Menu
Log ind

Emne

offentlige investeringer

Det går jo godt for dansk økonomi – så hvad vil du bruge 10 mia. om året på?

Danmark har et tilbagevendende overskud på omkring 20 mia. årligt ifølge den seneste vismandsrapport. Så hvorfor ikke bruge de penge, hvor de gør godt?
Svineproduktion i Kina: Danmark støtter gennem landbrugsinvesteringsfonden Danish Agribusiness Funds (DAF) store konventionelle svinefarme. Pengene skulle egentlig gå til at fremdyrke bæredygtige fødevarer, men kritikere mener, at farmene ikke lige netop lever op til det kriterie.

Danmarks fond for bæredygtigt landbrug i udviklingslandene investerer massivt i kinesiske svinefarme

Den bistandsfinansierede landbrugsinvesteringsfond har til formål at investere i bæredygtig fødevareproduktion i udviklingslandene. Men langt størstedelen af investeringerne er gået til store konventionelle svinebrug i Kina, Sydafrika og Chile, som ifølge kritikere er alt andet end bæredygtige

Tysklands socialdemokratiske finansminister under beskydning for at fortsætte Schäubles sorte sparepolitik

Tyskland er i årevis blevet kritiseret for at føre sparepolitik og foretage for få offentlige investeringer. At det ikke vil ændre sig med den ny store koalition, antydes af det første budgetudspil fra finansminister Olaf Scholz, der kritiseres for at have skabt et »socialdemokratisk vælgerbedrag«

Tysklands ’gældsur’ er for første gang begyndt at gå baglæns

Tysklands offentlige gæld er i 2017 sunket for første gang i årtier. Tendensen øges i 2018, men det store tyske overskud skyldes nærmere gunstige og omskiftelige omstændigheder end aktiv politik
»12 mio. er, hvad vi kunne få, men denne type forskning kræver ikke dyrt udstyr osv., så 12 mio. er ret meget. Den ny viden skal gøre det muligt at medregne effekten af disse ting i de makroøkonomiske modeller,« udtaler SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.

12 millioner afsættes til at undersøge værdien af velfærd

Dagens politiske aftale om forskningsreserven afsætter 12 mio. til at undersøge de dynamiske effekter af bl.a. offentlige velfærdsinvesteringer
Ifølge regeringen er det offentlige forbrug historisk højt. Hvis man ser på 2025-planens udvalgte periode fra 1990 til i dag, er sundhedsudgifternes andel vokset. Udgifterne til forsvar, politi mv. er til gengæld faldet. Det samme gør sig gældende for udgifter til undervisning. Ligesom forbruget af børnepasning og ældrepleje mv. er faldet i perioden. Tallene er rigtige nok, siger professor, men understreger, at en gennemgang af en længere periode afslører et lidt andet billede af det offentlige forbrug end det, regeringen ønsker at tegne.

Påstanden om, at det offentlige forbrug er historisk højt, er en sandhed med modifikationer

Regeringen hævder, at det offentlige forbrug er historisk højt. Men ser man på en længere periode, er forbruget snarere historisk lavt, lyder det fra AE-Rådet. Og regeringens målsætning om at sænke væksten i forbruget yderligere bringer os på grænsen til et ’velfærdspolitisk systemskifte’, siger professor
Når udvidelsen af Københavns Metro er færdig, vil det resultere i kortere transporttid, færre biler i Indre København og mindre forurening. Men den samfundsmæssige gevinst regnes ikke med i Finansministeriets økonomiske modeller.

Selvfølgelig giver sundhed, uddannelse og infrastruktur økonomisk gevinst

Finansministeriet går nu i gang med at opdatere sine regnemodeller. Alt tyder på, at man fortsat vil udelade positive effekter af offentlige investeringer, fordi de vurderes at være vanskelige at fastslå. Det er uforståeligt, for der findes gode data, der kan vise gevinsten af alt fra opførelsen af Storebæltsbroen til uddannelse og knæoperationer

En demokratisk skandale

Ikke bare er et dansk JSF-fly væsentlig billigere at købe end et norsk, det er også meget billigere at vedligeholde, og så kan det flyve væsentlig flere timer om året – for blot at nævne nogle få besynderligheder. Hvordan det kan gå til, er et af de mange spørgsmål, som kritikerne ikke nåede at få svar på, før aftalen blev hastet på plads.

Enhedslisten: Giv en måned til at diskutere kampfly

Enhedslisten ønsker mindst 30 dage til at debattere købet af Joint Strike Fighter offentligt – inden der indgås forlig. Forslaget får ikke opbakning fra forligspartierne
På et pressemøde i Statsministeriet i går fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen, at det vil koste Danmark 20 milliarder kroner at købe de 27 F-35-kampfly, som regeringen lægger op til. Pengene skal tages fra Forsvarets budget, oplyste statsministeren. De samlede omkostninger bliver ifølge forsvarsminister Peter Christensen 56,4 milliarder kroner. Bag prisen er anskaffelse, fremtidige driftsudgifter og en risiko, som regeringen har lagt ind, oplyste forsvarsministeren.

Joint Strike Fighter giver bingo i Washington

Trods børnesygdomme og usikre budgetter er Joint Strike Fighter det rigtige valg for Danmark, mener flere danske og udenlandske eksperter

Sider

Mest læste

  1. Hvad Keynes kan bruges til
    Krisetider skaber muligheder. De liberale har grebet chancen for at virkeliggøre deres visioner om en minimalstat; velfærdsstaten og de arbejdsløse betaler prisen
  2. Regeringen har fjernet 10 mia. kr. fra lejernes opsparing
    I et årti, hvor danske boligejere har nydt godt af skattestop og skattefri værdistigninger på deres boliger, har lejerne i de almene boliger måtte se til, mens regeringen har finansieret dele af gildet med indgreb på mere end 10 milliarder kroner i lejernes kollektive opsparing
  3. Farvel til Keynes
    Gennem mere end et halvt århundrede har skiftende danske regeringer brugt keynesianismens medicin, den ekspansive finanspolitik, som modgift mod krisetider. Finanspagten kan meget vel betyde et farvel til den politik, spår økonomer
  4. Jugoslavien – en europæisk tragedie
    Der gik 10 måneder, før der brød alvorlig uro ud efter præsident Titos død i maj 1980. Og der skulle gå yderligere 10 år, før hans Jugoslavien gik i opløsning ved Sloveniens og Kroatiens udmeldelse af forbundsstaten for 10 år siden...
  5. Tysklands ’gældsur’ er for første gang begyndt at gå baglæns
    Tysklands offentlige gæld er i 2017 sunket for første gang i årtier. Tendensen øges i 2018, men det store tyske overskud skyldes nærmere gunstige og omskiftelige omstændigheder end aktiv politik
  6. EU bør indgå en pagt om beskæftigelse
    Franskmændene har netop valgt Keynes til fordel for Friedman. Og efter et par år hvor monetarismens nedskæringspolitik har sat væksten i stå og fået arbejdsløshed og ulighed til at stige, er resten af EU måske parat til at følge Frankrig. Første skridt kunne være en EU-beskæftigelsespagt som supplement til finanspagten
  7. Danske politikeres muligheder for at skabe vækst er minimale
    Trods den højlydte rumlen om vækstplaner, kan hverken blå eller rød blok gøre meget fra eller til for at hjælpe dansk økonomi ud af lavvæksten, siger økonomer. Samtidig er der kun minimal forskel i finanseffekten af de to blokkes politik
  8. Kapløbet om Afrika - anden runde
    Afrika-kortet er ved at blive tegnet på ny. Denne gang ikke af kolonimagterne, men af lokale politiske ledere, hvis største drivkraft er økonomisk grådighed Krig og kaos Aldrig siden kolonimagterne trak sig tilbage fra Afrika, har situationen været så alvorlig, som den er i øjeblikket...