deres regnemodeller er ubalancerede, selvom de på de fleste områder ikke regner med dynamiske effekter af offentlige udgifter. Der mangler et empirisk grundlag for at regne dem med, og i det hele taget er en stor del af de offentlige udgifter begrundet i noget andet end bare hensynet til at øge den materielle velstand

Cepos: De negative effekter af offentligt forbrug bliver overset

Biblioteker kan gøre det mere attraktivt at være på overførselsindkomst, og skattefinansieret sundhedssystem og ældrepleje gør det mindre nødvendigt at arbejde hårdt for at tjene mange penge. Ifølge CEPOS er debatten om indregningen af dynamiske effekter af offentligt forbrug alt for ensidigt fokuseret på de potentielt positive adfærdsvirkninger. De negative bliver glemt
De positive effekter af offentligt forbrug er endnu ikke en del af regnemodellerne hos Finansministeriet og Det Økonomiske Råd. Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, om man bruger skattekroner på Det Kongelige Teater eller børnehaver, siger overvismand Michael Svarrer.

Overvismand: Regnemodellerne ignorerer børnehaver, så skattelettelser fremstår pænere end fortjent

Men det er – modsat Enhedslistens påstand – veldokumenteret, at lavere understøttelse fører til kortere ledighed, siger overvismand Michael Svarer, der på Informations foranledning har gransket tre hovedpunkter i partiets rapport om Finansministeriets regnemodeller

Er tv vigtigere end uddannelse, sundhed og retssikkerhed?

Det virker sådan, når man lytter til Mette Frederiksen
SOSUerne under demonstration for bedre løn i 2008. SOSUernes fagforening FOA er ved at gøre sig klar til en storkonflikt. Således at man havde polstret strejkekassen med yderligere 100 millioner kroner, som organisationen har kunnet hente fra fagbevægelsens milliardsalg af forsikringsselskabet Alka.

Overenskomst-forhandlinger: Historisk konflikt forude

Styrkeprøven mellem staten, Kommunernes Landsforening og de offentligt ansatte spidser til dag for dag. Og spillet om, hvem der har udvist størst forhandlingsvilje inden et eventuelt sammenbrud, er i gang
Ifølge regeringen er det offentlige forbrug historisk højt. Hvis man ser på 2025-planens udvalgte periode fra 1990 til i dag, er sundhedsudgifternes andel vokset. Udgifterne til forsvar, politi mv. er til gengæld faldet. Det samme gør sig gældende for udgifter til undervisning. Ligesom forbruget af børnepasning og ældrepleje mv. er faldet i perioden. Tallene er rigtige nok, siger professor, men understreger, at en gennemgang af en længere periode afslører et lidt andet billede af det offentlige forbrug end det, regeringen ønsker at tegne.

Påstanden om, at det offentlige forbrug er historisk højt, er en sandhed med modifikationer

Regeringen hævder, at det offentlige forbrug er historisk højt. Men ser man på en længere periode, er forbruget snarere historisk lavt, lyder det fra AE-Rådet. Og regeringens målsætning om at sænke væksten i forbruget yderligere bringer os på grænsen til et ’velfærdspolitisk systemskifte’, siger professor

Sider

Mest læste

  1. Cepos: De negative effekter af offentligt forbrug bliver overset
    Biblioteker kan gøre det mere attraktivt at være på overførselsindkomst, og skattefinansieret sundhedssystem og ældrepleje gør det mindre nødvendigt at arbejde hårdt for at tjene mange penge. Ifølge CEPOS er debatten om indregningen af dynamiske effekter af offentligt forbrug alt for ensidigt fokuseret på de potentielt positive adfærdsvirkninger. De negative bliver glemt
  2. Nyt fokus på markedsgørelse af det offentlige
    Nyrup privatiserede i sin regeringsperiode langt mere, end Fogh hidtil har gjort i sin. Men det politiske udspil om massiv udlicitering, som Venstre sendte ud for nyligt, varsler nye tider
  3. Rigsrevisionen kritiserer salget af DONG
    ’Rigsrevisionen kan ikke af sagens dokumenter se, hvordan Finansministeriet ud fra beregningerne kom frem til den samlede vurdering af værdien af DONG,’ hedder det i ny beretning om det omstridte salg af energiselskabet
  4. Finansministeriets blå regnemodeller giver de resultater, ministeriet selv ønsker
    De regnemodeller, Finansministeriet beregner det økonomiske råderum med, beskriver ikke den samfundsøkonomiske virkelighed. Men der findes realistiske alternativer til DREAM-modellen, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
  5. Finansministeriets blå regnemodel må gøres til fortid for at sikre regeringen manøvrerum
    Med regeringsskiftet må Finansministeriet, de neoklassiske økonomer og Dagbladet Information indse, at den neoliberale økonomiske teoris dominans er ved at rinde ud. Regeringen vil have regnemodeller, der afspejler den samfundsøkonomiske virkelighed, skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i dette debatindlæg
  6. Påstanden om, at det offentlige forbrug er historisk højt, er en sandhed med modifikationer
    Regeringen hævder, at det offentlige forbrug er historisk højt. Men ser man på en længere periode, er forbruget snarere historisk lavt, lyder det fra AE-Rådet. Og regeringens målsætning om at sænke væksten i forbruget yderligere bringer os på grænsen til et ’velfærdspolitisk systemskifte’, siger professor
  7. Brug for realøkonomisk analyse
    Hvorfor ikke erkende det først som sidst, at der blandt økonomer navnlig makroøkonomer er en udtalt videnskabelig uenighed om, hvorledes den økonomiske virkelighed bedst forstås og analyseres. Striden står mellem realøkonomerne og markeds-fundamentalisterne
  8. Konsulenter har kronede dage