På grund af mangel på arbejdskraft i byggeriet skal kommunerne til at prioritere mellem udbygning af fjernvarme, vedvarende energi og nye skoler og børnehaver. Men hvorfor er det kun de fælles offentlige investeringer, der står for skud og ikke de private spekulanters byggerier? Sådan skriver Enhedslistens Pelle Dragsted i denne kommentar
Danmark har et tilbagevendende overskud på omkring 20 mia. årligt ifølge den seneste vismandsrapport. Så hvorfor ikke bruge de penge, hvor de gør godt?
Den bistandsfinansierede landbrugsinvesteringsfond har til formål at investere i bæredygtig fødevareproduktion i udviklingslandene. Men langt størstedelen af investeringerne er gået til store konventionelle svinebrug i Kina, Sydafrika og Chile, som ifølge kritikere er alt andet end bæredygtige
Tyskland er i årevis blevet kritiseret for at føre sparepolitik og foretage for få offentlige investeringer. At det ikke vil ændre sig med den ny store koalition, antydes af det første budgetudspil fra finansminister Olaf Scholz, der kritiseres for at have skabt et »socialdemokratisk vælgerbedrag«
Tysklands offentlige gæld er i 2017 sunket for første gang i årtier. Tendensen øges i 2018, men det store tyske overskud skyldes nærmere gunstige og omskiftelige omstændigheder end aktiv politik
Regeringen hævder, at det offentlige forbrug er historisk højt. Men ser man på en længere periode, er forbruget snarere historisk lavt, lyder det fra AE-Rådet. Og regeringens målsætning om at sænke væksten i forbruget yderligere bringer os på grænsen til et ’velfærdspolitisk systemskifte’, siger professor
Finansministeriet går nu i gang med at opdatere sine regnemodeller. Alt tyder på, at man fortsat vil udelade positive effekter af offentlige investeringer, fordi de vurderes at være vanskelige at fastslå. Det er uforståeligt, for der findes gode data, der kan vise gevinsten af alt fra opførelsen af Storebæltsbroen til uddannelse og knæoperationer
Enhedslisten ønsker mindst 30 dage til at debattere købet af Joint Strike Fighter offentligt – inden der indgås forlig. Forslaget får ikke opbakning fra forligspartierne
Gennem mere end et halvt århundrede har skiftende danske regeringer brugt keynesianismens medicin, den ekspansive finanspolitik, som modgift mod krisetider. Finanspagten kan meget vel betyde et farvel til den politik, spår økonomer
Der gik 10 måneder, før der brød alvorlig uro ud efter præsident Titos død i maj 1980. Og der skulle gå yderligere 10 år, før hans Jugoslavien gik i opløsning ved Sloveniens og Kroatiens udmeldelse af forbundsstaten for 10 år siden...
Martin Ågerups opskrifter om at skabe dynamik ved at øge skellene i samfundet stammer fra en ideologi, som hører hjemme i 1800-tallets gamle industri-samfund. Det er et forsøg på at løse fremtidens problemer med fortidens opskrifter. Det vil ikke virke, tværtimod
Franskmændene har netop valgt Keynes til fordel for Friedman. Og efter et par år hvor monetarismens nedskæringspolitik har sat væksten i stå og fået arbejdsløshed og ulighed til at stige, er resten af EU måske parat til at følge Frankrig. Første skridt kunne være en EU-beskæftigelsespagt som supplement til finanspagten
Tysklands offentlige gæld er i 2017 sunket for første gang i årtier. Tendensen øges i 2018, men det store tyske overskud skyldes nærmere gunstige og omskiftelige omstændigheder end aktiv politik
Den bistandsfinansierede landbrugsinvesteringsfond har til formål at investere i bæredygtig fødevareproduktion i udviklingslandene. Men langt størstedelen af investeringerne er gået til store konventionelle svinebrug i Kina, Sydafrika og Chile, som ifølge kritikere er alt andet end bæredygtige
Krisetider skaber muligheder. De liberale har grebet chancen for at virkeliggøre deres visioner om en minimalstat; velfærdsstaten og de arbejdsløse betaler prisen