Emne

offentlige investeringer

Kommentar
26. november 2018

Det går jo godt for dansk økonomi – så hvad vil du bruge 10 mia. om året på?

Danmark har et tilbagevendende overskud på omkring 20 mia. årligt ifølge den seneste vismandsrapport. Så hvorfor ikke bruge de penge, hvor de gør godt?
Nyhed
20. oktober 2018

Danmarks fond for bæredygtigt landbrug i udviklingslandene investerer massivt i kinesiske svinefarme

Den bistandsfinansierede landbrugsinvesteringsfond har til formål at investere i bæredygtig fødevareproduktion i udviklingslandene. Men langt størstedelen af investeringerne er gået til store konventionelle svinebrug i Kina, Sydafrika og Chile, som ifølge kritikere er alt andet end bæredygtige
Svineproduktion i Kina: Danmark støtter gennem landbrugsinvesteringsfonden Danish Agribusiness Funds (DAF) store konventionelle svinefarme. Pengene skulle egentlig gå til at fremdyrke bæredygtige fødevarer, men kritikere mener, at farmene ikke lige netop lever op til det kriterie.
Analyse
5. maj 2018

Tysklands socialdemokratiske finansminister under beskydning for at fortsætte Schäubles sorte sparepolitik

Tyskland er i årevis blevet kritiseret for at føre sparepolitik og foretage for få offentlige investeringer. At det ikke vil ændre sig med den ny store koalition, antydes af det første budgetudspil fra finansminister Olaf Scholz, der kritiseres for at have skabt et »socialdemokratisk vælgerbedrag«
På tværs af den tyske presse og de tyske partier er der overvejende enighed om, at finansminister Olaf Scholz i overraskende høj grad fortsætter sin forgænger Wolfgang Schäubles økonomiske sparelinje.
Nyhed
30. december 2017

Tysklands ’gældsur’ er for første gang begyndt at gå baglæns

Tysklands offentlige gæld er i 2017 sunket for første gang i årtier. Tendensen øges i 2018, men det store tyske overskud skyldes nærmere gunstige og omskiftelige omstændigheder end aktiv politik
Nyhed
1. november 2017

12 millioner afsættes til at undersøge værdien af velfærd

Dagens politiske aftale om forskningsreserven afsætter 12 mio. til at undersøge de dynamiske effekter af bl.a. offentlige velfærdsinvesteringer
»12 mio. er, hvad vi kunne få, men denne type forskning kræver ikke dyrt udstyr osv., så 12 mio. er ret meget. Den ny viden skal gøre det muligt at medregne effekten af disse ting i de makroøkonomiske modeller,« udtaler SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.
Baggrund
30. oktober 2017

Påstanden om, at det offentlige forbrug er historisk højt, er en sandhed med modifikationer

Regeringen hævder, at det offentlige forbrug er historisk højt. Men ser man på en længere periode, er forbruget snarere historisk lavt, lyder det fra AE-Rådet. Og regeringens målsætning om at sænke væksten i forbruget yderligere bringer os på grænsen til et ’velfærdspolitisk systemskifte’, siger professor
Ifølge regeringen er det offentlige forbrug historisk højt. Hvis man ser på 2025-planens udvalgte periode fra 1990 til i dag, er sundhedsudgifternes andel vokset. Udgifterne til forsvar, politi mv. er til gengæld faldet. Det samme gør sig gældende for udgifter til undervisning. Ligesom forbruget af børnepasning og ældrepleje mv. er faldet i perioden. Tallene er rigtige nok, siger professor, men understreger, at en gennemgang af en længere periode afslører et lidt andet billede af det offentlige forbrug end det, regeringen ønsker at tegne.
Kronik
24. maj 2017

Selvfølgelig giver sundhed, uddannelse og infrastruktur økonomisk gevinst

Finansministeriet går nu i gang med at opdatere sine regnemodeller. Alt tyder på, at man fortsat vil udelade positive effekter af offentlige investeringer, fordi de vurderes at være vanskelige at fastslå. Det er uforståeligt, for der findes gode data, der kan vise gevinsten af alt fra opførelsen af Storebæltsbroen til uddannelse og knæoperationer
Når udvidelsen af Københavns Metro er færdig, vil det resultere i kortere transporttid, færre biler i Indre København og mindre forurening. Men den samfundsmæssige gevinst regnes ikke med i Finansministeriets økonomiske modeller.
Leder
11. juni 2016

En demokratisk skandale

Hvis Eurofigter har bare det mindste ret, så er Folketinget blevet ført bag lyset, og danskerne har været vidne til en vaskeægte demokratisk skandale
Nyhed
13. maj 2016

Enhedslisten: Giv en måned til at diskutere kampfly

Enhedslisten ønsker mindst 30 dage til at debattere købet af Joint Strike Fighter offentligt – inden der indgås forlig. Forslaget får ikke opbakning fra forligspartierne
Nyhed
13. maj 2016

Joint Strike Fighter giver bingo i Washington

Trods børnesygdomme og usikre budgetter er Joint Strike Fighter det rigtige valg for Danmark, mener flere danske og udenlandske eksperter
På et pressemøde i Statsministeriet i går fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen, at det vil koste Danmark 20 milliarder kroner at købe de 27 F-35-kampfly, som regeringen lægger op til. Pengene skal tages fra Forsvarets budget, oplyste statsministeren. De samlede omkostninger bliver ifølge forsvarsminister Peter Christensen 56,4 milliarder kroner. Bag prisen er anskaffelse, fremtidige driftsudgifter og en risiko, som regeringen har lagt ind, oplyste forsvarsministeren.

Sider

  • Kommentar
    23. februar 2012

    Hvad Keynes kan bruges til

    Krisetider skaber muligheder. De liberale har grebet chancen for at virkeliggøre deres visioner om en minimalstat; velfærdsstaten og de arbejdsløse betaler prisen
  • Baggrund
    1. februar 2012

    Farvel til Keynes

    Gennem mere end et halvt århundrede har skiftende danske regeringer brugt keynesianismens medicin, den ekspansive finanspolitik, som modgift mod krisetider. Finanspagten kan meget vel betyde et farvel til den politik, spår økonomer
    EU-ledere gør sig klar til det obligatoriske famliefoto ved mandagens EU-topmøde i Bruxelles. EU’s regeringschefer blev enigen om en finanspagt, som ifølge flere økonomer vil betyde, at landene fremover får svært ved at føre ekspansiv finanspolitik under lavkonjunkturer.
  • Nyhed
    30. december 2017

    Tysklands ’gældsur’ er for første gang begyndt at gå baglæns

    Tysklands offentlige gæld er i 2017 sunket for første gang i årtier. Tendensen øges i 2018, men det store tyske overskud skyldes nærmere gunstige og omskiftelige omstændigheder end aktiv politik
  • Nyhed
    17. september 2011

    10 opgaver for statsministeren

    Én nem og ni svære. Sådan kan man opgøre 10 af de største opgaver, og udfordringer, der ligger og venter på statsministerens bord
    Én nem og ni svære. Sådan kan man opgøre  10 af de største opgaver, og udfordringer, der ligger og venter på statsministerens bord
  • 23. juni 2001

    Jugoslavien – en europæisk tragedie

    Der gik 10 måneder, før der brød alvorlig uro ud efter præsident Titos død i maj 1980. Og der skulle gå yderligere 10 år, før hans Jugoslavien gik i opløsning ved Sloveniens og Kroatiens udmeldelse af forbundsstaten for 10 år siden...
  • Kommentar
    30. marts 2010

    En socialdemokratisk erhvervspolitik

    Der bør være mere politisk mod til at nedlægge unødig administration og bureaukrati og starte forfra. Det er også vigtigt, at vi ser den offentlige og den private sektor er komplementære - som hinandens forudsætninger og ikke som modsætninger - og give plads til nye typer erhverv
    Fødevarerbranchen er et af de erhverv, som bør tage chancer.
  • 3. januar 2009

    Regeringen har fjernet 10 mia. kr. fra lejernes opsparing

    I et årti, hvor danske boligejere har nydt godt af skattestop og skattefri værdistigninger på deres boliger, har lejerne i de almene boliger måtte se til, mens regeringen har finansieret dele af gildet med indgreb på mere end 10 milliarder kroner i lejernes kollektive opsparing
    Regeringen anklages for at tænke kortsigtet, når den tager penge ud af Landsbyggefonden, som på grund af indgrebene nu vil køre med underskud frem til 2020.
  • Analyse
    5. maj 2018

    Tysklands socialdemokratiske finansminister under beskydning for at fortsætte Schäubles sorte sparepolitik

    Tyskland er i årevis blevet kritiseret for at føre sparepolitik og foretage for få offentlige investeringer. At det ikke vil ændre sig med den ny store koalition, antydes af det første budgetudspil fra finansminister Olaf Scholz, der kritiseres for at have skabt et »socialdemokratisk vælgerbedrag«
    På tværs af den tyske presse og de tyske partier er der overvejende enighed om, at finansminister Olaf Scholz i overraskende høj grad fortsætter sin forgænger Wolfgang Schäubles økonomiske sparelinje.