Regeringen og myndighederne har været for tilbageholdende med at fremlægge de tal og data, der ligger til grund for deres beslutninger under coronakrisen. Det er derfor en god nyhed, at et flertal i Folketinget har fundet sammen i en åbenhedsalliance
Energiaftalen er helt tavs om CO2-effekten, men Information har fået adgang til notater fra forhandlingerne, der viser, hvor meget oppositionen har fået skærpet klimaindsatsen – og samtidig anskueliggør, at det slet ikke er nok
Inden Inger Støjberg i denne uge skal møde op til det fjerde åbne samråd i sagen om adskillelse af de unge asylpar, skal ministeren nå at få besvaret 76 spørgsmål, som primært handler om hendes skiftende forklaringer
Oppositionen er rykket tættere sammen efter et frokostmøde i går, hvor de fem partiers ledere drøftede mulighederne for at finde fælles fodslag. Det mener Alternativets Uffe Elbæk
Tallene taler deres tydelige sprog: Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stemmer stadig oftere det samme i Folketinget, og nu taler sidstnævntes formand, Kristian Thulesen Dahl, endda om, at det selvfølgelig ikke er sikkert, at partiet for ’evig tid’ peger på en statsminister fra Venstre. Men hvad skjuler der sig egentlig af interesser og konflikter bag tallene og talen?
Det hedder sig, at Dansk Folkeparti står fast på deres holdninger og melder klart ud. Men de vil ikke forpligte sig på et politisk projekt, og de vil ikke vælge side i den store magtkamp. De er en fribytter i dansk politik
Siden valget i 2015 har Socialdemokratiet i markant højere grad stemt på linje med de blå partier end med de røde, viser ny opgørelse. Det er ikke set før i de seneste 15 år. Fra S lyder det, at det blot er en videreførelse af en socialdemokratisk tradition for konstruktiv politik
Enhedslisten revurderer sin strategi. SF stiller ultimative krav. Det Radikale Venstre vil helst se mod højre, og Alternativet kalder sig nu ’generation 2.0’ og vil ikke længere sættes i bås med Socialdemokratiet og dets politik. Samtidig er Socialdemokratiet meget tilbageholdende med at forklare, i hvilken retning partiet vil gå efter et kommende folketingsvalg
I stedet for kafkaske puljekonstruktioner og politiske spil bag lukkede døre, bør vi inddrage borgernes ressourcer på alle planer, om de så kan bidrage på arbejdsmarkedet eller ej. Det er en socialpolitik, der burde ligge lige til højrebenet for opposition
Venstre har udstyret partiets kandidater med en debatmappe. Det højner næppe det politiske debatniveau. I stedet er der risiko for, at landets største parti laver et regulært selvmål, når vi bliver trætte af at høre om løftebrudsregeringen
I 1930erne var Konservativ Ungdom og deres gymnasie- og studenterorganisationer mellemkrigstidens største antiparlamentariske og antidemokratiske bevægelse
Tallene taler deres tydelige sprog: Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stemmer stadig oftere det samme i Folketinget, og nu taler sidstnævntes formand, Kristian Thulesen Dahl, endda om, at det selvfølgelig ikke er sikkert, at partiet for ’evig tid’ peger på en statsminister fra Venstre. Men hvad skjuler der sig egentlig af interesser og konflikter bag tallene og talen?
Siden valget i 2015 har Socialdemokratiet i markant højere grad stemt på linje med de blå partier end med de røde, viser ny opgørelse. Det er ikke set før i de seneste 15 år. Fra S lyder det, at det blot er en videreførelse af en socialdemokratisk tradition for konstruktiv politik
»Hvis man skal være oplyst, kan man ikke have en autoritet over sig. Umyndighed er at deponere sin forstand hos en anden. Det er fundamentalt imod oplysningstanken.«Søren Mørch i dagens i2
»Der skal kunne sættes spørgsmålstegn ved alt, og kan der ikke det, lever vi i fundamentalismen...
