Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

opera

Hunter Hunt-Hendrix er hovedarkitekten bag Liturgy og den nye udgivelse ’Origin of the Alimonies’.

Liturgys metalopera er et fascinerende bæst

Wagnerske ambitioner, black metal, esoterisk filosofi og transaktivisme. Liturgys nye operaeksperiment er en stor mundfuld, men for det meste bærer eksperimentet frugt
»I sin kunstneriske modenhed formår Sine Bundgaard at synge en kvinde uden alder og forekommer mig at blomstre som aldrig før både som kunstner, kvinde og sanger,« skriver anmelder Camilla Marie Dahlgreen om opsætningen af ’La Voix Humaine’.

Lille opera kan godt være stor kunst. Fransk drama i Operaen i nutidig opsætning

Det er bar og ærlig kunst, der går tæt på, når Sine Bundgaard synger sig gennem monodramaet ’La voix humane’ i Kamilla Wargo Breklings smukke opsætning på Takkelloftet
I en opgang i Sydhavnen bliver beboernes opslag og sedler gjort til selvstændige stemmer, som kommentar til byens vekslen mellem det private og det offentlige rum. Foto: Alexander Banck-Petersen.

Duncan House er en vedkommende opera om at bo sammen hver for sig

Klang-festivalens kammeropera går tæt på livet i en engelsk boligblok. Opgangens beboere kommunikerer gennem sedler og opslag, der gennem sang materialiseres til selvstændige stemmer
Diskussionen om, hvorvidt der skal være musicals på Det Kongelige Teater, bør ikke dreje sig om personlig smag og høj eller lav stil, men om det professionelle håndværk, der lægges bag, skriver Valdemar Lønsted i denne kommentar. Fotoet er et arkivfoto.

Musicals kan sagtens høre hjemme på Det Kongelige Teater

Kulturministeren vil gerne tillade flere musicals på Det Kongelige Teater. Hvorfor ikke bruge anledningen til at gøre det til stedet, hvor en helt ny inkluderende musikdramatik bliver udviklet og fremført med institutionens ubestridelige professionalisme?
Den tysk-franske instruktør David Hermann kalder ’Simon Boccanegra’ for »en politisk thriller«, men konceptet med at brede handlingen ud over 2.000 års europæisk historie svækker dramaets mørke klangbund og opsætningens mange skift i tid og sted svækker koncentrationen i dette helt særegne stykke musikdramatik, skriver anmelder Valdemar Lønsted.

De psykologiske dybder i Verdis ’Simon Boccanegra’ reduceret til et evigt magtspil

De mørke mandsstemmer dominerer, og orkestret er det psykologiske spejl i Giuseppe Verdis oversete operadrama om magt, uforsonlighed og hævn. Men Den Kongelige Operas nyopsætning af ’Simon Boccanegra’ lykkes kun delvis, hæmmet af iscenesættelsens koncept og en skuffende musikalsk ledelse
Der bliver sunget godt igennem hele vejen rundt i Det Kongelige Teaters nye opsætning af Beethovens ’Fidelio’

Beethovens traumatiserede frihedshelt får omsider en troværdig genopstandelse

Den Kongelige Opera tager mange stik hjem i den nye opsætning af Beethovens ’Fidelio’. Operachef og instruktør John Fulljames har skabt sin egen minimalistiske version, der bibringer dramaet nye dimensioner, og fremfor alt bliver der sunget godt hele vejen rundt
Corona kommer til at ændre måden at lave opera på, forudser operachef John Fulljames: »Jeg tror, det bliver et æstetisk skel. Forberedelsesarbejdet digitaliseres, og scenografien bliver barberet ned, forestillingen bliver mere minimalistisk og mindre realistisk,« siger han.

Operaen bliver mere minimalistisk og mindre realistisk efter corona

Corona er gået ud over intimiteten i prøverummet og orkestergravens indretning. Nu har Operaen slået en beskyttende ring om sig selv, og det er svære forhold at arbejde under, men kan også føre nye kunstneriske opdagelser med sig, fortæller operachef John Fulljames
Tuva Semmingsen er mezzosopran. Det betyder, at hun synger i et stemmeleje, der er lidt dybere end en sopran og lidt lysere end en alt. I modsætning til de andre klassiske instrumenter, vi har besøgt i denne serie, så bærer hun altid sit instrument med sig. Hun er sit instrument.

Mezzosopranen: »Min lyd kan være fuldstændig anderledes onsdag, end den var to dage før«

Tuva Semmingsen blev ikke operasanger for spotlysets skær, men for at føle sig som en del af noget større. Og så kan hun ikke holde ud at høre optagelser af sine egne koncerter
Karl Aage Rasmussen gør op med mange myter om Händel, ikke mindst ammestuehistorierne om komponistens selvopofrende godgørenhed. Det har ikke meget på sig og kan kontrolleres i de bevarede bankpapirer. Händel var erhvervsmusiker og så sig som sådan. Men han var lige så meget købmand i noder og musikbegivenheder og investerede i øvrigt sine penge klogt.

Karl Aage Rasmussen gør i ny bog op med mange myter om komponisten Händel

Ny bog om komponistens enorme livsværk. Karl Aage Rasmussen benytter den biografiske anledning og gennemgår de vigtigste af oratorierne men især fordyber forfatteren sig i operaerne. Med bogen i hånden og eksemplerne i ørerne kan man hente sig mange aha-oplevelser
Efter nedlukningen af landet er aflysningerne af indtil videre otte koncerter og en medvirken i en tv-produktion tikket ind i en jævn strøm til sangerinde Signe Asmussen Manuitt. Lige nu sidder hun bare derhjemme, og en stor del af hendes hverdag går med at indstudere tekster og noder, men hun skal til at forberede sig på en tid, hvor hun ikke kan leve af at optræde.

Sangerinde Signe Asmussen Manuitt holder for tiden sin kæft og insisterer på ikke at gå i panik

Sangerinde Signe Asmussen Manuitt plejer at stå på scenen og bade sit publikum i sin stemme og fortolkning af inderlige og højtravende gamle tekster. Lige for tiden holder hun sin kæft hjemme i sin lejlighed, mens hun overvejer, om det er besværet værd at stille sig derop igen

Sider

Mest læste

  1. Operaens sværvægter er forstummet
    Luciano Pavarotti blev en af de største operastjerner nogensinde på grund af et stort dramatisk talent og en exceptionel stemme
  2. Mezzosopranen: »Min lyd kan være fuldstændig anderledes onsdag, end den var to dage før«
    Tuva Semmingsen blev ikke operasanger for spotlysets skær, men for at føle sig som en del af noget større. Og så kan hun ikke holde ud at høre optagelser af sine egne koncerter
  3. Tjajkovskijs symfonier går lige i følelserne
    I Tjajkovskijs produktion er der tre felter, hvor hans geni manifesterede sig med allerstørst kraft: opera, ballet og symfonisk musik
  4. Anmeldelse af Don Juan på Sort/Hvid: Okay, lad os dyrke sex på dametoilettet
    Don Juan er død for længst, men hans ånd lever driftigt videre på teatret Sort/Hvid, der i disse dage slår dørene op for en sjældent set kombination af nyfortolket opera, performance og eminent forførelse af publikum. Det er trods skønhedsfejl lidt af en begivenhed
  5. Får man fred, når et andet menneske dør?
    Hvis alle diskussioner om retfærdighed skulle koges ned til ét etisk dilemma, måtte det være dødsstraf. Ny opera forsøger at få sit publikum til at tænke tanken om retfærdighed til ende, men nogle ting har været svære at omsætte til opera, fortæller instruktøren. Så som lugten af fængsel: af potens og mænd, af sved og sæd og metallet i gitteret
  6. Hvad var det dog, der skete?
    Ny opera om Kaj Munk tager på prisværdig vis en gammel historie op, men mangler som drama enten rivende replikker eller medrivende musik
  7. Hemmeligheder for indviede håndværksmestre
    Man går stadig til logeaften i kjolesæt. Og indvielsesritualerne er en dybt velbevaret hemmelighed. Men ellers har Frimurerordenen åbnet døren på klem til hemmelighedernes allerhelligste
  8. Arrogant kampskrift
    David Favrholdts kunstteori er et stykke dogmatisk propagandafilosofi med ti bud og mange fordømmelser Æstetik Filosofiprofessor David Favrholdt har skrevet en bog om filosofisk æstetik, men kan den tages alvorlig, når det hævdes, at konceptkunst og happenings aldrig kan blive kunst? Hjælper det, at uddrivelsen bygger på en påstand om, at Favrholdt i mødet med den ’rigtige’ kunst inden for opera, ballet, klassisk musik, billedkunst og film har fået en ’kunstoplevelse’, som han finder bekræftet gennem samtaler med kunstnervenner siden 1950’erne og analyser af andres beskrivelser af samme type åbenbaring? Og nytter indvendinger, når det understreges, at man kun ved, hvad der tales om, hvis man selv har oplevet den, fordi man så ikke vil være i tvivl om rigtigheden af Favrholdts påstand? Derfor har filosoffer, der begår sig inden for den filosofiske æstetik, ofte misforstået alt, fordi de åbenlyst ikke kender den pågældende oplevelse...