Emne

offentlighedsloven

Artikler
Analyse
19. december 2022

Den nye regering vil have åbenhed og indsigt, men der er langtfra tale om nye landvindinger

Det skorter ikke på flotte formuleringer, når den nye regering forholder sig til udviklingen af demokratiet og offentlighedens indsigt i regeringsarbejdet. Men reelt er der ikke meget nyt
Den justerede offentlighedslov, der trådte i kraft i 2013 og fik tilnavnet ’mørklægningsloven’, var upopulær og blev kritiseret vidt og bredt ved blandt andet demonstrationer og aktioner ved Christiansborg.
Leder
5. oktober 2022

Lovet lempelse af offentlighedsloven er havnet i en syltekrukke

Justitsminister Mattias Tesfaye vil nedsætte et ekspertudvalg, der skal finde et nyt balancepunkt mellem åbenhed og mørklægning i offentlighedsloven. Men det vil være en syltekrukke
Justitsminsiter Mattias Tesfaye (S) har bebudet nedsættelse af et ekspertudvalg, der skal se på en mulig lempelse af offentlighedsloven – men det er spild af tid. Der er ikke brug for flere analyser, studier eller anden tidsrøvende udenomssnak.
Offentlighedsloven
23. august 2022

Notat fra Justitsministeriet indeholder kun få eksempler på chikane opstået som følge af aktindsigt

Flere myndigheder melder om chikane af offentligt ansatte, og derfor vil regeringen stramme offentlighedsloven. Men efter at have hørt alle ministerierne har Justitsministeriet kun modtaget få konkrete eksempler, hvor chikanen er opstået som følge af aktindsigt
Chikane af offentligt ansatte opleves som et voksende problem – især for dem, der har såkaldt borgernære funktioner som eksempelvis ansatte i politiet, fængselsbetjente, psykiatrien eller på det sociale område.
Analyse
11. august 2022

Regeringen vil sænke mørklægningsgardinerne endnu mere for at beskytte offentligt ansatte

Justitsministeriet har sendt et lovudkast i høring om ændring af offentlighedsloven, så offentlighedens mulighed for kontrol med embedsværket forringes yderligere
Justitsministeriet har sendt et lovudkast i høring om ændring af offentlighedsloven, så offentlighedens mulighed for kontrol med embedsværket forringes yderligere
Kommentar
20. maj 2021

Offentlighedsloven misbruges til at mørklægge den politiske proces. Derfor skal den revideres

Det er centralt for demokratiet, at medier og journalister kan stille os politikere til ansvar for vores beslutninger. Derfor må vi tage offentlighedsloven op til revision i Folketinget og sikre større gennemsigtighed, skriver medlem af folketinget og retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, i dette debatindlæg.
Offentlæighedsloven misbruges til at mørklægge den politiske proces og må derfor laves om, mener Karina Lorentzen Dehnhardt.
Ombudsmandens årsberetning
14. april 2021

Ombudsmanden: Corona må ikke stå i vejen for offentlighedsloven

Ombudsmanden kritiserer i sin årsberetning for 2020 især sundhedsmyndighedernes lange svartider, når pressen har søgt aktindsigt i restriktioner og nedlukninger
Ombudsmanden vurderer efter en klage fra Information, at Magnus Heunickes sms-kontakt med WHO’s generaldirektør, som Sundhedsministeriet forsøgte at mørklægge dele af, burde udleveres i sin helhed.
Offentlighedslov
10. april 2021

Det er for tidligt at gå i ekstase over Venstres udmelding om offentlighedslov

Med Venstres vilje til at genforhandle en revision af offentlighedsloven er folketingsflertallet for den omstridte ministerbetjeningsregel fordampet. Men endnu er det for tidligt at glæde sig over en kommende åbenhed, for det er usikkert, hvor langt Jakob Ellemann-Jensen reelt er villig til at gå
Minkskandalen og pandemien har øjensynligt fået Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen til at ændre sit syn på offentlighedsloven.
Leder
24. marts 2021

Med Britt Bagers partihop er der nu en ny mulighed for at få ændret offentlighedsloven

Britt Bagers skift til De Konservative forrykker Folketingets positioner i forhold til at få ændret den omstridte ministerbetjeningsregel i offentlighedsloven. S og V’s automatiske flertal mod ændringer er væk, og om godt to uger skal Folketinget netop tage stilling til en ændring af loven
Den 9. april har Nye Borgerlige et beslutningsforslag på dagsordenen, der vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om at ophæve ministerbetjeningsreglen. Det kan blive en af den slags afstemninger, der kan give folketingsmedlemmer uden for partigrupperne meget større indflydelse, end deres ene mandat berettiger til. Det gælder for eksempel Lars Løkke Rasmussen.
Nyhed
8. februar 2021

Blå partier presser på: Hykleri af Venstre ikke at tage stilling til offentlighedsloven

Gentagne gange er Venstre gået forrest i kritikken af regeringens lukkethed i håndteringen af Corona, men partiet har ikke taget stilling til ekspertgruppes anbefalinger om at lempe offentlighedsloven. Hykleri, mener flere borgerlige partier
Når man tænker på den kritik, som Venstre har rettet mod regeringen om manglende åbenhed og inddragelse under coronakrisen, er det rent hykleri, hvis de ikke vil stemme for større åbenhed, mener Nye Borgerliges frihedsordfører, Lars Boje Mathiesen.
Leder
7. maj 2020

Coronakrisen har fået Venstre til at indse, at mørklægning er uacceptabel. Nu glæder vi os til deres opgør med offentlighedsloven

Regeringen og myndighederne har været for tilbageholdende med at fremlægge de tal og data, der ligger til grund for deres beslutninger under coronakrisen. Det er derfor en god nyhed, at et flertal i Folketinget har fundet sammen i en åbenhedsalliance
Man må håbe, at Venstres nyfundne indsigt i farerne ved mørklægning vil få partiet til på den anden side af krisen at tage et opgør med den gældende offentlighedslov, for det er selvfølgelig ikke kun i den aktuelle krise, at hemmeligholdelse er uacceptabel, når der skal træffes vigtige politiske beslutninger, skriver Anton Geist i sin leder.

Sider

  • Offentlighedsloven
    23. august 2022

    Notat fra Justitsministeriet indeholder kun få eksempler på chikane opstået som følge af aktindsigt

    Flere myndigheder melder om chikane af offentligt ansatte, og derfor vil regeringen stramme offentlighedsloven. Men efter at have hørt alle ministerierne har Justitsministeriet kun modtaget få konkrete eksempler, hvor chikanen er opstået som følge af aktindsigt
    Chikane af offentligt ansatte opleves som et voksende problem – især for dem, der har såkaldt borgernære funktioner som eksempelvis ansatte i politiet, fængselsbetjente, psykiatrien eller på det sociale område.
  • Baggrund
    5. november 2012

    Tove Jensen har ventet på aktindsigt hos PET i 621 dage

    Politiets Efterretningstjeneste har med et standardsvar 19 gange udskudt at svare på Tove Jensens anmodning om aktindsigt i materiale fra Den Kolde Krig om hendes afdøde mand. Ren chikane, mener pressejurist
    ’Hvordan kan PET overvåge og registrere folk i 45 år, uden at man nogen sinde giver besked til de overvågede,’ spørger Tove Jensen, enke efter vietnamaktivisten og antinazisten Erik Jensen.
  • Baggrund
    22. juni 2015

    Hvad vil ’systemkritiske’ partier sende til folkeafstemning?

    Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance har med torsdagens folketingsvalg fået mandaterne til at leve op til deres fælles løfte om at sende centrale politiske emner til folkeafstemning. Men hverken spørgsmålet om bankunionen eller offentlighedsloven, som partierne har nævnt, er realistiske at få til folkeafstemning, vurderer jurister
    Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti sagde inden valget, at de mener, at danskerne skal have mulighed for at stemme om centrale politiske emner. Men selv om de nu har mandaterne, er det tvivlsomt, om det kommer til at ske med bl.a. spørgsmål om offentlighedsloven, som Enhedslisten gerne så som et emne for en folkeafstemning. Billedet er fra en demonstration foran Christiansborg i forbindelse med vedtagelsen af offentlighedsloven.
  • Baggrund
    28. december 2015

    Ministerier bruger flittigt kontroversiel mørklægningsbestemmelse

    Selv om paragraf 24 i offentlighedsloven om ministerbetjening skulle anvendes ’restriktivt’, har ministerierne i lovens første halvandet år brugt den omstridte paragraf til at hemmeligholde oplysninger og dokumenter i 360 tilfælde. Og kun i hver femte sag har ministerierne kompenseret ved at benytte reglen om meroffentlighed, viser den hidtil største undersøgelse af den nye offentlighedslov, som Information har gennemført
    Da et flertal i Folketinget i foråret 2013 vedtog den nye offentlighedslov, understregede daværende justitsminister Morten Bødskov (S), at paragraf 24 ikke bare skulle anvendes i flæng, men at paragraffen tværtimod skulle fortolkes og anvendes restriktivt.
  • Nyhed
    21. juli 2018

    Mor til afdød stofbruger går til Ombudsmanden – igen

    Københavns Kommune og Ankestyrelsen har afslået at give aktindsigt i den afdøde stofbruger Pernilles socialsag til hendes mor. Nu vil moren have Ombudsmanden til at se på sagen, og ifølge offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen har hun en god sag
  • Nyhed
    7. marts 2018

    Ida Auken om den svækkede Miljøstyrelse: »Det er trist ud over alle grænser«

    Demokratiet er på spil, når man rykker ministerbetjeningen væk fra Miljøstyrelsen og helt tæt på miljøminister Esben Lunde Larsen i departementet. Det mener tidligere miljøminister Ida Auken, som siger, at der er brug for virkelighedsnær, ikke ministernær, rådgivning på miljøområdet
    Ida Auken (R), der selv var miljøminister fra 2011 til 2014, begræder rundbarberingen af Miljøstyrelsen. »Omorganiseringen er et klart signal til alle medarbejdere om, at Esben Lunde Larsen vil sætte politiske interesser over faglige hensyn. Det kan ikke tolkes anderledes,« siger hun.
  • Interview
    20. marts 2018

    Kritiker fastholder: Lovforslag forringer adgang til aktindsigt

    Et lovudkast, der skal ændre på den omstridte ministerbetjeningsregel i Offentlighedsloven, kommer til at øge adgangen til aktindsigt. Det skriver Justitsministeriet i et notat som svar på kritik fra jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen. Men han fastholder, at lovforslaget forringer mere end det forbedrer.
    Jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen mener ikke, at der med et nyt lovforslag kommer mere ret til aktindsigt, tværtimod vurderer han, at der kommer nogle yderligere begrænsninger i retten til aktindsigt
  • Nyhed
    17. april 2013

    I Sverige og Norge besvares aktindsigter i løbet af få dage

    Mens én ud af fire aktindsigter er mere end en måned om at blive besvaret af danske ministerier, går det anderledes raskt for sig i Norge og Sverige. Her kan et ministerium få kritik, hvis en besvarelse trækker ud i tre dage
    I Norge og Sverige er behandlingstiden for anmodninger om aktindsigt oftest kort – så kort, at de i mange tilfælde kan få det ønskede materiale udleveret med det samme. Arkivfoto: Jørgen True