Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

omskæring

Mikael Aktor er ekstern lektor i religionsstudier og næstformand i foreningen mod omskæring af børn. Han mener, at omskæring af børn er vold, »og hverken religion eller tradition er fritaget for samfundets sanktioner over for voldelige praksisser.«

Vi må indføre en mindstealder for omskæring eller droppe vores sundhedsretlige principper

Folketinget har pligt til enten at sikre et lovgrundlag for omskæring af raske drenge, der er i overensstemmelse med formålet i sundheds- og straffeloven, eller indføre en mindstealder, så drengene selv kan vælge, skriver næstformand i Intact Denmark, Mikael Aktor, i denne kronik
Omskæring
Selv om omskæring er omdiskuteret i Danmark, er det en meget udbredt praksis verden over. På globalt plan er omkring en tredjedel af alle drenge og mænd omskåret. Fotoet her er fra Frankrig.

Begge fløje i forhudsfejden mener at have forskningen på sin side. Men så simpelt er det ikke

Omskæringsdebatten raser igen herhjemme. Både fortalerne og modstanderne af et forbud mod omskæring bruger medicinsk forskning som kasteskyts, men en gennemgang af hundredvis af studier på området viser ifølge ekspert, at videnskaben ikke har noget ensidigt at sige om det religiøse indgreb
Inger Støjberg har i Berlingske bebudet, at hun vil foreslå, at omskæring kun skal være tilladt i de første otte dage af et drengebarns liv.

Støjberg og den jødiske forhud

Selv om Inger Støjberg er totalt imod omskæring, vil hun gøre en undtagelse for jøder – især fordi hun samtidig kan ramme omskæringen af muslimske drenge, skriver hun i en kronik i Berlingske

Kunstig forhud lavet af silikone er et godt alternativ til forbud mod omskæring

Et forbud mod omskæring er ikke løsningen. I stedet kan man fremstille og bruge en slags kunstig forhud og lade den være central for ritualet for stadigvæk at imødekomme den jødiske tradition, skriver manuskriptforfatter John Ghavidel i dette debatindlæg

Vold mod børn er forbudt, derfor må også jødedommen begrænse sig til ikke at skade andre

I Danmark bliver man straffet, hvis man slår, sparker eller på anden måde udøver vold mod børn. Dog ikke, hvis man af religiøse årsager omskærer sin søn. Men religiøse hensyn vejer ikke tungere end dansk lovgivning, skriver hospicesygeplejerske Mette Gammelgaard i dette debatindlæg
»De ophidsede mænd burde måske i stedet for at opfatte Sofie Linde som en trussel, der ikke har noget med dem at gøre, acceptere den symbolske kastration og erkende, at hun rejser et civilisatorisk problem, de ikke kan unddrage sig,« skriver Karen Syberg i denne klumme.

Mænds frygt for symbolsk kastration gennemsyrer både omskærings- og sexismedebatten

Jeg opfatter omskæring som en symbolsk kastration, der skal vise, at man erkender, at man har mangler. Og at den derfor er forudsætningen for, at man kan indtræde i et fællesskab. Sådan en erkendelse af egne mangler ville også gavne mange mænd, der råber højt i sexismedebatten, skriver journalist Karen Syberg i dette debatindlæg
Særligt for ortodokse jøder er omskæring af nyfødte drengebørn en vigtig, religiøs tradition.

Omskæringsdebatten begynder med en pagt mellem Gud og Abraham

Debatten om omskæring kører på højtryk, og argumenter og holdninger flyver rundt i den evige diskussion, der på den ene side hævder barnets fysiske ukrænkelighed, og på den anden side værner om retten til religionsfrihed. Information giver et indblik i den tudsegamle tradition
’Efter fredningen af omskæringen slog statsministeren fast, at Danmark lukker af for strandede, nødstedte, forældreløse børn i nedbrændte lejre og børn, hvis forældre gik i terrorens tjeneste. Konsekvensen i moralen er klar som mudder,’ skriver Georg Metz i denne kommentar.

Georg Metz: Statsministeren skal passe på, at hun ikke lader sig forføre af tidens autokratiske tendenser

Proportionernes trange kår fra midten og udefter

Trykkefrihedsselskabet står ikke bag nogen kampagne imod omskæring

Når Trykkefrihedsselskabet beskyldes for at være islamofober, der tager jøder som gidsler i omskæringsdebatten for at ramme muslimer, er det skudt helt forbi. Vi værner om det frie ord og har slet ingen holdning til omskæring, skriver formand for Trykkefrihedsselskabet, Aia Fog, i dette debatindlæg
Lægeudstyr til at foretage en omskæring.

Fortalere for omskæringsforbud glemmer, at mennesket ikke bare er krop. Det er et åndsvæsen

I debatten om omskæring har misforstået omsorg vendt sig til intolerance. Det er ærgerligt, at den primære betragtning af mennesket i dag er materiel. For mennesket er både et ånds- og kulturbærende væsen, skriver teologistuderende Freja Cæcilie Petri Bondgaard i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Vi må indføre en mindstealder for omskæring eller droppe vores sundhedsretlige principper
    Folketinget har pligt til enten at sikre et lovgrundlag for omskæring af raske drenge, der er i overensstemmelse med formålet i sundheds- og straffeloven, eller indføre en mindstealder, så drengene selv kan vælge, skriver næstformand i Intact Denmark, Mikael Aktor, i denne kronik
  2. Begge fløje i forhudsfejden mener at have forskningen på sin side. Men så simpelt er det ikke
    Omskæringsdebatten raser igen herhjemme. Både fortalerne og modstanderne af et forbud mod omskæring bruger medicinsk forskning som kasteskyts, men en gennemgang af hundredvis af studier på området viser ifølge ekspert, at videnskaben ikke har noget ensidigt at sige om det religiøse indgreb
  3. Kritik af omskæring er båret frem af islamofober, der vil begrænse muslimers frihed
    Det er højrefløjens unuancerede islamkritik, der har banet vejen for diskussionen om et omskæringsforbud. Det kan ende i en ideologisk totalitarisme, der negligerer ethvert hensyn til religiøse og kulturelle traditioner, skriver sognepræst Peter Grønlykke i dette debatindlæg
  4. Forhudsamputation har altid konsekvenser
    Selv når omskæring af små drenge går ’godt’, har det konsekvenser for resten af livet – især for den seksuelle del. For uden forhud nedsættes følsomheden, hvilket kan blive en forbandelse, når mænd er kommet bare en smule op i alderen.
  5. Fortalere for omskæringsforbud glemmer, at mennesket ikke bare er krop. Det er et åndsvæsen
    I debatten om omskæring har misforstået omsorg vendt sig til intolerance. Det er ærgerligt, at den primære betragtning af mennesket i dag er materiel. For mennesket er både et ånds- og kulturbærende væsen, skriver teologistuderende Freja Cæcilie Petri Bondgaard i dette debatindlæg
  6. Den store forhudsfejde mellem Krasnik og Frisch er omskæringsdebatten i en nøddeskal
    Forsker Morten Frisch og chefredaktør Martin Krasnik er i årevis tørnet sammen i debatten om drengeomskæring. En debat, præget af hård retorik, mistænkeliggørelse af modstandere og ikke mindst anklager om bias i forskningen. I denne uge kulminerede fejden mellem de to foreløbigt med en kendelse i Pressenævnet
  7. Vold mod børn er forbudt, derfor må også jødedommen begrænse sig til ikke at skade andre
    I Danmark bliver man straffet, hvis man slår, sparker eller på anden måde udøver vold mod børn. Dog ikke, hvis man af religiøse årsager omskærer sin søn. Men religiøse hensyn vejer ikke tungere end dansk lovgivning, skriver hospicesygeplejerske Mette Gammelgaard i dette debatindlæg
  8. Kultur sætter altid spor på børns kroppe
    Ramaskriget over jøders og muslimers omskæring af drenge lyder igen og igen. Men alle kulturer griber ind over for barnekroppen. F.eks. opererer vi stritører eller deformiteter på kroppen, for at forebygge mobning, som i sig selv har rod i kulturelle kropsidealer